I Danmark har vi en lang tradition for et rigt foreningsliv og hvert år bliver der lagt mange, ofte ulønnede, arbejdstimer i bestyrelsesarbejde for lokale idrætsforeninger, motorcykelklubber og grundejerforeninger.
Men mange er ikke klar over deres juridiske ansvar, når de melder sig til en bestyrelsespost.
Hvad skal man være opmærksom på når man indtræder i en bestyrelse? Hvilket ansvar og pligter har du som medlem? Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at leve op til det? Og hvordan kan man sikre sine bestyrelsesmedlemmer bedst muligt?
Det sætter vi fokus på i dagens podcast, hvor Christina taler med forsikringsmægler Flemming Sonnesen, fra ForsrikringsMæglerGruppen.