Dødsbobehandling

1. Dødsfald

Når et menneske dør, skal der hurtigst muligt foretages et såkaldt ligsyn af en læge. Formålet med ligsynet er at sikre sig, at personen med sikkerhed er afgået ved døden. Efter ligsynet udfyldes en dødsattest. Herefter er noget af det første, du skal gøre som pårørende at kontakte bedemanden.

2. Møde med bedemanden

I dagene efter dødsfaldet, vil du have en samtale med bedemanden, hvor I sammen planlægger, hvordan afskeden med den afdøde skal foregå.

Bedemanden har mange opgaver, men en af disse er, at foretage anmeldelsen af dødsfaldet, hvilket sætter gang i forløbet med behandlingen af boet. På dødsanmeldelsen vil der blive noteret en kontaktperson, som herefter vil blive kontaktet af Skifteretten. Der går typisk en uge fra dødsfaldet, førend Skifteretten ved besked.

3. Begravelse/bisættelse

Ved bisættelsen/begravelsen tager I afsked med den afdøde. Husk, at den, der bestiller begravelsen hos bedemanden også som udgangspunkt er den, der betaler for begravelsen. Bedemanden kan nemlig kun sende regningen for begravelsen til den, som har bestilt den. Den, der har betalt for begravelsen, har efterfølgende et krav mod boet på udgifterne hertil. Derfor er det vigtigt at gemme alle fakturaer fra bedemanden, begravelsen, køb/vedligehold af gravstedet og evt. sammenkomsten efter begravelsen.

4. Møde med advokaten

Efter man har taget afsked med den afdøde, vil vi anbefale, at man kontakter en advokat. Advokaten kan vejlede dig…

5. Møde med Skifteretten

Omkring 4 uger efter dødsfaldet vil man som kontaktperson have et telefonisk møde med Skifteretten. Vi hører ofte, at ”Skifteretten tager sig af hele dødsboet og fordelingen af arv”.

Dette er dog på ingen måde korrekt. Skifterettens primære opgave er at orientere dig om de forskellige måder, hvorpå boet kan behandles, og i sidste ende ud fra de konkrete forhold omkring dødsboet beslutte hvilken bobehandlingsform, der skal benyttes.

I det følgende vil vi tage udgangspunkt i, at boet behandles som et privat skifte, hvor I som arvinger kan vælge at få bistand af en advokat til skiftet.

6. Proklama i statstidende

Før boet kan behandles og arven fordeles, skal man sikre sig, at alle de kreditorer, der havde et krav mod afdøde, er blevet betalt. For at sikre at alle kreditorer er opmærksomme på dødsfaldet, indrykker Skifteretten et såkaldt proklama i Statstidende.

I proklamaet opfordres personer, virksomheder osv., der mener, at afdøde skylder dem penge, til at anmelde deres krav indenfor en frist af 8 uger. Anmelder de ikke et krav inden da, skal det som udgangspunkt ikke betales.

Det er vigtigt, at man ikke fordeler noget fra boet eller betaler noget gæld, inden de 8 uger er gået – ellers kan man nemlig selv komme til at hæfte for eventuel gæld. Det er en af de typiske fejl, vi ser, når arvinger selv går i gang med et privat skifte. Hvis I vælger at få bistand til det private skifte af en advokat, hjælper advokaten med at betale eventuelle kreditorer i den rigtige rækkefølge.

7. Skifteretsattest

Når boformen er valgt, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Man kan anse Skifteretsattesten som ’nøglen’ til dødsboet. Først når man har skifteretsattesten, må man handle på boets vegne – ikke før. Hvis I vælger at få bistand af en advokat til det private skifte, vil I skulle udlevere skifteretsattesten samt fuldmagter fra alle arvinger til advokaten, der herefter kan behandle boet.

8. Åbningsstatus

Senest 6 mdr. efter dødsfaldet (men dog altid mindst 2 mdr. fra man modtager skifteretsattesten) skal Skifteretten have modtaget en såkaldt åbningsstatus, hvor dødsboets aktiver (værdier) og passiver (gæld) er gjort op pr. dødsdagen.

Det vil sige, at alt hvad den afdøde ejede af hus, bil, båd, smykker og selv husdyr skal værdisættes i anslåede værdier, og gælden, herunder begravelsesudgifterne, skal trækkes fra. Dermed får man et overblik over boets forventede værdi.

Hvis I får bistand af en advokat til at foretage det private skifte, vil advokaten udarbejde en åbningsstatus og sende denne til skifteretten.

9. Behandling af boet

Når man har indgivet en åbningsstatus til Skifteretten, skal man behandle/afvikle boet. Dette indebærer bl.a. at man skal rydde og sælge fast ejendom, indhente oplysninger fra skat, sørge for fordeling eller salg af afdødes ejendele, omdirigere posten, afmelde E-boks, opsige forsikringer og abonnementer og meget mere.

Hvis man får bistand til det private skifte af en advokat, vil advokaten stå for alt det ovenstående og meget mere, så I som pårørende kan få mere tid sammen til at bearbejde jeres tab.

10. Skæringsdag/opgørelsesdag

Den dato, hvor dødsboets regnskab afsluttes, og arven skal være fordelt imellem arvingerne (men ikke nødvendigvis udbetalt endnu), kaldes opgørelsesdagen eller skæringsdagen. Arvingerne fastsætter selv datoen for opgørelsesdagen - denne kan dog tidligst ligge på dødsdagen og senest et år efter dødsdagen. Når der er fastsat en dato for opgørelsesdagen, udarbejdes der en boopgørelse (se nedenfor).

11. Boopgørelse

Senest 15 mdr. efter dødsfaldet skal man indgive en såkaldt boopgørelse til Skifteretten. Boopgørelsen er en oversigt over dødsboets samlede værdi på opgørelsesdagen når ejendele og aktiver (værdier) enten er solgt eller overtaget af arvinger og passiver (gæld) er betalt. Boopgørelsen er således – modsat en åbningsstatus, der ofte indeholder anslåede/forventede værdier – et præcist regnskab for dødsboet. Boopgørelsen skal også vise, hvordan boets ejendele og værdier er fordelt til de forskellige arvinger. Først når boopgørelsen er udfyldt kan man se, om dødsboet skal betale dødsboskat og om arvingerne skal betale boafgift (tidligere kaldet arveafgift).

Skifteretten sender et eksemplar af boopgørelsen videre til skattestyrelsen, der herefter tager stilling til, om denne kan godkendes.

Hvis I får bistand af en advokat til det private skifte, vil advokaten udarbejde boopgørelsen og indgive denne til Skifteretten inden fristen. Udgifterne til advokaten vil blive betalt af dødsboet, inden arven fordeles blandt arvingerne.

12. Godkendelse af boopgørelse ved Skattestyrelsen og Skifteretten

Indenfor 3 måneder efter man har indgivet boopgørelsen, vil Skattestyrelsen tage stilling til, om denne kan godkendes. Hvis Skattestyrelsen godkender boopgørelsen, og der ikke skal betales dødsboskat af boet, vil Skifteretten sende en afgiftsberegning og en opkrævning af boafgift til arvingerne.

13. Boafgift/arveafgift betales

Hvis Skifteretten har opkrævet boafgift af arvingerne (og tillægsafgift for arvinger udenfor den nærmeste familie), skal denne betales indenfor 6 uger. Boet er afsluttet, når boafgiften er betalt. Som arving hæfter man selv for at betale en eventuel boafgift, og derfor kan det være en god ide at vente med at udbetale arven til afgifterne er betalt. Hvis I får hjælp f en advokat til at foretage det private skifte, kan han/hun også rådgive jer omkring dette.

14. Arv udbetales

Når alle afgifter er betalt, udbetaler advokaten arven til arvingerne.