Vi taler med advokat Allan Ohms om retsmægling og retssikkerhed

Hvorfor mener vi at retsmægling burde være langt mere udbredt?

I denne episode taler vi med advokat og meningsdanner Allan Ohms.

Allan er blandt andet medstifter af Danske Advokater, advokaternes brancheorganisation og så er han medlem af højesteretsskranken.

Det er første gang vi har en anden advokat i studiet og Jesper og Allan taler blandt andet om mediation og retsmægling. Ifølge begge burde mediation og retsmægling være langt mere udbredt.

Det er langt hurtigere end en retssag og så giver det ofte bedre resultater. En retssag er dyr og krævende – både i tid og mentale kræfter.

Og så er det langt fra hver gang at man får retfærdighed. Og det er noget mange misforstår.

De fleste mennesker møder måske retssystemet en gang i deres liv og ved derfor ikke, hvordan det foregår eller hvor der er mangler.

Allan er ikke bange for at blande sig i debatten, når det kommer til hvordan der ses på retssikkerhed i Danmark og vi taler om hans drive for at vidensdele og sætte fokus på problematikker inden for jura.

Det er vigtigt at blive ved med at arbejde for det, både på borgernes vegne, men også på vegne af advokater. Som han beskriver det, så skal advokater have ro til at gøre deres arbejde, ellers bliver den “vare” de leverer forringet – det at sikre retssikkerheden.

Der bliver banket i bordet og vi kommer omkring både Samsam sagen og fremtidsfuldmagter.

Hvorfor mener vi at retsmægling burde være langt mere udbredt?

Skal vi løse dit problem?

Ring til os eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.