Som sundhedsfaglig behandler (ergoterapeut, fysioterapeut, osteopat, osv.) har man meget fysisk kontakt med sine patienter. I de seneste år har der været stor debat om samtykke, og det har skabt usikkerhed hos mange behandlere. I denne artikel gennemgår vi reglerne om informeret samtykke i Sundhedsloven for at give svar på, hvordan man som behandler skal forholde sig for at skabe tryghed for patienten såvel som for sig selv.
Hvad betyder informeret samtykke?
Sundhedsloven bygger på det grundlæggende princip, at patienter har selvbestemmelse. Derfor tildeler loven patienten retten til at få information om sin helbredstilstand, behandlingsmuligheder og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Samtidig pålægger loven behandleren en pligt til at give disse oplysninger og til at indhente et gyldigt samtykke til behandling. Dette er hele baggrunden for det informerede samtykke.
Informeret samtykke betyder nemlig, at patienten har afgivet et samtykke til behandling baseret på fyldestgørende information fra behandleren.
For at samtykket kan betragtes som gyldigt, skal patienten derfor være i stand til at forstå den givne information. Patienten skal yderligere være i stand til at træffe en beslutning på baggrund af denne information og til at overskue konsekvenserne af en sådan beslutning. Det er en proces, der understreger behovet for en åben dialog mellem patient og behandler, hvor patienten skal have mulighed for at stille spørgsmål og udtrykke eventuelle bekymringer, før han eller hun afgiver sit samtykke til behandlingen.
Hvad er kravene til samtykket?
Som nævnt ovenfor er det et krav til samtykkets gyldighed, at det afgives på en informeret baggrund. Jo mere kompleks en behandling er, desto mere omfattende er behandlerens informationspligt – dette gælder især, hvis der er risiko for komplikationer eller bivirkninger ved behandlingen. Som et eksempel på dette kan nævnes f.eks. nåleakupunktur (især på brystkassen), der altid kræver, at patienten bliver informeret om de sjældne – men dog alvorlige – bivirkninger, der kan forekomme. Der er dog også andre krav, der skal overholdes, før samtykket kan anses som værende gyldigt.
Ud over at være informeret, skal et samtykke til behandling altid være frivilligt. Dette betyder, at patienten ikke må afgive samtykket pga. tvang eller under påvirkning udefra. Desuden er det afgørende, at behandleren ikke tilbageholder information, der kan påvirke en frivillig afgivelse af samtykket. Samtidig skal samtykket være udtrykkeligt, og der må ikke være tvivl om, hvorvidt patienten har samtykket eller ej.
Et informeret samtykke skal også være konkret i forhold til en bestemt behandling. Desuden skal samtykket være aktuelt i forhold til den bestemte behandlingssituation. Hvis der sker ændringer i behandlingsplanen eller omstændighederne, skal der derfor indhentes et nyt samtykke.
Skal samtykket afgives skriftligt, mundtligt eller stiltiende?
Det er sjældent nødvendigt, at der afgives et skriftligt samtykke til en sundhedsfaglig behandling – skriftligt samtykke skal dog indhentes i forbindelse med f.eks. indhentning og videregivelse af patientens helbreds- og personoplysninger. Et skriftligt samtykke til brug af personlige oplysninger skal journalføres.
Som behandler skal man altid indhente et mundtligt samtykke til alle slags undersøgelser, behandlinger og indsatser. Man skal altså som udgangspunkt ikke røre en patient uden dennes samtykke. Når behandleren har fremlagt behandlingsplanen for patienten, og patienten har afgivet et informeret mundtligt samtykke til behandleren, kan et stiltiende samtykke i nogle situationer dog være tilstrækkeligt til at foretage almindelige behandlinger og undersøgelser som f.eks. test af ledbevægelighed. Dette er imidlertid meget afhængigt af behandlerens relation til patienten, og det vil altid komme an på den konkrete behandlingssituation – og hvis du som behandler bliver i tvivl om, hvorvidt patienten er vidende om, hvilken behandling der foregår, og hvorvidt han/hun stadig samtykker til behandlingen, skal du selvfølgelig indhente et nyt samtykke.
”Hvis du er det mindste i tvivl, om der er samtykke fra patienten til at udføre de almindelige fysioterapeutiske undersøgelser, så skal patientens udtrykkelige mundtlige samtykke indhentes og journalføres.” – Informeret samtykke til fysioterapi, Danske Fysioterapeuter, Fysio.dk
I sidste ende beror samtykket altså meget på relationen mellem behandler og patient, og derfor er det af afgørende betydning, at der er en god og tryg dialog mellem parterne. Patienten må på intet tidspunkt være i tvivl om, hvilke undersøgelser behandleren foretager sig og hvorfor. Samtidig skal behandleren på intet tidspunkt være i tvivl om, at der foreligger et informeret samtykke fra patienten til den givne behandling.
Kan patienten trække sit samtykke tilbage?
Ja, et samtykke til behandling kan altid trækkes tilbage af patienten.
Hvem kan give et informeret samtykke til behandling?
Et informeret samtykke kan afgives af alle habile personer over 18 år.
Herudover kan et informeret samtykke, som hovedregel, afgives af alle habile personer over 15 år, men indehaveren af forældremyndigheden skal dog tillige have information om behandlingen. Personer under 15 år kan ikke selv afgive samtykke til behandling, hvorfor indehaveren af forældremyndigheden skal afgive et informeret samtykke på barnets vegne.
For varigt inhabile personer, der mangler evnen til selv at give et informeret samtykke, kan den nærmeste pårørende eller værge afgive et samtykke på personens vegne. Hvis varigt inhabile personer har brug for løbende undersøgelser og behandling, kan der indhentes et generelt samtykke fra de nærmeste pårørende eller fra personens værge. Et generelt samtykke er et forhåndsafgivet samtykke til en række bestemte mindre behandlinger. Et generelt samtykke gør dermed, at patienten kan behandles uden, at der foreligger et konkret informeret samtykke fra en pårørende eller værge. Et generelt informeret samtykke skal afgives skriftligt og kan højest gælde i 12 måneder.
Hvem kan rådgive mig om samtykkereglerne?
Her hos Mieritz Advokatfirma kan vi ikke yderligere rådgive dig vedrørende reglerne om informeret samtykke. Vi henviser derfor til brancheorganisationer som f.eks. Danske Fysioterapeuter og til Styrelsen for patientsikkerhed, hvis du har brug for mere information og sparring om emnet.
Links til yderligere information:
Styrelsen for Patientsikkerhed – Informeret samtykke
Informeret samtykke til fysioterapi
Værd at vide om informeret samtykke og journalføring heraf.pdf (stps.dk)
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er kravene til et informeret samtykke?
Informeret samtykke kræver, at patienten har modtaget og forstået fyldestgørende information om behandlingen, herunder risici og alternativer, før de giver deres samtykke.
Hvordan sikrer en behandler, at patienten har givet et informeret samtykke?
Behandleren skal give omfattende information om behandlingen og sikre, at patienten forstår denne information. Samtykket skal dokumenteres og være frivilligt og specifikt for den pågældende behandling.
Hvornår er stiltiende samtykke acceptabelt i en behandlingssituation?
Stiltiende samtykke er acceptabelt ved rutinemæssige undersøgelser, når der er en etableret relation, og patienten tidligere har givet mundtligt samtykke. Behandleren skal være sikker på, at patienten er klar over, hvad der foregår.
Hvad skal en behandler gøre, hvis en patient trækker sit samtykke tilbage midt i en behandling?
Behandleren skal straks stoppe behandlingen og respektere patientens ønske. Årsagen til tilbagetrækningen bør forstås, og samtykket skal dokumenteres i patientens journal.
Hvordan håndteres samtykke for patienter, der er mindreårige eller inhabile?
For patienter under 18 år skal forældremyndighedsindehaveren give samtykke. For varigt inhabile patienter kan en pårørende eller værge give samtykke på deres vegne.