Mange mennesker udskyder at tage stilling til deres arv og beslutte sig for, hvordan den skal fordeles, når de ikke længere er her. De tænker måske, at det ikke haster eller at det er en unødvendig udgift at oprette et testamente. Men det er faktisk en vigtig beslutning i livet som kan spare ens efterladte for mange problemer og konflikter.
I denne artikel vil vi gennemgå nogle af de vigtigste grunde til at oprette et testamente og besvare nogle af de oftest stillede spørgsmål om arvereglerne i Danmark.
Hvordan er arvereglerne (hvis jeg ikke har et testamente?)
Hvis du ikke har et testamente, vil dine ejendele blive fordelt i henhold til Arveloven. Dette betyder at dine nærmeste slægtninge vil arve dine ejendele i en bestemt rækkefølge.
Arveloven deler dine arvinger op i tre grupper: livsarvinger, ægtefælle og slægtninge. Livsarvinger er dine børn eller deres efterkommere. Ægtefælle er den person, du er gift med på dødstidspunktet. Slægtninge er dine forældre eller deres efterkommere (søskende, niecer osv.) og dine bedsteforældre eller deres efterkommere (onkler, fætre osv.).
- Første arveklasse: Ægtefælle og børn
- Anden arveklasse: Forældre og søskende
- Tredje arveklasse: Bedsteforældre og deres børn
Hvis du har en ægtefælle og børn (eller børnebørn), vil de som udgangspunkt dele din arv ligeligt mellem sig. Din ægtefælle får halvdelen af arven, og dine børn skal deles om den anden halvdel. Hvis du kun har en ægtefælle eller kun har børn (eller børnebørn), vil de få hele din arv.
Hvis du hverken har en ægtefælle eller børn (eller børnebørn), vil dine forældre og søskende (eller deres børn) være dine nærmeste arvinger. Hvis dine forældre lever, får de hver en fjerdedel af din arv. Hvis kun den ene af dine forældre lever, får han eller hun halvdelen af din arv. Resten af din arv går til dine søskende (eller deres børn), som deler den ligeligt mellem sig.
Hvis du heller ikke har nogen forældre eller søskende (eller deres børn), vil dine bedsteforældre og deres børn være dine nærmeste arvinger. Hver af dine bedsteforældre får en ottendedel af din arv. Hvis kun den ene af dine bedsteforældre lever, får han eller hun en fjerdedel af din arv. Resten af din arv går til dine onkler og tanter (eller deres børn), som deler den ligeligt mellem sig.
Hvis du slet ikke har nogen slægtninge i nogen af de tre arveklasser, vil staten få hele din formue. Dette kan du kun ændre ved testamente.
Hvornår skal jeg bruge et testamente?
Et testamente giver dig mulighed for at bestemme over en stor del af den formue, du efterlader dig. Du kan f.eks.:
- Give mere til nogle personer end andre
- Give noget til din samlever
- Give noget til personer uden for familien
- Give noget til velgørende organisationer
- Bestemme hvem der skal overtage dit hus eller andre ejendele
- Bestemme hvem der skal tage sig af dit kæledyr
- Bestemme specifikke legater af pengebeløb eller bestemte genstande
- Bestemme betingelser for modtagelse af arven
- Bestemme hvem der skal være bobestyrer
- Bestemme hvem der skal være værge for mindreårige børn
Du kan dog ikke fraskrive dig hele din formue i dit testamente. Der er visse personer – nemlig din ægtefælle og dine livsarvinger (barn/børnebørn) – som altid har krav på mindst 25% af arven efter dig. Det kaldes tvangsarven. Arvelovens regler vil altid gælde for tvangsarven. Det medfører, at du fx aldrig kan gøre dine børn eller din ægtefælle arveløs.
Friarven du kan testamentere over, udgør således 75 % af arven efter dig. Friarven kan du selv bestemme over gennem dit testamente. Det er disse 75% testamentet fordeler.
Hvilke familieformer kræver særlig opmærksomhed?
Der er nogle familieformer, hvor det kan være særligt vigtigt at oprette et testamente for at sikre sig selv og sine efterladte bedst muligt.
Mange par vælger i dag at leve sammen uden at blive gift. Det kan have mange fordele, men også nogle ulemper, når det kommer til arv. Ugifte samlevende har nemlig ikke automatisk arveret efter hinanden, som ægtefæller har. Det betyder, at hvis den ene part dør, vil den anden part ikke modtage nogen del af arven, medmindre der er oprettet et testamente.
Det kan skabe store problemer for den efterladte samlever, især hvis parret har fælles børn eller fælles bolig. Børnene vil nemlig arve alt efter den afdøde forælder, og det kan betyde, at den efterladte samlever skal flytte ud af boligen eller betale boafgift for at blive boende. Hvis børnene er mindreårige, skal arven desuden anbringes i en forvaltningsafdeling indtil de bliver myndige.
Hvordan kan man så sikre sig som ugifte samlevende?
Den bedste måde er at oprette et testamente, hvor man bestemmer, hvordan ens arv skal fordeles. Man kan f.eks. vælge at give sin samlever 3/4 af ens formue og sine børn 1/4. Det kaldes et almindeligt samlevertestamente. Hvis man opfylder visse betingelser om fælles bopæl og fælles barn eller ventet barn, kan man endda give sin samlever 7/8 af ens formue og sine børn 1/8. Det kaldes et udvidet samlevertestamente. Det kræver at man har boet sammen i mindst to år.
Ved at oprette et testamente kan man altså sikre sig selv og sin samlever bedst muligt i tilfælde af død. Det giver tryghed og ro i sindet for begge parter og deres eventuelle børn.
Kan jeg selv lave et testamente?
Et testamente skal oprettes skriftligt og underskrives i overværelse af to vidner eller en notar. Man kan selv skrive sit testamente eller få hjælp af en advokat. Vi anbefaler man får juridisk bistand således man opnår den ønskede effekt af testamentet. Underskrivelse ved notar koster i dag kr. 300. Vi anbefaler denne løsning, idet der herefter ikke kan opstå udfordringer i forhold til validiteten af testamentet.
Det er vigtigt at holde sit testamente opdateret i forhold til ændringer i ens livssituation og ønsker. Kig på det løbende. Vi anbefaler du får det gennemset ved store livsbeslutninger eller mindst hvert 5-7 år.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, hvis jeg ikke har et testamente?
Uden et testamente fordeles din arv efter Arveloven. Din ægtefælle og dine børn arver først, derefter forældre og søskende, og til sidst bedsteforældre og deres børn. Uden testamente kan dine ønsker om fordeling af arven ikke blive taget i betragtning, hvilket kan føre til konflikter og økonomiske udfordringer for dine efterladte.
Hvornår bør jeg overveje at oprette et testamente?
Vi mener, at alle bør overveje at skrive et testamente. Det er dog især vigtigt at overvejes, hvis du har særlige ønsker om at tilgodese bestemte personer eller velgørende organisationer, eller hvis du har komplekse familieforhold, såsom ugifte samlivsforhold.
Hvilke overvejelser skal jeg gøre, hvis jeg lever i et ugift samliv?
Ugifte samlevende arver ikke automatisk efter hinanden. Uden et testamente vil din samlever ikke arve noget af din formue, hvilket kan skabe økonomiske udfordringer. Et testamente sikrer, at din samlever arver en del af din formue og får økonomisk tryghed efter din død.
Hvad koster et testamente?
Her hos Mieritz Advokatfirma tager vi som udgangspunkt 5000kr for et testamente. Hertil kommer der desuden et notargebyr på 300 kr. Du kan se mere om vores priser her: https://mlaw.dk/om-os/information-til-klienter/
Hvor ofte skal jeg opdatere mit testamente?
Opdater dit testamente ved store livsændringer som ægteskab, skilsmisse, fødsler, eller dødsfald i familien, eller mindst hvert 5-7 år. Regelmæssig opdatering sikrer, at testamentet afspejler dine aktuelle ønsker.
