Ægtepagt – få rådgivning
til at sikre din virksomhed

Overordnet set kan man vælge mellem Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Der er ingen forskel på de to typer ifm. Separation/skilsmisse.

Der er kun forskel ved dødsfald.

Fuldstændigt særeje:

Dette betyder, at den afdødes værdier også er særeje ved død. Det medfører, at den tilbageværende(længstlevende) ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne efter førstafdøde.

Dette medfører samtidig, at den længstlevende ægtefælle får mindre del i den afdødes værdier.

Kombinationssæreje:

Ved kombinationssæreje bliver den afdøde ægtefælles særejemidler til fælleseje/delingsformue. Det betyder helt konkret, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Dog bliver den efterlevende ægtefælles evt. Særeje til fuldstændigt særeje.

Det betyder kort sagt, at denne form for særeje begunstiger den længstlevende ægtefælle.

Særeje kan kombineres på mange måder, hvilket er årsagen til vi anbefaler, at I får konkret rådgivning fra en advokat inden I opretter en ægtepagt.

På den måde kan man sikre sig, at I får den rette ægtepagt for jer.

Det korte svar er ja, det kan man.

En ægtepagt kan være meget forskellig i omfang. Det betyder, at vi kan lave særeje på flere måder. Som eksempler kan nævnes disse:

• Man kan få særeje på alt. Det er den simple form, hvor alt hvad man har nu/indbringer i ægteskabet men også alt hvad man erhverver i fremtiden skal være særeje. Når man laver særeje på det hele er der ingen tvivl om, hvad der er særeje, da alt er særeje.
• Alt hvad man ejer idag. Man kan beslutte, at det alene er alt det man ejer ved indgåelse af ægteskabet, som skal være særeje, men at alt hvad man sammen erhverver i ægteskabet ikke skal være særeje. Det betyder, at man deler den formue man opbygger i ægteskabet, men ikke den formue man gik ind i ægteskabet med.
• Særlige genstande eller beløb – Vi kan helt konkret vælge at specificere, hvilke genstande (hus, virksomhed el. Smykker) som skal være særeje. Vi kan også beslutte, at f.eks. kr. 100.000 skal være særeje, så det er et konkret beløb. Man kan også beslutte en brøkdel skal være særeje – f.eks. 20 % skal være særeje, resten skal deles.

Særeje på arv/gaver – hvis ikke den man arver fra eller modtager gaver fra allerede har besluttet, at gaven/arven skal være særeje for modtager, så har man selv mulighed for at lave en ægtepagt ift. Sin ægtefælle og gøre arv og gaver – også fremtidige – til særeje.

Nej det skal I ikke.

I kan sagtens have fælles bankkonti til trods for I har særeje.

I kan også sagtens købe ting sammen.

Det er dog afgørende, at I holder jer opmærksom på, at evt. Særeje på alene enkelte bankkonti og ikke alle, at kontiene er registreret med den rigtige ægtefælle som kontoindehaver mv.

Alt dette rådgiver vi jer konkret om i forbindelse med oprettelse af ægtepagt.

Det kan der være flere årsager til.

Der er dog to eksempler, hvor vi typisk anbefaler fuldstændigt særeje.

1. Hvis den ene ægtefælle har stor gæld.
   • I denne situation kan det ved et fuldstændigt særeje tilsikres, at den forgældede ægtefælle arver mindst muligt, så dette ikke går direkte til kreditorerne.
   • Man kan samtidig sørge for, at ægtefællen med gæld giver arveafkald udover særejet. Dette vil dog ikke alene kræve en ægtepagt men også et testamente.

2. Hvis en ægtefælle ønsker at sikre sine egne børn bedst muligt.
   • Denne sikring vil altid ske på bekostning af ægtefællen, da arven til den anden ægtefælle samtidig vil blive nedsat.

Dette vil udover en ægtepagt kræve et testamente på samme tid. Derudover kan man overveje et arveafkald som supplement.