Du kan sikre din virksomhed med en ægtepagt
Hos Mieritz Advokatfirma rådgiver vi iværksættere og nyopstartede erhvervsdrivende om, hvad deres muligheder er, således at de reelt kan tage stilling til om de bør få lavet en ægtepagt om særeje eller ej.
En stor del af rådgivningen går på, hvad der sker, hvis man ikke har særeje.
Hvad sker der med min virksomhed hvis jeg bliver skilt?
Mange kender efterhånden til udtrykket særeje, men alligevel misforstår mange hvad det betyder og hvad mulighederne reelt er.
Særeje kan oprettes når man er gift, ved at oprette en ægtepagt. Du kan også arve en virksomhed, hvor ejerskabet allerede er gjort til særeje. Det samme gør sig gældende ved gaver.
Den største del af vores arbejde som advokater i forbindelse med udarbejdelse af et ægtepagt er, at rådgive dels om indholdet i ægtepagten men også hvad konsekvensen af de forskellige bestemmelser i ægtepagten har for vores klienter.
Vi håber at denne FAQ kan hjælpe dig lidt på vej – og ellers er du velkommen til at tage fat i os. Vi står klar til at hjælpe.
Det vi oftest bliver spurgt til
Hvad koster en ægtepagt?
En ægtepagt koster fra 3.000 kr. inkl. moms.
Dertil kommer en tinglysningsafgift på 1.850 kr.
Har jeg brug for en ægtepagt?
Flest af vores klienter opretter ægtepagter i disse tilfælde:
- Beskyttelse af den ene eller begge ægtefællers virksomhed, hvor virksomheden skal holdes udenfor deling i forbindelse med skilsmisse
- Hvis den ene ægtefælle har stor gæld, mens den anden er gældfri, kan en ægtepagt give beskyttelse til den gældfri part
- Hvis pensionsopsparinger skal deles – de deles som udgangspunkt ikke efter de gældende regler
- Hvis der er betydelig forskel i ægtefællernes formuer
- Hvis en eller begge ægtefæller enten bor i, eller kommer fra, et andet land end Danmark
- Hvis den ene eller begge ægtefæller har særbørn fra tidligere forhold, men ønsker at sikre sin længstlevende ægtefælle mest muligt
Hvordan laver man en ægtepagt?
Hvis du får lavet din ægtepagt hos Mieritz Advokatfirma er tinglysning altid en del af vores pris for udarbejdelse af ægtepagten.
Dog skal der betales en tinglysningsafgift til staten i forbindelse med tinglysning af ægtepagten. Den er ikke en del af vores pris.
I 2023 er afgiften til staten ifm. Tinglysning af ægtepagt kr. 1.850 (2023)
FAQ om ægtepagt
Hvornår skal jeg lave en ægtepagt? (før eller efter ægteskab)
I det øjeblik du bliver gift er du omfattet af reglerne for ægtefæller.
Det betyder, at I som ægtefæller får formuefællesskab/delingsformue.
Du skal som udgangspunkt dele alt med din ægtefælle ifm. Skilsmisse og/eller død.
Vi anbefaler derfor altid, at man får lavet ægtepagten inden man bliver gift.
Er I allerede blevet gift, så kan vi dog sagtens lave ægtepagten. Den kan altid laves. Men indtil den er lavet og tinglyst, så gælder de almindelige regler om deling.
Så jo før jo bedre.
Hvis du står og skal giftes, anbefaler vi, at ægtepagten bliver lavet og tinglyst inden vielsen. På den måde gælder den automatisk fra det tidspunkt, hvor I bliver viet.
Kan vi ændre i ægtepagten?
Ja den kan altid ændres, hvis I begge er enige.
Det kræver enten en ny ægtepagt, som samtidig ophæver den gamle eller at der laves et tillæg til den eksisterende ægtepagt.
Det koster en ny tinglysningsafgift på kr. 1.850(2023)
Hvilke typer særeje findes der?
Overordnet set kan man vælge mellem Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Der er ingen forskel på de to typer ifm. Separation/skilsmisse.
Der er kun forskel ved dødsfald.
Fuldstændigt særeje:
Dette betyder, at den afdødes værdier også er særeje ved død. Det medfører, at den tilbageværende(længstlevende) ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne efter førstafdøde.
Dette medfører samtidig, at den længstlevende ægtefælle får mindre del i den afdødes værdier.
Kombinationssæreje:
Ved kombinationssæreje bliver den afdøde ægtefælles særejemidler til fælleseje/delingsformue. Det betyder helt konkret, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Dog bliver den efterlevende ægtefælles evt. Særeje til fuldstændigt særeje.
Det betyder kort sagt, at denne form for særeje begunstiger den længstlevende ægtefælle.
Særeje kan kombineres på mange måder, hvilket er årsagen til vi anbefaler, at I får konkret rådgivning fra en advokat inden I opretter en ægtepagt.
På den måde kan man sikre sig, at I får den rette ægtepagt for jer.
Kan man vælge hvor meget der skal være særeje?
Det korte svar er ja, det kan man.
En ægtepagt kan være meget forskellig i omfang. Det betyder, at vi kan lave særeje på flere måder. Som eksempler kan nævnes disse:
- Man kan få særeje på alt. Det er den simple form, hvor alt hvad man har nu/indbringer i ægteskabet men også alt hvad man erhverver i fremtiden skal være særeje. Når man laver særeje på det hele er der ingen tvivl om, hvad der er særeje, da alt er særeje.
- Alt hvad man ejer idag. Man kan beslutte, at det alene er alt det man ejer ved indgåelse af ægteskabet, som skal være særeje, men at alt hvad man sammen erhverver i ægteskabet ikke skal være særeje. Det betyder, at man deler den formue man opbygger i ægteskabet, men ikke den formue man gik ind i ægteskabet med.
- Særlige genstande eller beløb – Vi kan helt konkret vælge at specificere, hvilke genstande (hus, virksomhed el. Smykker) som skal være særeje. Vi kan også beslutte, at f.eks. kr. 100.000 skal være særeje, så det er et konkret beløb. Man kan også beslutte en brøkdel skal være særeje – f.eks. 20 % skal være særeje, resten skal deles.
Særeje på arv/gaver – hvis ikke den man arver fra eller modtager gaver fra allerede har besluttet, at gaven/arven skal være særeje for modtager, så har man selv mulighed for at lave en ægtepagt ift. Sin ægtefælle og gøre arv og gaver – også fremtidige – til særeje.
Når vi har særeje, skal vi så have separate bankkonti?
Nej det skal I ikke.
I kan sagtens have fælles bankkonti til trods for I har særeje.
I kan også sagtens købe ting sammen.
Det er dog afgørende, at I holder jer opmærksom på, at evt. Særeje på alene enkelte bankkonti og ikke alle, at kontiene er registreret med den rigtige ægtefælle som kontoindehaver mv.
Alt dette rådgiver vi jer konkret om i forbindelse med oprettelse af ægtepagt.
Hvorfor skulle man vælge et fuldstændigt særeje?
Det kan der være flere årsager til.
Der er dog to eksempler, hvor vi typisk anbefaler fuldstændigt særeje.
- Hvis den ene ægtefælle har stor gæld.
I denne situation kan det ved et fuldstændigt særeje tilsikres, at den forgældede ægtefælle arver mindst muligt, så dette ikke går direkte til kreditorerne.
Man kan samtidig sørge for, at ægtefællen med gæld giver arveafkald udover særejet. Dette vil dog ikke alene kræve en ægtepagt men også et testamente.
- Hvis en ægtefælle ønsker at sikre sine egne børn bedst muligt.
Denne sikring vil altid ske på bekostning af ægtefællen, da arven til den anden ægtefælle samtidig vil blive nedsat.
Dette vil udover en ægtepagt kræve et testamente på samme tid. Derudover kan man overveje et arveafkald som supplement.