Iværksætteri i en verden i forandring – hvordan og hvorfor? Med Rune Meyer

podcast om hvordan det er at være iværksætter i dag

I denne podcast taler Jesper med ledelsescoach Rune Meyer om, hvad der gør en iværksætter i en verden og et arbejdsmarked i stor forandring.

Nysgerrighed, mod og vilje til at skabe forandringer – det er de 3 ting Rune ser gå igen hos entreprenører og det er netop de egenskaber vi har brug for i lederskab i dag.

Jesper og Rune taler om hvilke bevæggrunde især unge iværksættere kan have for at starte ud – er det fordi det “er det man skal være”? eller kommer det fra en ide om at ville ændre noget?

I Runes optik er det mere vigtigt, at man som ung iværksætter kommer ud og prøver at fejle – unge entreprenører har ikke en stor faglighed endnu, men de har en nysgerrighed og oftest også en risikovillighed, som er ekstremt lærerig.

Derimod kan ældre iværksættere trække på faglighed og erfaring, til gengæld har de fleste oparbejdet aktiver, vaner og familie der gør at forudsætningerne for at kaste sig ud i det er markant anderledes.

I samtalen kommer vi også ind på, hvordan iværksætterlandskabet ser ud nu og i fremtiden?

Verden er i stor forandring og der er sket et skifte i fokus til mere cirkulære og bæredygtige forretninger – både på produkter, services og måden at drive virksomhed på.

Der er også sket en udvikling i, hvordan vi definerer vækst og endda succes som iværksætter. Det er langt fra alle virksomheder der er succesfulde fordi de har vækstet med 200%. Så hvad er det vi holder væksten op imod? Kvalitet, liv, tid, andet?

Den udvikling ses også i den generelle tilgang til arbejde – nok især for generation Z, der gør sit indtog på arbejdsmarkedet de kommende år.

Hvornår og hvordan vil vi arbejde og hvordan definerer vi det at arbejde?

En spændende samtale der kommer vidt omkring – fra de store globale linjer, til input og erfaringer omkring iværksætteri.

podcast om hvordan det er at være iværksætter i dag

Skal vi løse dit problem?

Ring til os eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.