I begyndelsen af 2023 udgav vi her hos Mieritz Advokatfirma en artikel om EU’s længe ventede AI-forordning (også kendt som AI Act). På daværende tidspunkt kunne vi konkludere, at AI-forordningen tegner til at være en af de mest omfattende lovgivninger om AI i verden, og at den sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for udviklingen og anvendelsen af AI i hele EU. Du kan læse artiklen her.
Vi har fulgt udviklingen på dette lovområde – og nu er der altså igen nyt fra EU. Den 9. december 2023 indgik Europa-Kommissionen, -Rådet og -Parlamentet nemlig en aftale om et fælles EU-regelsæt for anvendelse af AI. Men hvad betyder denne aftale, og hvornår kan vi forvente, at AI-forordningen endelig godkendes og implementeres? Det vil vi blandt andet fokusere på i denne artikel.
| Hvad er en forordning fra EU? En forordning er en bindende retsakt fra EU, der har direkte virkning i medlemslandene. En forordning medfører dermed rettigheder og pligter for danske borgere på lige fod med national dansk lovgivning. Et godt eksempel på en forordning fra nyere tid er den såkaldte persondataforordning (GDPR), som har til formål at styrke beskyttelsen af personoplysninger i hele EU. |
Hvad er formålet med AI-forordningen?
Formålet med AI-forordningen er ifølge EU at sikre, at kunstig intelligens i fremtiden er sikker, transparent, sporbar, ikke-diskriminerende og miljøvenlig.
Desuden er det EU’s mål, at forordningen skal skabe et fælles sæt juridiske spilleregler, der skal danne rammen for alle typer kunstig intelligens på tværs af alle sektorer. Dette skal dog gøres uden samtidig at bremse innovation og vækst på dette nye og hurtigt udviklende teknologiske område.
Hvad betyder EU’s nye aftale for AI-forordningen?
AI-forordningen har været længe undervejs. Det indledende arbejde til reguleringen på dette område startede allerede i oktober 2020, hvor Det Europæiske Råd drøftede kunstig intelligens. Den 21. april 2021 foreslog Europa-Kommissionen AI-forordningen, hvorefter arbejdet med at udvikle forordningsudkastet begyndte.
Efter tre dage med “maraton”-lange forhandlinger indgik Rådet og Europa-Parlamentet den 9. december 2023 en foreløbig aftale om forordningen. Denne foreløbige aftale indeholder et regelsæt for, hvordan AI skal og må anvendes i EU i fremtiden. Det er vigtigt at pointere, at den indgåede aftale blot er en politisk aftale, hvorfor vi altså endnu ikke kender det endelige retlige indhold af forordningen. Aftalen er dog alligevel af stor betydning, da den er startskuddet til de tekniske forhandlinger, der skal oversætte de politiske kompromisser, der er indgået, til en egentlig lovtekst.
Hvad er tidslinjen for implementeringen af forordningen?
Vi forventer, at den endelige lovtekst fremlægges inden for et par måneder, og at forordningen endeligt bekræftes i løbet af foråret 2024. Når forordningen er godkendt, forventes en trinvis implementering i løbet af 2025 og 2026.
Hvad synes vi om den kommende AI-forordning?
Vores perspektiv her hos Mieritz Advokatfirma er, at lovgivning på AI-området umiddelbart er en delikat proces. I sidste ende vil en kommende regulering være en balancegang mellem, på den ene side sikkerhed og lige rettigheder for alle og på den anden side et hensyn til ikke at bremse en uundgåelig teknologisk udvikling. Vores bekymring er i denne sammenhæng, hvorvidt lovgivningen reelt kan følge med og være fleksibel nok i forhold til den udvikling, der allerede er i gang, og som vi vil se endnu mere af i fremtiden.
Jeg ser lovgivningen som den største udfordring for AI’s fulde potentiale, men også som en nødvendighed i tilstrækkelig grad. Spørgsmålet er, om den rette balance kan findes. Det venter vi spændt på.
Jesper Køppen Fenger-Mieritz
Her hos Mieritz Advokatfirma ser vi under alle omstændigheder frem til at få indblik i det endelige indhold af forordningen, og vi vil fortsat følge udviklingen på området tæt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder EU’s nye aftale for udsigterne til en AI-forordning?
Den nye aftale om AI, indgået den 9. december 2023, fastsætter et fælles regelsæt for anvendelsen af kunstig intelligens i EU. Aftalen er en politisk enighed, der går forud for den egentlige forordning, hvilket betyder, at det endelige retlige indhold stadig er under udarbejdelse. Aftalen markerer dog starten på de tekniske forhandlinger, der skal omsætte de politiske kompromisser til konkret lovgivning.
Hvad er de vigtigste elementer i den kommende AI-forordning?
De vigtigste elementer i AI-forordningen omfatter krav til AI-systemers sikkerhed, gennemsigtighed, sporbarhed og ikke-diskrimination. Forordningen fokuserer også på miljøvenlighed og harmonisering af reglerne på tværs af EU for at fremme innovation uden at bremse teknologisk udvikling.
Hvornår træder AI-forordningen i kraft?
AI-forordningen forventes at blive endeligt godkendt i foråret 2024 med en trinvis implementering, der starter i løbet af 2025 og fortsætter ind i 2026.
Hvordan vil AI-forordningen beskytte borgernes rettigheder?
AI-forordningen vil beskytte borgernes rettigheder ved at sikre, at AI-systemer er designet og anvendt på en måde, der er sikker, gennemsigtig og ikke-diskriminerende. Dette inkluderer krav til datasikkerhed, transparens og ansvarlighed i brugen og udviklingen af AI.
Hvad kan AI-forordningen betyde for den teknologiske udvikling?
Hos Mieritz Advokatfirma mener vi, at AI-forordningen potentielt både kan have positive og negative effekter på den teknologiske udvikling. På den positive side kan klare og ensartede regler skabe et stabilt marked, som fremmer innovation og investeringer i AI-teknologier. På den negative side kan strenge reguleringskrav potentielt hæmme hurtig udvikling og implementering af nye AI-løsninger, hvis de ikke balanceres korrekt. Det er derfor afgørende, at forordningen finder en balance, der beskytter borgerne og fremmer innovation.
