fbpx
SkilsmissePrivat

Skilsmisse kan være en svær proces for
parterne

Når du overvejer skilsmisse, eller din ægtefælle har søgt om skilsmisse, bliver vi typisk spurgt til hvad du skal gøre og hvornår?
Hos Mieritz Advokatfirma sikrer vi dig den rigtige rådgivning igennem hele processen.
Kontakt osLæs mere

Jeg skal skilles – hvad skal jeg gøre?

Mange følelser er i spil og der er flere forhold, som man skal være opmærksom på.
Hos Mieritz Advokatfirma sikrer vi dig, at du får søgt den rigtige form for skilsmisse, samt at du ikke får afgivet eventuelle bidrag, som du er berettiget til.
Her på siden har vi lavet en oversigt, der giver dig svar på de mest stillede spørgsmål.

Det vi oftest bliver spurgt til

Hvordan bliver jeg skilt?

Der er 3 måder at blive skilt på.

  • Direkte Skilsmisse:
    Ved en direkte skilsmisse er det et krav, at I er enige om at blive skilt. Selv om i er enige om at blive skilt, kan I få hjælp fra de øvrige forhold i skilsmissen fra Familieretshuset eller kommunen via diverse tilbud.
    Inden du accepterer en direkte skilsmisse, bør du få rådgivning hos en advokat, så du sikrer at du ikke mister bidrag eller lignende, som du var berettiget til. Se også nedenfor under – hvad skal vi være enige om for at blive skilt?

 

  • Skilsmisse med separation:
    Her ansøger I først om at blive separeret. Separation er en periode, hvor I skal finde ud af om I vil forblive gift, eller om I ønsker at blive skilt. Separation kræver ikke enighed mellem jer. På et hvilket som helst tidspunkt i en separation, kan I søge om skilsmisse. Dog skal i være enige om skilsmissen, hvis i søger inden for de første 6 måneder af en separation.

 

  • Skilsmisse efter særlige grunde:
    Særlige grunde kan være utroskab, to års adskillelse grundet uenighed, vold, herunder psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami og børnebortførelse.

Hvad sker der med vores hus ved en skilsmisse?

I skal blive enige om, hvad der skal ske med boligen. I risikerer begge dobbelt husleje ved skilsmisse/separation, enten hvis den ene flytter, men den anden ikke med det samme får skøde på ejendommen, eller hvis den ene eller I begge flytter, men ejendommen ikke kan sælges til en køber med det samme.

 

Som udgangspunkt vil den fraflyttende både betale til den “gamle” bolig og til en “ny” bolig. For at give den ene part økonomisk mulighed for at flytte, er reglen derfor, at den der bliver boende, betaler husleje til den fraflyttede, for deres del af boligen.

 

Hvis I er enige kan i indgå andre aftaler, som er bedre for jer konkret. Men kan I ikke blive enige, gælder de almindelige regler med betaling af husleje for den fraflyttendes del af boligen.

Skal jeg dele min pension ved skilsmisse?

Udgangspunktet i dag er, at du ikke skal dele dine pensioner ved en skilsmisse. Der er dog undtagelser.

 

Hvis begge ægtefællers pensioner er rimelige, så skal de ikke deles. Urimelige pensioner skal deles ved skilsmisse. Dette kan dog undgås, hvis I inden skilsmissen har lavet en ægtepagt med aftale om evt. deling. Det er afgørende, at få taget denne dialog tidligt i ægteskabet, hvis det kan blive et problem ved en skilsmisse.

Rådgivning i processen fra A-Z

Hvad skal vi være enige om for at blive skilt?

Det er ikke nok at være enige om at blive skilt. I skal også være enige om vilkårene for skilsmissen. Med vilkårene for skilsmissen menes der ikke, at I skal være enige om børnene eller om deling af jeres fælles formue.

 

Det i skal være enige om, er hvem der skal overtage lejemålet, hvis i bor til leje.

 

I skal også være enige om ægtefællebidrag. Læs mere nedenfor under “Hvad er ægtefællebidrag?”

Hvad er ægtefællebidrag?

Ægtefællebidraget skal modsvare den ”forsørgelse” som den ene ægtefælle kommer til at mangle efter skilsmissen.

 

Den ene ægtefælle kan blive pålagt at betale ægtefællebidrag til den anden ægtefælle. Det er således både mænd og kvinder, som kan søge om ægtefællebidrag.

Kan vi selv aftale ægtefællebidrag?

Det korte svar er ja.

 

Hvis I kan blive enige, kan I selv indgå aftale om bidragets størrelse. Dog er det vigtigt at være sikker på, at bidragets størrelse er korrekt. Et bidrag aftalt mellem parterne selv, kan ikke senere hen ændres af familieretshuset.

 

Vi anbefaler derfor altid at få rådgivning inden man aftaler ægtefællebidrag og inden man bliver skilt.

Hvad sker der hvis vi ikke kan blive enige om ægtefællebidrag?

Kan I ikke blive enige, kan du bede Familieretshuset om at træffe afgørelse om, hvorvidt du eller din tidligere ægtefælle skal betale ægtefællebidrag.

 

Ægtefællebidrag fastsættes ud fra forskellen mellem jeres indkomster. Normalt er bidraget fastsat til en femtedel af forskellen på jeres indkomster.

Hvor længe kan man få ægtefællebidrag?

I kan selv aftale en periode. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset træffe afgørelse om perioden.

 

Retten træffer typisk afgørelse om ægtefællebidrag til udbetaling i en periode fra 1-10 år. Det kommer an på flere konkrete forhold.

Hvad gør jeg hvis min eksmand/ekskone ikke vil sælge huset?

Hvis man ejer en ejendom i fællesskab, kræver det enighed at sætte en ejendom til salg på det frie marked.

 

Hvis I ikke kan blive enige er der to muligheder:

  1. Skifteretten – hjælp til bodeling
  2. Fogedretten – hjælp til frivillig auktion

 

Frivillig auktion via fogedretten er en dyr affære, hvorfor den ikke almindeligvis kan anbefales i forbindelse med en skilsmisse.

Skifteretten kan hjælpe med bodelingen, men det kræver at I er uenige om andet end ”kun” boligen.

 

Anbefalingen er derfor, at tage fat i en advokat, som kan hjælpe med dialog med modparten, så der kan opnås enighed om salg til gode for jer begge. Det kræver nogle gange en neutral part som en advokat, at få forklaret den anden part, at ejendommen skal sælges og der skal findes en aftale.

 

Mieritz advokatfirma er altid klar til at være din rådgiver og sparringspartner.

Hvor længe kan man bo sammen efter skilsmisse?

Der er ingen tidsgrænser for, hvor længe man kan bo sammen i ægteskabsloven.

 

Dog er det i praksis almindeligt, at man ikke bliver boende sammen i mere end 2-3 måneder. Hvis man er i en separation så bør der ikke gå mere end 2-3 måneder, da separationen så vil anses for værende brudt.

Hvem skal flytte ved en skilsmisse?

Hvis I begge ønsker at overtage ejendommen og ikke kan blive enige om, hvem der skal overtage den, er det i sidste ende Retten, som afgør hvem af jer der overtager ejendommen. Hvis ingen af jer vil overtage ejendommen, så skal I blive enige om vilkårene ved salget af ejendommen.

 

Det er en god ide at tage en dialog med din bank om mulighederne ift. at kunne sidde i boligen. Der er ingen grund til at skændes om ejendommen, hvis du reelt ikke kan overtage den.

 

Hvis i har samme bankrådgiver, anbefaler vi, at du overvejer at skifte bankrådgiver/bankafdeling.

Hvornår skal der betales børnebidrag?

Som udgangspunkt kan den forælder, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, anmode Familieretshuset om at den anden forælder, skal pålægges at betale børnebidrag. Dette er tilfældet uanset om der er tale om fælles forældremyndighed eller ej.

 

Det er forsørgelsespligten der afgør hvorvidt man kan modtage børnebidrag fra den anden forælder. I den konkrete vurdering lægges der bl.a. vægt på, hvor længe barnet opholder sig hos den pågældende forælder.

Ved en 7/7-ordning kan der som udgangspunkt ikke pålægges en forælder at betale børnebidrag, da begge forældre forsøger lige meget.

Ved en 10/4-ordning vil udgangspunktet være, at den forælder, som har barnet i 4 dage, ikke opfylder sin forsørgelsespligt og skal betale børnebidrag til den anden forælder.

 

Ansøgning om børnebidrag skal sendes til Familieretshuset. Børnebidrag fastsættes som udgangspunkt fra ansøgningstidspunktet. Dog vil man kunne få børnebidrag fra samlivets ophør, hvis I har ophævet samlivet senest 2 måneder inden ansøgning.

Hvor meget betaler man i børnebidrag?

Der er to kategorier indenfor børnebidrag: normalbidrag og bidrag efter egen aftale.

 

Normalbidraget udgør 1.460 pr. måned (2022). Det betyder ikke, at du alene kan ”nøjes” med at betale 1.460 pr. måned, da beløbet er indkomstreguleret. Hvis indkomsten for den bidragspligtige overskrider et vist beløb, kan der skulle betales ekstra. Samtidig er børnebidrag afhængig af, hvor mange børn den bidragspligtige skal forsørge.

 

Familieretshuset har en beregner, som man kan tage udgangspunkt i.

 

Man kan også selv indgå aftale om børnebidrag. I de tilfælde bestemmer man selv størrelsen af bidragene. Vi hjælper gerne med en aftale om børnebidrag.

Hvad er forskellen på fælles forældremyndighed og fuld forældremyndighed?

Forældremyndighed har intet med samvær og bopæl at gøre.

I Danmark har forældre, som udgangspunkt, fælles forældremyndighed. Fælles forældremyndighed betyder, at begge forældre skal være enige om væsentlige beslutninger i børnenes liv.

 

Ved fælles forældremyndighed, skelner man imellem bopælsforælder og samværsforælder.

 

Bopælsforældren har ret til at tage beslutning om direkte daglig omsorg, daginstitution, fritidsaktiviteter, skolepsykolog, børnesagkyndig rådgivning og evt. Børnesagkyndig rådgivning. Som udgangspunkt kan bopælsforælderen selv afgøre hvilken daginstitution børnene skal gå i og hvor børnene skal bo. Der er dog nogle særlige regler ift. Varsel.

 

Fuld forældremyndighed skal enten aftales eller afgøres af Familieretten, hvis I ikke kan blive enige. Fuld forældremyndighed indebærer at man skal være enige om følgende:

  • Skolevalg, videreuddannelse
  • Skolefritidsordning
  • Værgemål
  • Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
  • Risikobetonet fritidsaktivitet
  • Flytning til udlandet, herunder Grønland og Færøerne
  • Navnevalg
  • Religiøse forhold
  • Ægteskab
  • Pas

Hvor meget samvær kan han/hun få med børnene?

Det kan ikke på forhånd siges, hvor meget samvær man kan få. Der er ikke en fast tabel. Det kommer an på en helt konkret vurdering.

 

Udgangspunktet er, at I ved enighed selv kan indgå aftale om samvær. I de tilfælde er det ikke nødvendigt, at bruge Familieretshuset. Dog skal man være opmærksom på, at en indgået aftale om samvær kun kan ændres efterfølgende, hvis der er sket væsentlige ændringer. Det er vigtigt at man får taget stilling til, hvad der sker, hvis ikke aftalen om samvær overholdes. Det ser vi ofte hos Mieritz Advokatfirma er glemt i frivillige aftaler om samvær.

 

Det er helt op til børnene, hvor meget samvær der skal være. Samvær ses ud fra børnenes behov. Hvis I ikke kan blive enige, så vil sagen skulle i Familieretshuset.
Familieretshuset lægger vægt på flere forhold ift. samvær. Nogle af dem er:

  • Barnets holdning til samværet (hvis barnet er gammel nok til at tage stilling)
  • Barnets alder og modenhed
  • Dagligdagen for barnet
  • Barnets evt. fritidsaktiviteter
  • Samværsforældrens kontakt til barnet hidtil
  • Forældrenes samarbejdsevne
  • Forældrenes personlige og arbejdsmæssige forhold
  • Barnets kontakt til søskende og evt. halvsøskende
  • Afstanden mellem forældrenes bopæle

Se video - Vi er på din side

Kontakt os

Hvis du har brug for rådgivning, kan du med fordel benytte kontaktformularen nedenfor og beskrive dit problem kort, så vil vi vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt. Vedrører din sag konkurs eller konkursbegæring? Så skriv til konkurs@mlaw.dk