fbpx
ÆgtepagtPrivat

En ægtepagt giver dig muligheden for særeje

Mange kender efterhånden til udtrykket særeje, men alligevel misforstår mange hvad det betyder og hvad mulighederne reelt er.

Hos Mieritz Advokatfirma er det vigtigste at få oplyst vores klient om, hvad dine muligheder er, så du reelt kan tage stilling til, om du bør få lavet en ægtepagt om særeje eller ej.

Kontakt osLæs mere

Hvorfor skal jeg bruge en advokat til at lave en ægtepagt?

Flere og flere søger en skabelon på nettet til at lave en ægtepagt ud fra og i de tilfælde kan man selv udarbejde den. Det er en helt naturlig udvikling, at vi grundet digitaliseringen bliver mere selvhjulpne.

Hos Mieritz Advokatfirma oplever vi, at vores klienter oftest har helt konkrete spørgsmål og forhold, som ikke vil kunne håndteres eller besvares, ved at udfylde en skabelon fra nettet.

En stor del af rådgivningen går på, hvad der sker, hvis man ikke har særeje.

Vi håber at denne FAQ kan hjælpe dig på vej, ellers er du velkommen til at tage fat i os.

Vi står klar til at hjælpe.

Det vi oftest bliver spurgt til

Hvad koster en ægtepagt?

En ægtepagt koster fra 3.000 kr. inkl. moms.

Dertil kommer en tinglysningsafgift på 1.850 kr.

Har jeg brug for en ægtepagt?

Flest af vores klienter opretter ægtepagter i disse tilfælde:

  • Beskyttelse af den ene eller begge ægtefællers virksomhed, hvor virksomheden skal holdes udenfor deling i forbindelse med skilsmisse
  • Hvis den ene ægtefælle har stor gæld, mens den anden er gældfri, kan en ægtepagt give beskyttelse til den gældfri part
  • Hvis pensionsopsparinger skal deles – de deles som udgangspunkt ikke efter de gældende regler
  • Hvis der er betydelig forskel i ægtefællernes formuer
  • Hvis en eller begge ægtefæller enten bor i, eller kommer fra, et andet land end Danmark
  • Hvis den ene eller begge ægtefæller har særbørn fra tidligere forhold, men ønsker at sikre sin længstlevende ægtefælle mest muligt

Hvordan laver man en ægtepagt?

Der er flere ting der skal være opfyldt for at lave en gyldig ægtepagt.

 

Det kommer an på indholdet og hvor meget der skal specificeres ift. særejet.

Men ens for alle ægtepagter er, at de skal tinglyses for at blive gyldige.

Det sker via tinglysningsretten.

 

Hvis du får lavet din ægtepagt hos Mieritz Advokatfirma, er tinglysning altid en del af vores pris for udarbejdelse af ægtepagten.

Dog skal der betales en tinglysningsafgift til staten i forbindelse med tinglysning af ægtepagten. Den er ikke en del af vores pris.

 

I 2024 er afgiften til staten ifm. Tinglysning af ægtepagt kr. 1.850 (2024)

FAQ om ægtepagt

Hvornår skal jeg lave en ægtepagt? (før eller efter ægteskab)

I det øjeblik du bliver gift er du omfattet af reglerne for ægtefæller.

 

Det betyder, at I som ægtefæller får formuefællesskab/delingsformue og du skal, som udgangspunkt, dele alt med din ægtefælle ifm. skilsmisse og/eller død.

 

Vi anbefaler derfor altid, at man får lavet ægtepagten inden man bliver gift.

 

Er I allerede blevet gift, så kan vi dog sagtens lave ægtepagten. Den kan altid laves. Men indtil den er lavet og tinglyst, så gælder de almindelige regler om deling.

Så jo før jo bedre.

 

Hvis du står og skal giftes, anbefaler vi, at ægtepagten bliver lavet og tinglyst inden vielsen. På den måde gælder den automatisk fra det tidspunkt I bliver viet.

Kan vi ændre i ægtepagten?

Ja den kan altid ændres, hvis I begge er enige.

 

Det kræver enten en ny ægtepagt, som samtidig ophæver den gamle, eller at der laves et tillæg til den eksisterende ægtepagt.

 

Det koster en ny tinglysningsafgift på kr. 1.850 (2023)

Hvilke typer særeje findes der?

Overordnet set kan man vælge mellem fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

 

Der er ingen forskel på de to typer ifm. separation/skilsmisse. Der er kun forskel ved dødsfald.

 

Fuldstændigt særeje:

Dette betyder, at den afdødes værdier også er særeje ved død. Det medfører, at den tilbageværende (længstlevende) ægtefælle, ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne efter førstafdøde.

Dette medfører samtidig, at den længstlevende ægtefælle får mindre del i den afdødes værdier.

 

Kombinationssæreje:

Ved kombinationssæreje bliver den afdøde ægtefælles særejemidler til fælleseje/delingsformue. Det betyder helt konkret, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Dog bliver den efterlevende ægtefælles evt. særeje til fuldstændigt særeje.

Det betyder kort sagt, at denne form for særeje begunstiger den længstlevende ægtefælle.

 

 

Særeje kan kombineres på mange måder, hvilket er årsagen til at vi anbefaler, at I får konkret rådgivning fra en advokat, inden I opretter en ægtepagt.

På den måde kan man sikre sig, at I får den rette ægtepagt for jer.

Kan man vælge hvor meget der skal være særeje?

Det korte svar er ja, det kan man.

 

En ægtepagt kan være meget forskellig i omfang. Det betyder, at der kan laves særeje på flere måder. Som eksempler kan nævnes disse:

  • Særeje på alt:
    Det er den simple form, hvor alt hvad man har nu/indbringer i ægteskabet, men også alt hvad man erhverver i fremtiden, skal være særeje. Når man laver særeje på det hele, er der ingen tvivl om, hvad der er særeje, da alt er særeje.
  • Særeje på alt hvad man ejer i dag:
    Man kan beslutte, at det alene er alt det man ejer ved indgåelse af ægteskabet, som skal være særeje, men at alt hvad man sammen erhverver i ægteskabet ikke skal være særeje. Det betyder, at man deler den formue man opbygger i ægteskabet, men ikke den formue man gik ind i ægteskabet med.
  • Særlige genstande eller beløb:
    Vi kan vælge helt konkrete genstande (hus, virksomhed el. smykker), som skal være særeje. Vi kan fastsætte et konkret beløb, f.eks. kr. 100.000 skal være særeje. Man kan også beslutte en brøkdel skal være særeje – f.eks. 20 % og resten skal deles.
  • Særeje på arv/gaver:
    Hvis ikke den man arver fra eller modtager gaver fra allerede har besluttet, at gaven/arven skal være særeje for modtager, så har man selv mulighed for at lave en ægtepagt ift. sin ægtefælle og gøre arv og gaver – også fremtidige – til særeje.

Hvorfor skulle man vælge et fuldstændigt særeje?

Der kan der være flere årsager til at vælge fuldstændigt særeje.

 

Der er dog to eksempler, hvor vi typisk anbefaler det:

 

  1. Den ene ægtefælle har stor gæld.

I denne situation kan det, ved et fuldstændigt særeje, tilsikres at den forgældede ægtefælle arver mindst muligt, så dette ikke går direkte til kreditorerne.

Man kan samtidig sørge for, at ægtefællen med gæld giver arveafkald udover særejet. Dette vil dog ikke alene kræve en ægtepagt, men også et testamente.

 

  1. Hvis en ægtefælle ønsker at sikre sine egne børn bedst muligt.

Denne sikring vil altid ske på bekostning af ægtefællen, da arven til den anden ægtefælle samtidig vil blive nedsat.

Dette vil kræve både en ægtepagt og et testamente på samme tid. Derudover kan man overveje et arveafkald som supplement.

Skal vi have separate bankkonti når vi har særeje?

Nej det skal I ikke.

 

I kan sagtens have fælles bankkonti til trods for I har særeje. I kan også sagtens købe ting sammen.

 

Hvis der kun er særeje på enkelte bankkonti, skal i dog være opmærksomme på, at kontiene er registreret med den rigtige ægtefælle som kontoindehaver mv.

 

Alt dette rådgiver vi jer konkret om i forbindelse med oprettelse af ægtepagt.

Se video - Vi er på din side

Kontakt os

Hvis du har brug for rådgivning, kan du med fordel benytte kontaktformularen nedenfor og beskrive dit problem kort, så vil vi vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt. Vedrører din sag konkurs eller konkursbegæring? Så skriv til konkurs@mlaw.dk