Hvilken selskabsform skal du vælge?
Når du opstarter en selvstændig virksomhed og skal vælge selskabsform, er der mange vigtige forhold at tage stilling til. Afhængigt af dine planer for virksomheden kan der være fordele og ulemper forbundet med de forskellige selskabsformer.
Sparring med en advokat i etableringsfasen vil sikre dig, at dit valg af virksomhedstype baseres på en række konkrete og essentielle forhold i netop din påtænkte virksomhed – således at du opnår de optimale fremtidige muligheder.
Hos Mieritz Advokatfirma er vi specialister i selskabsret og konstruktioner og kan rådgive dig omkring valg af selskabsformer.
Pris for oprettelse af selskab
Hos Mieritz Advokatfirma stifter vi dit næste ApS for 1.750 kr. ekskl. moms og afgift.
Vi stifter dit næste A/S for 3.000 kr. ekskl. moms og afgift.
Stiftelse af ApS
1.750 kr. ekskl. moms og afgift
Stiftelse af A/S
3.000 kr. ekskl. moms og afgift
Hvilke typer af selskabsformer findes der?
Hos Mieritz Advokatfirma er vi specialister i selskabsret. Her har vi lavet en kort, overordnet introduktion til de forskellige typer af selskabsformer. Hvis du er i tvivl om hvilken selskabsform du skal vælge, kan oversigten måske give anledning til flere spørgsmål om, hvilke fordele og ulemper der er for netop din virksomhed.
Vi står altid klar til at besvare spørgsmål og rådgive dig om, hvordan du opnår de mest optimale muligheder nu og i fremtiden.
Personlig virksomhed
- En personlig ejet virksomhed ejes af en person, og kun én, som typisk også er leder af virksomheden.
- Der er ingen krav til kapital ved etablering af virksomheden, og ejeren hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser og gæld, med hele sin formue (dvs. penge i banken, friværdi i hus, bil, m.m.).
- Ejeren beskattes af virksomhedens overskud, men har dog alternative beskatningsmuligheder, herunder efter personskatteloven, kapitalafkastordningen, eller virksomhedsskatteordningen.
Underskud kan fradrages i ejerens øvrige indkomst eller evt. ægtefælles indkomst. Resterende underskud fremføres til næste regnskabsår.
- Der er ingen forbud mod udtræk af midler fra virksomheden til privatøkonomi.
- Der er ingen krav om offentlighed om virksomheden.
Anpartsselskab (ApS)
- Ved selskabsformen ApS ejes selskabet af en eller flere ejere, som kan være både personer, andre selskaber m.m. Anpartsselskabet skal have en direktion, men behøver ikke have en bestyrelse.
- Selskabsformen kræver en selskabskapital på minimum DKK 40.000,00, ligesom det er et krav, at minimum 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. De resterende 75% skal kunne indbetales på anfordring.
- Ejer/ejerne hæfter alene for deres andel af selskabets kapital, dvs. en begrænset hæftelse.
- Ved denne selskabsform er selskabet et selvstændigt skattesubjekt, og der skal betales 22% i selskabsskat af et eventuelt overskud. Hvis selskabet giver underskud, kan det fremføres til modregning i senere års overskud.
- Vælger man selskabsformen ApS, skal ejer ansættes og have udbetalt løn med A-skattetræk. Evt. overskud, der ikke er udbetalt som løn, kan udbetales som udbytte til ejer/ejerne.
Hvis ejeren er en person: Udbytteskat på 27 % / 42 %
Hvis ejer er et selskab, som ejer mindst 10 %: Skattefrit udbytte.
- Ejer må ikke låne penge i selskabet – medmindre helt særlige krav er opfyldt
- Ved selskabsformen ApS er der offentlighed omkring ledelse, kapital m.m, ligesom årsrapporten er offentligt tilgængelig.
Aktieselskab (A/S)
- Ved selskabsformen A/S ejes selskabet af en eller flere ejere, som kan være både personer, andre selskaber m.m. Det er et lovkrav for aktieselskaber, at selskabet både har en direktion og en bestyrelse.
- Selskabsformen A/S kræver en selskabskapital på minimum DKK 400.000,00, ligesom det er et krav, at minimum 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. De resterende 75% skal kunne indbetales på anfordring.
- Ejer/ejerne hæfter alene for deres andel af selskabets kapital, dvs. en begrænset hæftelse.
- Selskabsformen A/S er et selvstændigt skattesubjekt, og der skal betales 22% i selskabsskat af et eventuelt overskud. Hvis selskabet giver underskud, kan det fremføres til modregning i senere års overskud
- Vælger man selskabsformen A/S, skal ejer ansættes og have udbetalt løn med A-skattetræk. Evt. overskud, der ikke er udbetalt som løn, kan udbetales som udbytte til ejer/ejerne.
Hvis ejeren er en person: Udbytteskat på 27 % / 42 %
Hvis ejer er et selskab, som ejer mindst 10 %: Skattefrit udbytte.
- Ejer må ikke låne penge i selskabet – medmindre helt særlige krav er opfyldt.
- Der er offentlighed omkring ledelse, kapital m.m, og årsrapporten er offentligt tilgængelig.
Interessentselskab (I/S)
- Vælges selskabsformen I/S, skal selskabet ejes af flere ejere, aldrig kun én. Ejerne kan være både personer, andre selskaber m.m., som typisk også er ledere af selskabet.
- Der er ingen krav til kapital ved etablering af selskabet, og ejerne hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser og gæld, med hele deres formuer (dvs. penge i banken, friværdi i hus, bil, m.m.)
- Ved denne selskabsform, er selskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt, og ejerne beskattes af deres ideelle andel af selskabets overskud.
- Der er intet forbud mod udtræk af midler fra virksomheden til privatøkonomi i et I/S.
- Selskabsformen medfører intet krav om offentlighed.
Partnerselskab (P/S)
- Ved selskabsformen P/S, skal selskabet ejes af flere ejere, aldrig kun én. Ejerne kan være både personer, andre selskaber m.m. Selskabsformen medfører krav om både en direktion, og en bestyrelse.
- Stiftelse af et P/S kræver en selskabskapital på minimum DKK 400.000,00, ligesom det er et krav, at minimum 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt ved selskabets stiftelse. De resterende 75% skal kunne indbetales på anfordring.
- Ejer/ejerne hæfter alene for deres andel af selskabets kapital, dvs. en begrænset hæftelse.
- Ved denne selskabsform er selskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt, og ejerne beskattes af deres ideelle andel af selskabets overskud.
- Selskabsformen P/S medfører ikke forbud mod udtræk af midler fra virksomheden til privatøkonomi.
- Ved denne selskabsform er der offentlighed omkring ledelse, kapital m.m., ligesom årsrapporten er offentligt tilgængelig.
Få mere viden om selskabsret og forskellige selskabsformer
Ofte stillede spørgsmål
Har andre adgang til mit regnskab i min virksomhed?
Når man driver en personlig virksomhed, er det alene Skat som har krav på og adgang til, ens regnskab. Det er derfor muligt at drive virksomhed, uden offentligheden har adgang til regnskabsdata om virksomheden.
