Tryg og professionel dødsbobehandling

1. Dødsfald

Når et menneske dør, skal der hurtigst muligt foretages et såkaldt ligsyn af en læge. Formålet med ligsynet er at sikre, at personen med sikkerhed er afgået ved døden. Efter ligsynet udfyldes der en dødsattest. Herefter er noget af det første, man skal gøre som pårørende, at kontakte bedemanden.

2. Kontakt til bedemanden

I dagene efter dødsfaldet vil man have en samtale med bedemanden, hvor man sammen planlægger, hvordan afskeden med den afdøde skal foregå.
Bedemanden har mange opgaver, men en af disse er at foretage anmeldelsen af dødsfaldet, hvilket sætter gang i forløbet med behandlingen af boet. På dødsanmeldelsen vil der blive noteret en kontaktperson, som herefter vil blive kontaktet af Skifteretten. Kontaktpersonen behøver ikke at være en arving til den afdøde. Der går typisk en uge fra dødsfaldet, før Skifteretten ved besked.

3. Bisættelse/Begravelse

Ved bisættelsen eller begravelsen tager man afsked med den afdøde. Husk, at den, der bestiller begravelsen hos bedemanden, også som udgangspunkt skal betale for den. Bedemanden kan nemlig kun sende regningen for begravelsen til den person, som har bestilt den.
Den, der har betalt for begravelsen, har efterfølgende et krav mod boet. Hvis boet ikke kan betale, hæfter man dog selv for udgifterne til begravelsen. Det er vigtigt at gemme alle fakturaer fra bedemanden, begravelsen, køb/vedligehold af gravstedet og evt. sammenkomsten efter begravelsen.

4. Møde med advokaten

Efter man har taget afsked med den afdøde, vil vi anbefale, at man kontakter en advokat. Advokaten kan vejlede på samme vis som Skifteretten gør på vejledningsmødet (se nedenfor). Fordelen ved at gå til advokat er, at man oftest kan få et møde langt tidligere end via Skifteretten, og mødet kan samtidig erstatte det første bomøde. Det betyder, at hvis man holder møde med advokat og ønsker at bruge den pågældende advokat til at forestå dødsbobehandlingen, så kan fuldmagter mv. til Skifteretten udfyldes og sendes ind. Samtidig kan advokaten få alle oplysninger, som er nødvendige for at igangsætte bobehandling, når skifteretsattesten foreligger.

5. Møde med Skifteretten (kan udelades, hvis man vælger en advokat)

Et stykke tid efter dødsfaldet vil kontaktpersonen have et telefonisk møde med Skifteretten. Det er en udbredt misforståelse, at Skifteretten tager sig af hele dødsboet og fordelingen af arv. Skifterettens primære opgave er nemlig at informere om de forskellige måder, et dødsbo kan behandles på, og at beslutte hvilken bobehandlingsform, der skal anvendes ud fra boets konkrete forhold.

I det følgende vil vi tage udgangspunkt i, at boet behandles som et privat skifte, hvor man som arvinger kan vælge at få bistand af en advokat til skiftet.

6. Anmodning til Skifteretten

Når man som arvinger har fastlagt, hvilken skifteform man ønsker/der er muligt, skal man sende anmodning til Skifteretten. Anmodningen skal ske via blanketter fra domstolens hjemmeside, samt der skal sendes skiftefuldmagter og solvenserklæring.
Hvis man bruger advokat til bobehandling, vil advokaten stå for at udfylde og indsende anmodning til Skifteretten.

7. Skifteretsattest

Når boformen er valgt, udsteder Skifteretten en skifteretsattest. Man kan anse skifteretsattesten som ’nøglen’ til dødsboet. Først når man har skifteretsattesten, må man handle på boets vegne – ikke før.
Nogle af de typiske fejl, vi ser, når arvingerne vælger at behandle boet uden hjælp fra en advokat, er, at lejemål opsiges uden man har juridisk fuldmagt til det, der betales regninger inden der er sikkerhed for at der ikke melder sig andre kreditorer, og uden at det sikres at der reelt var et krav mod boet, samt at indbo afskaffes eller gives væk uden fuldmagt mv.

8. Proklama i statstidende

Før boet kan behandles og arven fordeles, skal man sikre sig, at alle de kreditorer, der havde et krav mod afdøde, er blevet betalt. For at sikre at alle kreditorer er opmærksomme på dødsfaldet, indrykker Skifteretten et såkaldt proklama i Statstidende. I proklamaet opfordres personer, virksomheder osv., der mener, at afdøde skyldte dem penge, til at anmelde deres krav inden for en frist på 8 uger. Anmelder de ikke et krav inden da, skal det som udgangspunkt ikke betales.
Det er vigtigt, at man ikke fordeler noget fra boet eller betaler noget gæld, inden de 8 uger er gået – ellers kan man nemlig selv komme til at hæfte for eventuel gæld. Det er en af de typiske fejl, vi ser, når arvinger selv går i gang med et privat skifte.
Hvis man vælger at få bistand til det private skifte af en advokat, hjælper advokaten med at betale eventuelle kreditorer i den rigtige rækkefølge.

9. Behandling af boet

Når man har modtaget skifteretsattesten fra Skifteretten, skal man behandle boet. Dette indebærer bl.a. at man skal rydde og sælge fast ejendom, indhente oplysninger fra SKAT, sørge for fordeling eller salg af afdødes ejendele, omdirigere posten, afmelde E-Boks, opsige forsikringer og abonnementer og så videre.
Hvis man får bistand til det private skifte af en advokat, vil advokaten stå for alt det ovenstående og meget mere, så man som pårørende kan få mere tid til at bearbejde sit tab.

10. Åbningsstatus (frist: 6 mdr., men gerne tidligere)

Senest 6 mdr. efter dødsfaldet (men dog altid mindst 2 mdr. fra man modtager skifteretsattesten) skal Skifteretten have modtaget en såkaldt åbningsstatus, hvor dødsboets aktiver (værdier) og passiver (gæld) er gjort op pr. dødsdagen. Det vil sige, at alt hvad den afdøde ejede af hus, bil, båd, smykker og selv husdyr skal værdisættes i anslåede værdier, og gælden, herunder begravelsesudgifterne, skal trækkes fra. Dermed får man et overblik over boets forventede værdi.
Hvis man får hjælp af en advokat til at foretage det private skifte, vil advokaten udarbejde en åbningsstatus og sende denne til Skifteretten.

11. Salg af boets aktiver afsluttes

Når alle boets aktiver enten er solgt eller fordelt mellem arvingerne, kan boets regnskab opgøres, og processen med at afslutte boet kan påbegyndes.

12. Skæringsdag/opgørelsesdag (frist: 12 mdr. men gerne tidligere)

Den dato, hvor dødsboets regnskab opgøres pr., kaldes opgørelsesdagen eller skæringsdagen. Arvingerne fastsætter selv opgørelsesdagen - denne kan dog tidligst ligge på dødsdagen og senest et år efter dødsdagen. Når der er fastsat en dato for opgørelsesdagen, udarbejdes der en boopgørelse (se nedenfor).

13. Boopgørelse (frist: 15 mdr., men gerne tidligere)

Senest 15 måneder efter dødsfaldet skal man indgive en såkaldt boopgørelse til Skifteretten. Boopgørelsen er en oversigt over dødsboets samlede værdi på opgørelsesdagen, når aktiver (værdier) enten er solgt eller overtaget af arvinger, og passiver (gæld) er betalt.
Boopgørelsen er således – modsat en åbningsstatus, der ofte indeholder forventede værdier – et præcist regnskab for dødsboet.
Boopgørelsen skal også vise, hvordan boets ejendele og værdier er fordelt til de forskellige arvinger. Først når boopgørelsen er udfyldt, kan man se, om dødsboet skal betale dødsboskat, og om arvingerne skal betale boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Skifteretten sender et eksemplar af boopgørelsen videre til Skattestyrelsen, der herefter tager stilling til, om denne kan godkendes.
Hvis man får bistand af en advokat til det private skifte, vil advokaten udarbejde boopgørelsen og indgive denne til Skifteretten inden fristen. Udgifterne til advokaten vil blive betalt af dødsboet, inden arven fordeles blandt arvingerne.

14. Godkendelse af boopgørelse ved Skattestyrelsen og Skifteretten (3-4 mdr. efter boopgørelsen)

Indenfor 3-4 måneder efter man har indgivet boopgørelsen, vil Skattestyrelsen og Skifteretten tage stilling til, om denne kan godkendes.
Skifteretten sender først en afgiftsberegning og en opkrævning af boafgift, når de har fået svar fra Skattestyrelsen på, hvorvidt der skal betales dødsboskat.
Hvis man får bistand af en advokat til det private skifte, vil advokaten sørge for at boafgift og evt. dødsboskat betales inden arven udbetales til arvingerne.

15. Boafgift (tidligere kaldet arveafgift) betales

Hvis Skifteretten har opkrævet boafgift af arvingerne (og tillægsboafgift for arvinger uden for den nærmeste familie), skal denne betales indenfor 6 uger. Boet er afsluttet, når boafgiften er betalt. Som arving hæfter man selv for at betale en eventuel boafgift, og derfor kan det være en god ide at vente med at udbetale arven, til afgifterne er betalt.
Hvis man får hjælp af en advokat til at foretage det private skifte, sørger advokaten for udbetalingerne.

16. Arv udbetales

Når alle afgifter er betalt, kan arven udbetales til arvingerne. Hvis man får hjælp af en advokat, sørger han/hun for udbetalingerne.