Digitalisering: Simpelt, strategisk og altafgørende!
Digitalisering er ikke længere noget, der kun hører til i store systemprojekter eller tekniske afdelinger. Det er en konkret måde at gøre det velkendte bedre – både for kunderne og internt i virksomheden.
I denne episode dykker vi, sammen med Peter Schjødt, ned i hvordan digitalisering skaber værdi, når den tager udgangspunkt i kundernes behov, ledelsens opbakning og enkle løsninger, der virker i praksis.
Han deler sine erfaringer og konkrete indsigter fra blandt andet Bilka og Berlingske, om hvorfor fundamentet skal være på plads, før de store digitale ambitioner kan lykkes.
Peter fortæller, hvorfor mange virksomheder stadig overser det basale: At forstå kundernes digitale adfærd, besvare deres spørgsmål der, hvor de søger – især på Google og i stigende grad på platforme som ChatGPT, og levere hurtige, friktionsfrie digitale løsninger.
Han giver også indblik i, hvordan evergreen content, videoer og podcasts kan digitalisere virksomhedens viden og skabe synlighed hele vejen igennem kunderejsen. Og hvorfor tillid og faglig rådgivning stadig er kundernes kernebehov, uanset hvor avanceret teknologien bliver.
Lyt med og hør;
- Hvordan digitale løsninger bliver stærkest, når de gør det velkendte enklere, hurtigere og mere relevant.
- Hvorfor manglende digital forståelse i ledelse og bestyrelse kan spænde ben for hele virksomhedens udvikling.
- Hvordan konkrete greb som prisgennemsigtighed, digital rådgivning og målrettet indhold giver bedre resultater end traditionel branding.
Dette er en episode for dig, der vil forstå digitalisering uden støj, og se hvordan du kan bruge den strategisk til at styrke din forretning og kundernes oplevelse.
Lyt med og få klarere forståelse af, hvordan du møder kundernes digitale kunderejse og skaber reel effekt gennem simple, men gennemtænkte løsninger.





