fbpx

Skilsmisse: Bodeling og delingsformue

skilsmisse kan ende med at handle om økonomi. Få styr på dine rettigheder her

Skilsmisser starter med at handle om følelser, men ender ofte med at handle om penge. Derfor er et af de største spørgsmål ved skilsmisse typisk, hvad man skal dele og ikke skal dele med sin ægtefælle.

Der er mange regler og muligheder, når det kommer til bodeling. Det er derfor altid en god idé at søge rådgivning hos en advokat tidligt i processen, som kan hjælpe dig igennem de mange trin og sikre, at du kender dine rettigheder.

Hvad er en bodeling, og hvordan foregår det?

Når I bliver skilt, skal jeres fælles bo/formue deles. Delingsformuen opstår, når man bliver gift.

Delingsformuen betyder ikke, at I ejer alting i fællesskab. Alt, hvad I ejer og skylder, bliver i princippet ved med at være jeres hver især i ægteskabet.

Ved skilsmisse skal hele fællesformuen dog deles lige. Det gælder uanset, hvem der ejer hvad.

Delingsformuen opgøres efter, hvad I hver især ejer, hvorefter halvdelen af det skal deles med den anden ægtefælle. Det kaldes at opgøre hver af jeres bodele. Det kan du læse mere om længere nede.

Når boet skal deles, kan du søge hjælp ved en advokat. I kan ikke have den samme advokat, da jeres interesser som ægtefæller er forskellige. Vi anbefaler, at I får hver jeres advokat, uanset om I er enige om bodelingen eller ej.

Hvis der er fuld enighed om bodelingen, kan den ene af jer vælge at få en advokat til at udarbejde selve aftalen om bodeling. Det er så op til den anden ægtefælle, om denne ønsker aftalen gennemgået af sin egen advokat og få rådgivning.

Vi anbefaler altid man får rådgivning, da det er svært at ændre en indgået aftale senere hen.

Ved større uenigheder og konflikter kan man anmode Skifteretten om hjælp til bodeling. Hvis skifteretten finder det nødvendigt, kan Skifteretten sende sagen til en bobehandler, som skal komme med forslag til bodeling. I mange tilfælde er det dog ikke nødvendigt, hvis man søger hjælp ved en advokat. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at gå til Skifteretten, kan din advokat også hjælpe og sikre dig bedst muligt der.

Hvad er en bodel?

Din bodel er alt det, du ejer, ligesom din ægtefælle også har en bodel med det, han/hun ejer. Jeres bodel skal opgøres hver for sig inden, den skal deles med den anden ægtefælle. Det foregår på følgende måde:

    1. Bodelene opgøres for hver ægtefælle særskilt med alle aktiver, dvs. konti, aktier/obligationer, kontanter, ejendomme, biler, både mv. og alle passiver, som er gæld i fast ejendom, anden gæld mv. Det betyder, at hvis den ene ægtefælle ejer en ejendom 100 %, så tælles den alene med hos den ægtefælle, uanset det har været jeres fælles bopæl.
    2. Hvis en ægtefælles bodel er positiv, dvs. at alle aktiver minus alle passiver giver et positivt resultat, skal bodelen deles med ægtefællen. Halvdelen af bodelen skal altså overføres til den anden ægtefælle.
    3. Hvis en ægtefælles bodel er negativ, skal den ikke deles. Det betyder, at ægtefællen ikke skal betale en bodel til den anden ægtefælle. Man kan derfor risikere, at man ikke modtager nogle penge fra sin ægtefælle, selvom man måske selv skal overføre noget til sin ægtefælle.
    4. Der kan være ejendele eller formuer, der ikke er en del af jeres fælles formue. Det kan være, hvis I enten har oprettet en ægtepagt, eller at du f.eks. har arvet noget, som den du har arvet det fra, har bestemt skal være dit særeje.

Når bodelene opgøres, er Skæringsdagen vigtig at få sat, da den afgør, hvad der er med i delingen, og hvad der ikke er. Mange tror at skæringsdagen er den dag, hvor skilsmissebevillingen underskrives af Familieretshuset, men det er det ikke.

Som udgangspunkt er skæringsdagen den dag, hvor en part ansøger om skilsmisse. Det er derfor vigtigt at vide, at alt, hvad man tjener eller handler efter den dag, ikke er en del af bodelingen. I kan aftale, at skæringsdagen ligger på et andet tidspunkt, hvis I er enige om det.

Hvad skal jeg dele med min ægtefælle ved skilsmisse?

Som udgangspunkt deles alt lige mellem jer. Det gælder alt, som I hver især ejede eller skyldte ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuet modtog jeres anmodning om skilsmisse. Læs mere om, hvordan I bliver skilt her.

Hvis ægteskabet har været kort (normalt under 5 år, men det afhænger også af samlivet inden ægteskabet), kan der være tilfælde, hvor der ikke sker deling. Det er typisk, hvis den ene ægtefælle har en væsentlig større formue end den anden ægtefælle.

Hvad kan jeg beholde ved skilsmisse?

Der findes visse personlige formuer, der kan holdes uden for jeres fælles bo. Det betyder, at din ægtefælle ikke får adgang til dem, når boet bliver delt. Disse formuer omfatter:

    • Særeje, der bygger på en ægtepagt, arv eller en gave.
    • Personlige genstande som f.eks. tøj og smykker, hvis den økonomiske værdi ikke er for stor i forhold til boets værdi.
    • Pensionsrettigheder, der kan karakteriseres som rimelige pensioner. Øvrige pensioner vil også kunne holdes ude ved kortvarige ægteskaber.
    • Personlige erstatninger i form af personskadeerstatning og forsørgertabserstatning (det er vigtigt at de kan dokumenteres og at de er i ”behold”, dvs. at de ikke er brugt. Vores klare anbefaling er, at erstatning altid har sin egen private konto hos modtageren af erstatningen.)
    • Personlige rettigheder og rettigheder, der ikke kan overdrages som f.eks. immaterielle rettigheder og goodwill
    • Regulerings- og misbrugskrav mod den anden ægtefælle, hvis han eller hun f.eks. har brugt fælles formue til at betale af på personlig gæld, der ikke er omfattet af den fælles formue
    • Kompensationskrav, hvis en ægtefælle f.eks. stilles urimeligt økonomisk
    • En ægtefælles krav på ægtefællebidrag fra den anden ægtefælle

Reglerne er komplicerede, og det kan være svært at gennemskue, hvordan man er stillet i forbindelse med en formuedeling. Hos Mieritz advokatfirma kan vi vejlede dig og hjælpe med bodelingen, så du bliver sikret dine rettigheder.

Hvem må blive boende i vores fælles bolig?

Udgangspunktet er, at I skal blive enige om, hvad der skal ske med boligen, da den ene af jer ikke kan sælge uden den andens samtykke.

Hvis ikke I kan blive enige, har I to muligheder: Skifteretten og Fogedretten. Skifteretten kræver dog, at I er uenige på flere punkter end blot boligen, og Fogedretten kan blive meget dyrt. Vi anbefaler derfor i stedet at tage fat i en advokat, der kan hjælpe dig med at forhandle med modparten og nå frem til en fælles aftale.

Hvis den ene af jer ønsker at blive boende i jeres fælles bolig, er det i stedet banken, I skal have fat i. Banken skal godkende, om du eller din ægtefælle har økonomien til at sidde i huset selv, da det kun er friværdien i huset, man reelt ejer. Det er også vigtigt at blive enige om, hvordan gældsovertagelsen skal være, hvis den ene af jer ønsker at overtage boligen.

Det er vigtigt at få styr på den økonomiske situation omkring boligen, så der ikke er en, der står med dobbelt husleje, fordi han/hun er flyttet i ny bolig, mens den anden ægtefælle stadig bor i det fælles hus. Udgangspunktet er derfor, at den der bliver boende, skal betale husleje til den fraflyttede for deres del af boligen.

Hvilke af vores fælles ting kan jeg få ved skilsmisse?

Uanset hvordan formuerne fordeles, kan man være interesseret i at være den, der f.eks. får sommerhuset, bilen eller en bestemt kommode. Det gælder dog kun de ting, der er I jeres fælles bo, men uanset hvem der ejer dem. Hvis I begge ønsker den samme ting, er det den, der ejer genstanden, som har ret til den.

Hvis I f.eks. begge ønsker at beholde bilen, vil det som udgangspunkt være den, der står som ejer af bilen, der får lov at beholde den. Det kan dog være, at bilens værdi er højere, end det beløb man har ret til efter bodelingen. Hvis det er tilfældet, skal den ægtefælle, der får bilen, betale det af bilens værdi, der overstiger det beløb, man har ret til, til den anden ægtefælle.

Har du spørgsmål til noget af dette, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med skilsmisse, så kontakt os på info@mlaw.dk eller på telefon 32 42 64 00

 

Kontakt os

Hvis du har brug for rådgivning, kan du med fordel benytte kontaktformularen nedenfor og beskrive dit problem kort, så vil vi vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt. Vedrører din sag konkurs eller konkursbegæring? Så skriv til konkurs@mlaw.dk