Skilsmisse advokat | Tryg juridisk rådgivning igennem hele processen

Som din skilsmisse advokat hjælper vi dig med bodeling, forældremyndighed og de aftaler, du skal have styr på for at komme godt videre.

Hvorfor har du brug for en skilsmisse advokat?

Skilsmisse er sjældent en let proces, uanset om du selv eller din ægtefælle har taget beslutningen. Der er mange følelser i spil, og samtidig skal der tages stilling til vigtige juridiske og økonomiske spørgsmål. En erfaren skilsmisse advokat sørger for, at du ikke overser noget, og at dine rettigheder bliver varetaget fra start til slut.

Hos Mieritz Advokatfirma i Køge er vi specialiserede i skilsmisse rådgivning. Vi hjælper dig med at navigere processen, så du undgår unødvendige konflikter og får den bedst mulige løsning, uanset om det handler om bodeling, børn eller ægtefællebidrag. Vi sørger for, at du søger den rigtige form for skilsmisse, og at du ikke giver afkald på bidrag eller rettigheder, som du er berettiget til.

Kontakt os

Separation og skilsmisse — Tre veje til at blive skilt

Der er tre måder at blive skilt på i Danmark. Vi anbefaler, at du får rådgivning så tidligt i processen som muligt, uanset hvilken vej I vælger.

  • Direkte skilsmisse

    Ved en direkte skilsmisse er det et krav, at I begge er enige om at blive skilt. Selvom I er enige, anbefaler vi altid at få en advokat til at gennemgå vilkårene, så du ikke mister rettigheder til fx ægtefællebidrag. Ansøgningen indsendes til Familieretshuset.

  • Skilsmisse efter separation

    Her ansøger I først om separation — en periode hvor I finder ud af, om I vil forblive gift eller blive skilt. Separation kræver ikke enighed. Efter 6 måneders separation har I ret til skilsmisse. Er I enige inden da, kan I søge om skilsmisse på et hvilket som helst tidspunkt under separationen. Bemærk, at I ikke bør blive boende sammen i mere end 2-3 måneder, da separationen ellers kan anses som brudt.

  • Skilsmisse efter særlige grunde

    Særlige grunde kan være utroskab, to års adskillelse grundet uenighed, vold (herunder psykisk vold), seksuelle overgreb, bigami eller børnebortførelse. I disse tilfælde kan du søge om skilsmisse uden separation og uden din ægtefælles samtykke.

Børn og skilsmisse — Forældremyndighed, bopæl og samvær

En af de største beslutninger ved en skilsmisse handler om børnene. I Danmark har forældre som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Det betyder, at begge forældre skal være enige om væsentlige beslutninger i børnenes liv.

Forældremyndighed og bopæl

Ved fælles forældremyndighed skelner man mellem bopælsforælder og samværsforælder. Bopælsforælderen har ret til at træffe beslutninger om daginstitution, fritidsaktiviteter og daglig omsorg. Det er en udbredt misforståelse, at forældremyndighed og samvær hænger sammen, det gør det ikke.

Advokat dokumenterer nyttig information omkring retssag for klient

Samvær

Hvor meget samvær den anden forælder får, afhænger af en konkret vurdering med udgangspunkt i barnets behov. Kan I nå til enighed, kan I selv indgå aftale om samvær, men vi anbefaler altid, at aftalen gennemgås af en advokat, så den dækker ferie, sygdom og hvad der sker, hvis aftalen ikke overholdes. Kan I ikke blive enige, afgøres sagen i Familieretshuset.

Familieretshuset lægger blandt andet vægt på følgende forhold i vurderingen af samvær:

  • Barnets holdning til samværet, hvis barnet er gammelt nok til at tage stilling
  • Barnets alder og modenhed
  • Barnets dagligdag
  • Barnets eventuelle fritidsaktiviteter
  • Samværsforælderens kontakt til barnet hidtil
  • Forældrenes samarbejdsevne
  • Forældrenes personlige og arbejdsmæssige forhold
  • Barnets kontakt til søskende og eventuelle halvsøskende
  • Afstanden mellem forældrenes bopæle

Børnebidrag

Den forælder, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, kan anmode Familieretshuset om at pålægge den anden forælder at betale børnebidrag. Dette gælder uanset, om der er tale om fælles forældremyndighed eller ej, det er forsørgelsespligten, der er afgørende, ikke forældremyndigheden.

I den konkrete vurdering lægges der vægt på, hvor meget barnet opholder sig hos den enkelte forælder. Ved en 7/7-ordning er der som udgangspunkt ikke bidragspligt, da begge forældre forsørger lige meget. Ved en 10/4-ordning vil den forælder, der har barnet i 4 dage, typisk skulle betale børnebidrag til den anden.

Bodeling og økonomi ved skilsmisse

Skilsmisser starter med følelser men ender ofte med at handle om økonomi. En bodeling advokat hjælper dig med at sikre en fair fordeling af jeres fælles formue.

Bodeling

Når I blev gift, fik I delingsformue. Ved skilsmisse skal fællesformuen deles, og jeres bodele opgøres. Er I enige, kan en advokat udarbejde en bodelingsaftale, og den anden part kan vælge at få aftalen gennemgået af sin egen advokat. Kan I ikke blive enige, kan Skifteretten hjælpe og om nødvendigt udpege en bobehandler. Vi anbefaler altid rådgivning, da det er svært at ændre en indgået aftale efterfølgende.

Ægtefællebidrag

Ægtefællebidraget skal kompensere for den forsørgelse, som den ene ægtefælle kommer til at mangle efter skilsmissen. Bidraget fastsættes normalt til en femtedel af forskellen på jeres indkomster, og det er både mænd og kvinder, der kan søge om ægtefællebidrag. Et bidrag aftalt mellem parterne kan ikke senere ændres af Familieretshuset, derfor er rådgivning afgørende, inden I aftaler bidrag, og inden skilsmissen er en realitet.

Pension

Udgangspunktet er, at pensioner ikke deles ved skilsmisse. Der er dog undtagelser, hvis der er en urimelig forskel mellem jeres pensionsopsparinger. En ægtepagt kan på forhånd regulere dette.

Advokat Rådgivning

Hvad koster en skilsmisse advokat?

Prisen for en skilsmisse advokat afhænger af sagens kompleksitet. Enkle sager med fuld enighed koster mindre end sager med uenighed om bodeling, børn eller bidrag. Hos Mieritz Advokatfirma giver vi altid en klar prisindikation, inden vi går i gang.

Derudover skal du betale et ansøgningsgebyr til Familieretshuset på 775 kr. for at søge om separation eller skilsmisse.

Kontakt os for et uforpligtende prisoverslag, udfyld vores formular eller ring på +45 32 42 64 00.

Kontakt os
Advokat der taler i telefon med en klient omkring nogle juridiske sager
Advokat dokumenterer nyttig information omkring retssag for klient

Vi tilbyder fleksible løsninger baseret på dine behov

Vi tilpasser vores rådgivning til din unikke situation. Uanset hvad du står overfor, sørger vi for skræddersyede løsninger, der sikrer dine rettigheder og hjælper dig trygt igennem hele processen.

Specialiseret rådgivning

Vi har ekspertise inden for mange juridiske områder, så du får præcis den hjælp, du har brug for.

Personlig og tryg service

Vi guider dig gennem komplekse processer med fokus på dine behov og rettigheder.

Effektiv konfliktløsning

Vores mål er altid at finde de bedste løsninger hurtigt og effektivt, så du kan komme videre.

Mere om skilsmisse - podcasts og artikler fra vores advokater

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bliver jeg skilt?

Der er 3 måder at blive skilt på:

  • Direkte Skilsmisse:
    Ved en direkte skilsmisse er det et krav, at I er enige om at blive skilt. Selv om i er enige om at blive skilt, kan I få hjælp fra de øvrige forhold i skilsmissen fra Familieretshuset eller kommunen via diverse tilbud.Inden du accepterer en direkte skilsmisse, bør du få rådgivning hos en advokat, så du sikrer at du ikke mister bidrag eller lignende, som du var berettiget til. Se også nedenfor under – hvad skal vi være enige om for at blive skilt?

 

  • Skilsmisse med separation:
    Her ansøger I først om at blive separeret. Separation er en periode, hvor I skal finde ud af om I vil forblive gift, eller om I ønsker at blive skilt. Separation kræver ikke enighed mellem jer. På et hvilket som helst tidspunkt i en separation, kan I søge om skilsmisse. Dog skal i være enige om skilsmissen, hvis i søger inden for de første 6 måneder af en separation.

 

  • Skilsmisse efter særlige grunde:
    Særlige grunde kan være utroskab, to års adskillelse grundet uenighed, vold, herunder psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami og børnebortførelse.

Hvad sker der med vores bolig ved en skilsmisse?

I skal blive enige om, hvad der skal ske med boligen. Den der bliver boende, betaler som udgangspunkt husleje til den fraflyttede for deres andel. Hvis I er enige, kan I lave andre aftaler. Er I uenige, gælder de almindelige regler. Kontakt os for rådgivning om jeres konkrete situation.

Skal jeg dele min pension ved skilsmisse?

Udgangspunktet er, at pensioner ikke deles, så længe begge ægtefællers pensioner er rimelige. Er der en urimelig forskel, kan pension blive delt. En ægtepagt lavet inden skilsmissen kan regulere dette. Kontakt os for en vurdering af din situation.

Hvad koster det at blive skilt?

Ansøgningsgebyret til Familieretshuset er 775 kr. Derudover afhænger advokatudgifterne af sagens omfang og kompleksitet. Hos Mieritz Advokatfirma giver vi altid et klart prisoverslag, inden vi går i gang.

Hvornår skal jeg kontakte en skilsmisse advokat?

Jo før, jo bedre. Vi anbefaler at søge rådgivning, allerede når du overvejer skilsmisse eller har modtaget en ansøgning fra din ægtefælle. Tidlig rådgivning sikrer, at du ikke overser rettigheder eller afgiver bidrag, som du er berettiget til.

Kan den ene part nægte skilsmisse?

Nej, alle har ret til at blive skilt. Hvis I ikke er enige, kan du søge om separation. Efter 6 måneders separation har du ret til skilsmisse, uanset om din ægtefælle er enig. Ved særlige grunde som utroskab eller vold kan du søge direkte skilsmisse uden din ægtefælles samtykke.

Kontakt din skilsmisse advokat i Køge

Står du overfor en skilsmisse og har brug for professionel rådgivning? Hos Mieritz Advokatfirma i Køge hjælper vi dig trygt igennem hele processen. Vi rådgiver om skilsmisse, bodeling, børn og økonomi, og vi sørger for, at dine rettigheder bliver varetaget.

Kontakt os

Skal vi løse dit problem?

Ring til os eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.