Er en ægtepagt romantisk?

Når man bliver gift, får man automatisk formuefællesskab eller delingsformue, som det hedder efter de nye regler. Formuefællesskab betyder, at alt, hvad man ejer, som udgangspunkt skal deles lige ved skilsmisse eller død – uanset hvem, der har bragt hvad med ind i ægteskabet. 

Det betyder ikke, at alt er fælles under ægteskabet, men det bliver det i tilfælde af skilsmisse eller død.  

Hvis man ønsker en anden fordeling, kan man oprette en ægtepagt om særeje, men mange tøver, fordi de forbinder det med mistillid eller manglende romantik. 

I denne artikel forklarer vi, hvad en ægtepagt er, og hvorfor den – modsat hvad mange tror – faktisk kan være en af de mest romantiske beslutninger, man træffer som par. 

Hvad er en ægtepagt?  

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller eller kommende ægtefæller, hvori man tager stilling til deling af formuen ved skilsmisse eller død. 

Vi mener, at alle par bør overveje behovet for en ægtepagt, inden de bliver gift. Der er dog særlige situationer, hvor en ægtepagt kan være ekstra relevant. Det gælder blandt andet, hvis: 

• Den ene part (eller begge) ejer en virksomhed 

• Den ene part (eller begge) har formue eller forventer at modtage formue i form af arv/gave 

• Den ene part (eller begge) har gæld 

Det vigtigste, man kan tage stilling til i en ægtepagt, er, hvorvidt en eller begge af de (kommende) ægtefæller skal have særeje på hele eller en del af deres formue – og i givet fald hvilken form for særeje dette skal være. 

Hvad er særeje? 

Særeje betyder kort sagt, at den pågældende genstand eller formue ikke skal deles med den anden ægtefælle, når/hvis ægteskabet slutter. 

Der er grundlæggende tre former for særeje: fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje. I dag bliver skilsmissesæreje sjældent anbefalet af advokater, da det har vist sig, at der kan være nogle uheldige faldgruber ved denne form for særeje. 

Derfor gennemgår vi nedenfor alene fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. 

Fuldstændigt særeje 

Ved fuldstændigt særeje beholder man sin formue ved både skilsmisse, separation og dødsfald. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med de formuer/aktiver, som er den andens særeje. Det kan også betyde, at den længstlevende ægtefælle får en mindre del af den arv, som afdøde efterlader sig, hvis afdøde har andre arvinger end sin ægtefælle. Det kommer an på den konkrete situation.  

Det kan være en fordel at indgå en aftale om fuldstændigt særeje, hvis I gerne vil tilgodese jeres børn, når det kommer til arv. Det kan f.eks. være relevant, hvis I begge har børn fra tidligere.

Det kan også være en fordel at have fuldstændigt særeje, hvis den ene ægtefælle har stor gæld. Hvis den anden ægtefælle dør, vil hele formuen ikke gå til den første ægtefælles kreditorer, men derimod til arvingerne. 

Kombinationssæreje 

Kombinationssæreje kan – som navnet også antyder – kombineres på mange forskellige måder. Den kombination, vi oftest anbefaler, er dog den såkaldte ’ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Hvis man aftaler denne form for særeje, betyder det, at:  

• Ved skilsmisse eller separation: Formuen forbliver særeje og skal derfor ikke deles med den anden.  

• Ved dødsfald: Den førstafdødes formue bliver til fælles formue. På den måde er den efterladte bedre stillet økonomisk og har desuden muligheden for at sidde i uskiftet bo.  

Hvordan kan særeje tilpasses? 

Som beskrevet ovenfor kan det aftales, at hele eller dele af en formue skal være særeje – enten i form af fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.  

Hvis man ikke ønsker, at hele formuen skal være særeje, er der mange forskellige måder, hvorpå man kan tilpasse særejet, så det passer til netop den situation, man står i som par. Særejet kan f.eks. tilpasses på følgende måder:  

• Sumdeling: Ssæreje på alt bortset fra et bestemt beløb 

• Sumssæreje: Ssæreje på et bestemt beløb og alt andet deles.  

• Brøkdelssæreje: Særeje på en bestemt brøkdel af formuen. Brøkdelen kan nedtrappes over årene, men ikke optrappes. 

• Genstandssæreje: Ssæreje på en bestemt genstand eller flere genstande (f.eks. en bil eller en båd eller en ejendom) 

• Erhvervelsessæreje: Særeje afhængigt af hvordan eller hvornår den pågældende formue er erhvervet.  

Det er dog vigtigt, at man ved oprettelsen får specificeret hvad, der er særeje. Det er derfor en god idé at kontakte en advokat for vejledning, så man sikrer sig, at ægtepagten er oprettet korrekt, da den ellers ikke er gyldig.  

Er en ægtepagt romantisk?  

Her hos MLAW mener vi helt klart, at en ægtepagt er romantisk.   

Uanset om det handler om at beskytte en virksomhed, en arv eller blot at skabe klare rammer om økonomien, kan en ægtepagt tilpasses til ægtefællernes specifikke behov. Dét at oprette en ægtepagt er ikke nødvendigvis lig med en forventning om, at ægteskabet vil ende. Man kan derfor sammenligne en ægtepagt med en forsikring – man håber aldrig at få brug for den, men hvis uforudsete omstændigheder opstår, udgør den et sæt klare spilleregler, så man undgår uenigheder og unødige konflikter omkring økonomien.  

I andre lande som f.eks. USA er det ganske almindeligt at indgå ægtepagt inden man bliver gift. Herhjemme er vi mere tilbageholdende, men det vigtige er, at man som par tager snakken om behovet for en ægtepagt.  

Snakken om ægtepagt oplever vi ofte afklarer, hvordan hver ægtefælle ser en deling ved skilsmisse og eller død. Mange gange er de snakke med til at give klarhed over, hvordan alt deles ved skilsmisse. Der er mange, der i det hele taget har misforstået, hvordan man deler – men det kommer vi ind på i en anden artikel.  

I sidste ende handler ægtepagten ikke om mistillid. Tværtimod viser den, at man vil hinanden det bedste og ønsker at skabe klare rammer for livet og fremtiden sammen. Se gerne ægtepagten som så mange andre aftaler – de giver ro og klarhed i hverdagen og i fremtiden.  

FAQ – Er en ægtepagt romantisk? 

Hvad er en ægtepagt, og hvorfor opretter man den? 

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, hvor de fastlægger regler for formuefordeling ved skilsmisse eller død. Mange opretter en ægtepagt for at beskytte en virksomhed, arv eller gæld eller for at sikre en mere hensigtsmæssig deling af formuen. 

Hvad er forskellen på formuefællesskab og særeje? 

Når man gifter sig, får man automatisk formuefællesskab, hvilket betyder, at ægtefællernes samlede formue skal deles lige ved skilsmisse eller død. Hvis man ønsker en anden løsning, kan man via en ægtepagt aftale særeje, hvilket sikrer, at en bestemt formue eller genstand ikke indgår i delingen. 

Hvilke former for særeje kan man vælge? 

Der findes flere former for særeje, hvoraf de mest anvendte er: 

✔ Fuldstændigt særeje – Formuen deles ikke ved skilsmisse eller død. 

✔ Kombinationssæreje – Formuen er særeje ved skilsmisse, men bliver fælleseje ved dødsfald for at begunstige den længstlevende. 

Ønsker du rådgivning til at lave din ægtepagt?