Når en af vores nærmeste går bort kan det være en svær proces
Midt i den svære proces er der også en lang række praktiske forhold, der skal sørges for.
Hos Mieritz Advokatfirma hjælper vi til, at du får grebet dødsbobehandlingen rigtigt an.
Dødsbobehandling
Hvad skal du gøre og hvornår, er de typiske spørgsmål vi får stillet kort efter et dødsfald. Der er ikke alene en række forskellige måder at behandle et dødsbo på, men der er også en lang række do’s and dont’s, du skal være opmærksom på.
Herunder har vi samlet de mest stillede spørgsmål om dødsbobehandling.
Det vi oftest bliver spurgt til
Hvad koster dødsbobehandling?
Prisen på dødsbobehandling afhænger af en række forhold, herunder omfanget af arbejdet i det konkrete dødsbo.
Arbejdet i et dødsbo afhænger både af, hvilke og hvor mange aktiver og passiver, der er i boet.
Prisen afhænger også af andre forhold, såsom antallet af møder og telefonsamtaler og e-mails, vi har med arvingerne og andre parter i sagen. Derudover er det af afgørende betydning, hvor meget arvingerne selv vil foretage sig, f.eks. rydning af boligen mv.
Hos Mieritz Advokatfirma fastsætter vi en fast pris for dødsbobehandlingen. Det gør vi efter afholdelse af 1. bomøde og modtagelse af de indledende oplysninger om aktiver og passiver i boet.
Her er en indikation på de faste priser, som dødsbobehandling afregnes med hos Mieritz Advokatfirma:
Aktiver for ca. 2 mio. Salær kr. 40 – 60.000,00
Aktiver for mellem kr. 2 – 4 mio. Salær kr. 60 – 80.000,00
Aktiver for mellem kr. 4 – 6 mio. Salær kr. 80 – 120.000,00
Aktiver mellem kr. 6 – 8 mio. Salær kr. 120.000,00 – 150.000,00
Aktiver på over 8 mio. Salær kan vanskeligt prissættes
Vores salær betales af boet inden arven udbetales til arvingerne og inden beregning af afgift.
Hvad er det første der sker efter et dødsfald?
Det første der sker ved et dødsfald, er typisk at de pårørende, skal have fat i en bedemand.
Bedemanden vejleder og bistår med alle de praktiske ting, der skal klares efter dødsfaldet. Bedemanden sørger for udfyldelse af dødsattest mv.
Før dødsattesten er indgivet via Kirkekontoret, kender Skifteretten ikke til dødsfaldet. Der går typisk en uge fra dødsfaldet, førend Skifteretten får besked.
Hvornår må man rydde afdødes bolig?
Man må først rydde boligen, når skifteretsattesten foreligger og der er enighed mellem arvingerne om rydning mv.
Det er altså først når der er taget stilling til boets behandlingsmåde og der er udstedt skifteretsattest, at der kan gives tilladelse til at rydde afdødes lejlighed/bolig.
Hvis der er tale om en lejebolig, kan man prøve at kontakte udlejer og
høre om han vil modtage en opsigelse inden der er udstedt skifteretsattest.
Lukkes afdødes bankkonti?
Adgang til afdødes konti lukkes, men selve kontoen lukker ikke.
Adgangen til konti lukkes, når banken modtager automatisk besked om dødsfaldet via cpr-registret.
FAQ om dødsbobehandling
Hvad er Skifterettens rolle i forbindelse med et dødsfald?
Vi hører ofte at ”Skifteretten tager sig af hele dødsboet og fordelingen af arv”. Det er dog på ingen måde korrekt.
Skifteretten er dem, som vejleder i forbindelse med valg af boform, hvis ikke de pårørende får rådgivning fra en advokat.
Skifteretten retter henvendelse til den pårørende, som står som kontaktperson på dødsanmeldelsen. Skifteretten kontakter altså ikke samtlige arvinger og orienterer om dødsfaldet. Det er en opgave for den person, som påtager sig bobehandlingen.
Skifteretten udsteder skifteretsattest, når boformen er valgt. Først når man har skifteretsattesten, må man handle på boets vegne – ikke før.
Har Skifteretten alle oplysninger om en afdød?
Det korte svar er nej.
Skifteretten har kun følgende oplysninger:
- Oplysninger om testamenter fra centralregistret
- Oplysninger om arvinger, som er angivet i CPR-registret. Det er dog ikke alle arvinger, som er angivet i CPR.
- De oplysninger, som eventuelle myndigheder eller banker sender til Skifteretten, ifm. at de får besked om dødsfaldet via CPR-registret.
- Seneste skatteoplysninger – de kan dog være forældede.
Hvad skal man sørge for i forbindelse med dødsbobehandlingen?
Når først skifteretsattesten foreligger, går alt det praktiske arbejde igang. Det indebærer bl.a.:
- Der skal gives besked til Statstidende om dødsfaldet.
- Der skal indhentes oplysninger fra Skat
- Der skal indhentes oplysninger om afdødes aktiver (bankkonti, biler, huse, udestående låneforhold, virksomheder mv.)
- Posten skal omdirigeres
- Der skal opnås adgang til E-boks og den skal også afmeldes, så der ikke fortsat kan sendes post til E-Boks
- Forsikringer skal undersøges og evt. opsiges/ændres
- Abonnementer skal opsiges
- Aktiverne skal vurderes og enten overdrages til arvinger eller sælges.
- Ejendommen skal ryddes
- Evt. Lejebolig skal ryddes og opsiges
- Gælden skal betales, hvis muligt. Det er vigtigt at der ikke betales gæld førend man er sikker på, at der er tale om et solvent bo (et bo med overskud). Sørger man ikke for det, kan man som arving, eller den der sidder med bobehandlingen ende med at hæfte for gælden.
- Der skal udarbejdes åbningsstatus og/eller boopgørelse indenfor fristerne
- Hvis boet er skattepligtigt skal der udarbejdes boselvangivelse
- Til slut skal arven udloddes og boafgift betales.
Hvem hæfter for begravelsen?
Den, der bestiller begravelsen, er som udgangspunkt den, der skal betale for begravelsen. Bedemanden kan kun sende regningen for begravelsen til den, som har bestilt den.
Det kan blive et problem i de situationer, hvor der kun er meget lidt værdi i boet. Her har den, som har stået for begravelsen, ofte mulighed for at kunne få hvad der er, som et boudlæg. Det er dog ikke garanteret.
Der er ingen, som er forpligtet til at bestille en begravelse – heller ikke ægtefæller.
Hvis ingen melder sig til at stå for begravelsen, skal kommunen gøre det.
Hvad må arvingerne inden boet er behandlet i skifteretten?
Inden skifteretten har udstedt skifteretsattest, må du og de øvrige
arvinger (familie) hverken begynde at dele, eller sælge afdødes ting.
Inden skifteretsattesten er udstedt, skal arvingerne sørge for, at alle afdødes værdier opbevares på betryggende vis.
Former for dødsbobehandling
Hvordan et dødsbo skal behandles, er forskelligt fra sag til sag. Her er de typiske former kort forklaret. Vi anbefaler dog altid, at du søger rådgivning, så det sikres, at du vælger den rette måde, i dit tilfælde.
Bobestyrerbo
Hvornår kan der blive tale om et bobestyrerbo?
Bobestyrerbo kan/skal bruges i følgende tilfælde:
- Hvis gælden er større end formuen (insolvent bo)
- Hvis arvingerne ikke er enige
- Hvis alle arvingerne er umyndige
- Hvis ingen af arvingerne kan afgive solvenserklæring, som er påkrævet i et privat skifte
- Hvis afdøde har bestemt i et testamente, at boet skal behandles som bobestyrerbo
- Hvis blot en af arvingerne anmoder om, at boet behandles som et bobestyrerbo
Hvem kan være bobestyrer?
Hvis afdøde har udpeget en bobestyrer i et testamente, kan vedkommende være bobestyrer. Hvis boet af andre grunde bliver et bobestyrerbo, har Skifteretterne en række advokater, som er udpeget som bobestyrer, ved den pågældende Skifteret.
Det er Skifteretten, der bestemmer, hvilken af de autoriserede bobestyrere, som udpeges til at behandle boet. Arvingerne kan ikke vælge.
Hvem hæfter for gælden i et bobestyrerbo?
I et bobestyrerbo hæfter arvingerne ikke for afdødes gæld. Alt praktisk og alle dispositioner foretages af bobestyreren.
Retsafgiften er 1.500 kr. Dog betales der en tillægsafgift, hvis den samlede arv overstiger 1,5 mio. kr.
Boudlæg
Hvornår kan der blive tale om et boudlæg?
Boer med værdier for højst 47.000 kr. (2022) (indeksreguleret), efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter, udleveres til boudlæg
Hvem kan få udleveret et bo til boudlæg?
Boudlæg kan udleveres til afdødes nærmeste efterladte, eller til den, der har betalt for begravelsen.
Hæfter man for gæld ved et boudlæg?
Den, der modtager boudlægget hæfter alene for udgifterne til begravelse og for udgifterne til boets behandling. Samtidig vil vedkommende typisk blive pålagt, at rydde afdødes lejemål.
Man hæfter ikke for afdødes gæld, herunder husleje.
Retsafgift: 0 – 500 kr.
Ægtefælleudlæg
Hvad er et ægtefælleudlæg?
Et ægtefælleudlæg er de boer, hvor værdien af ting i boet, pensioner, livsforsikringer og fast ejendom ikke overstiger kr. 790.000. Ægtefællens særeje tæller også med i de kr. 790.000.
Almindeligvis tæller særeje og udbetalinger fra pensioner og forsikringer ikke med i boet, men ved vurdering ift. ægtefælleudlæg, tælles de med i værdien. Hvis man opfylder betingelserne, har ægtefællen ret til at udtage sine personlige ting og andre ting fra boet, op til værdien på kr. 790.000.
Hvem hæfter for gælden ved et ægtefælleudlæg?
Det er ægtefællen, der hæfter for afdødes gæld.
Forenklet privat skifte
Hvad er et forenklet privat skifte?
Det minder meget om et privat skifte. Selve bobehandlingen er dog lettere, da der kun skal laves åbningsstatus og ikke boopgørelse.
Kan alle boer behandles som forenklet privat skifte?
Nej det kræver, at boet ikke er skattepligtigt, eller har en så stor formue, at der skal betales boafgift.
Privat skifte
Hvornår kan et bo blive behandlet som et privat skifte?
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, bl.a.:
a. Det kræver enighed mellem arvingerne
b. Mindst en arving skal være myndig og solvent
Hvem hæfter for gælden i et privat skifte?
Arvingerne hæfter for gælden.
Hvis det efter udlevering af boet til arvingerne, som privat skifte, viser sig, at gælden overstiger værdierne i boet (insolvent bo), kan arvingerne bede Skifteretten om, at boet behandles som et bobestyrerbo.
Det kræver dog, at arvingerne kan levere aktiverne tilbage til boet.
Hvem sørger for bobehandlingen i et privat skifte?
I et privat skifte er det arvingerne selv, som ordner alt praktisk og økonomisk, medmindre de søger professionel bistand til arbejdet f.eks. hos en advokat. Regningen for advokatens arbejde vil blive betalt af boet.
Hvad skal man sørge for i et privat skifte?
Du skal sørge for alt, både ift. offentlige myndigheder, i forhold til arvereglerne mv., rydning, salg af bolig og værdipapirer mv.
Du skal også sikre, at alle kreditorer bliver betalt.
Uskiftet bo
Hvem kan sidde i uskiftet bo?
En ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fælles børn. Den klassiske misforståelse er, at børnene skal give tilladelse til at ægtefællen sidder i uskiftet bo. Det er ikke korrekt.
Særbørn skal give tilladelse til, at en ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, efter deres forælder. Kan man ikke få særbørnenes samtykke, så kan man ikke sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at arven skal udbetales og boet skal skiftes jf. en af de andre boformer.
Man kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis den afdøde havde fuldstændigt særeje.
Hæfter ægtefællen for gæld i et uskiftet bo?
Ved et uskiftet bo, påtager ægtefællen sig hæftelse for afdødes gæld.
Skal ægtefællen være solvent for at sidde i uskiftet bo?
Ja det er hovedreglen, at efterlevende ægtefælle er solvent.
Kan man sidde i uskiftet bo, hvis afdøde ikke havde børn?
Nej det kan man ikke. I de tilfælde vil den efterlevende ægtefælle få udleveret boet som eneste arving.
Hvad indgår i det uskiftede bo?
Ægteparrets delingsformue indgår i det uskiftede bo. Det betyder, at både den afdødes, men også den længstlevende ægtefælles, formue skal opgøres til Skat og Skifteretten.
Kan man blive gift igen, når man sidder i uskiftet bo?
Det kan man ikke. I så fald skal boet skiftes, før der kan indgås nyt ægteskab.
Hvornår skifter man et uskiftet bo?
Den efterlevende ægtefælle kan selv vælge, hvornår et uskiftet bo skal skiftes. Det kan ske når som helst.
Det skal dog ske, hvis den længstlevende ægtefælle vil giftes igen. Det sker også, når den længstlevende ægtefælle dør. Så skiftes begge boer – både efter den førstafdøde og den længstlevende.