Den 15. juni 2024 trådte en ny lov om ændringer af bl.a. retsplejeloven i kraft. Denne lov har bl.a. til formål at håndtere domstolenes stigende sagsbehandlingstider og skabe stabilitet omkring domstolenes økonomi. Men hvilke ændringer medfører denne nye lov helt konkret, og hvad kan disse ændringer få af betydning for retssikkerheden?
Hvad er baggrunden for den nye lov?
Som nævnt ovenfor indeholder den nye lov en række initiativer, der bl.a. skal komme problemet med domstolenes stigende sagsbehandlingstider til livs.
Domstolenes sagsbehandlingstider har været meget omtalt i medierne over det sidste stykke tid – og dette med god grund, fordi sagsbehandlingstiderne er i dag rekordhøje. Ifølge Justitsministeriet er sagsbehandlingstiden for domsmandssager således steget fra 127 dage i 2012 til hele 255 dage i 2022. I samme periode er sagsbehandlingstiden for almindelige hovedforhandlede civile sager steget fra 571 til 668 dage.
I praksis betyder det at vi her hos Mieritz Advokatfirma sidder med sager der skal i retten og datoerne for nogle disse retssager planlægges nu i 2026.
Den nye lov har dog ikke blot til formål at mindske sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Loven skal ligeledes rette op på manglende retssalskapacitet og imødekomme et behov for en styrket IT-understøttelse i retsplejen.
Hvilke ændringer medfører den nye lov?
Den nye lov indeholder over 100 ændringer af retsplejeloven, straffeloven og straffuldbyrdelsesloven, og derfor kan vi i denne artikel selvfølgelig ikke behandle alle disse ændringer. Vi har dog i det nedenstående udvalgt et par ændringer, som vi mener er relevante at fokusere på.
”Den forenklede proces”
En af de ændringer, som den nye lov har medført, er, at det, der tidligere blev kaldt småsagsprocessen, nu er blevet omdøbt til “Den forenklede proces”. Uanset navnet er dette en proces, der anvendes i sager om mindre krav, og som ofte kan føre til, at sagen løses hurtigere og nemmere end ved almindelige civile sager. Sager behandlet under denne proces føres endvidere oftest uden advokat, idet retten i stedet hjælper med at forberede sagen. Det er dog ikke forbudt at lade sig repræsentere af en advokat i en forenklet proces, hvorfor nogle også vælger at gøre dette, selvom retshjælpsforsikringer ofte kun dækker en lille del af omkostningerne for denne slags sager.
Ud over navneændringen er grænsen for, hvornår en sag kan behandles under denne proces, desuden blevet hævet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. (undtagen i boligsager, hvor grænsen fortsat er 50.000 kr.). På den ene side kan denne forhøjede grænse forhåbentlig bidrage til en hurtigere behandling af sager, men på den anden side kan man dog frygte for, om det går ud over retssikkerheden, når flere skal føre deres sager uden advokatbistand. 100.000 kr. er mange penge for almindelige danskere – og hvis man så tilmed ikke har råd til advokathjælp, fordi retshjælpsforsikringen kun dækker en lille del af omkostningerne, kan ændringen risikere at ramme socialt skævt. Dette gælder især, hvis modparten er den økonomisk stærke part.
Ankesager
En anden stor ændring, der er blevet foretaget med den nye lov, er, at man nu har hævet grænsen for, hvornår en civil sag kan ankes til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Før d. 15. juni kunne civile sager med en værdi på over 20.000 kr. ankes til Landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. I dag er denne beløbsgrænse sat op til 50.000 kr., hvilket helt lavpraktisk får den konsekvens, at færre danskere får mulighed for at anke en afgørelse, de ikke er enige i.
Retsmægling
De nye ændringer har desuden til formål at fremme brugen af retsmægling i det danske retssystem. Retsmægling går grundlæggende ud på, at parterne i en sag får hjælp af en professionel retsmægler, som kan bistå med at finde en løsning på sagen, som begge parter kan acceptere. Dermed løses sagen uden, at man gennemfører en almindelig retssag, der kan være både tidskrævende og dyr for alle parter.
Med den nye lovændring indsættes der derfor en ny paragraf (§ 355 a) i retsplejeloven, som gør det muligt for retten at indkalde parterne til et forberedende møde for at diskutere, om sagen kan overgå til retsmægling.
Hvis du vil vide mere om retsmægling, kan du høre mere om det i denne podcast, hvor vi taler med advokat Allan Ohms om retsmægling og retssikkerhed.
Hvad synes vi?
Som advokater ser vi både positive og negative aspekter ved den nye lov. På den positive side er der håb om, at sagsbehandlingstiderne vil blive reduceret, hvilket er en nødvendighed for at sikre det tidsmæssige aspekt af retssikkerheden – nemlig retten til at få prøvet sin sag indenfor en rimelig tid. Desuden ser vi meget positivt på muligheden for et øget brug af retsmægling, da dette potentielt kan reducere antallet af retssager og dermed lette presset på domstolene.
Dog er vi bekymrede for de mulige konsekvenser for retssikkerheden, især når flere sager skal behandles uden advokatbistand, og ankemulighederne bliver mere begrænsede. Det er afgørende, at der fortsat er fokus på at sikre, at alle borgere får en fair og retfærdig behandling ved domstolene, selv når man forsøger at gøre processerne mere effektive.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den forenklede proces?
Den forenklede proces er en retssagsprocedure for mindre krav, der tidligere var kendt som småsagsprocessen. Den anvendes til sager op til 100.000 kr. (50.000 kr. i boligsager) og gør det som udgangspunkt muligt at føre sagen uden advokat, da retten hjælper med forberedelsen.
Hvad er de nye appelgrænser?
De nye appelgrænser hæver minimumsbeløbet for anker til Landsretten fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Dette betyder, at civile sager under 50.000 kr. nu kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse for at blive anket til Landsretten.
Hvordan kan retsmægling bidrage til at løse sager mere effektivt?
Retsmægling tilbyder en alternativ løsning til retssager, hvor en mægler hjælper parterne med at finde en fælles løsning. Dette kan reducere tid og omkostninger ved retssager og lette presset på domstolene.
Hvad er de potentielle risici ved at føre sager uden advokatbistand under “Den forenklede proces”?
Føring af sager uden advokatbistand kan være udfordrende, især hvis modparten har en advokat. Det kan skabe en ulige balance og påvirke retssikkerheden negativt, især for økonomisk svagere parter.
Hvorfor er loven blevet ændret?
Reglerne er blevet ændret for at reducere domstolenes stigende sagsbehandlingstider og forbedre effektiviteten. De nye regler skal også afhjælpe manglende retssalskapacitet og styrke IT-understøttelsen i retsplejen, hvilket samlet set skal skabe et mere effektivt og tilgængeligt retssystem.
