SkilsmissePrivat

Skilsmisse kan være en svær proces for
parterne

Mange følelser er i spil og der er flere forhold, som man skal være opmærksom på.
Hos Mieritz Advokatfirma sikrer vi dig, at du får søgt den rigtige form for skilsmisse, samt at du ikke afgivet evt. Bidrag, som du er berettiget til.
Kontakt osLæs mere

Jeg skal skilles – hvad skal jeg gøre?

Hvad skal du gøre og hvornår er de typiske spørgsmål, som vi får stillet når du overvejer skilsmisse eller din ægtefælle har søgt om skilsmisse. Her er svar på de mest stillede spørgsmål.

Hvordan bliver jeg skilt?

Der er 3 måder at blive skilt på.

  • Direkte Skilsmisse:
    Ved en direkte skilsmisse er det et krav, at I er enige om at blive skilt. I kan uanset I er enige om at blive skilt på eget initiativ få hjælp fra de øvrige forhold i skilsmissen fra Familieretshuset eller kommunen via diverse tilbud.Inden du accepterer en direkte skilsmisse, bør du få rådgivning hos en advokat, så du sikrer at du ikke mister bidrag eller lignende, som du var berettiget til. Se også nedenfor under – hvad skal vi være enige om for at blive skilt?

 

  • Skilsmisse med separation:
    Her ansøger I først om at blive separeret. Separation er en periode, hvor I skal finde ud af om I vil forblive gift eller om I ønsker at blive skilt. Separation kræver ikke enighed mellem jer.På et hvilket som helst tidspunkt i en separation kan I søge om skilsmisse. Dog kræver det indenfor de første 6 måneder af en separation, at I er enige om skilsmissen.

 

  • Skilsmisse efter særlige grunde:
    Særlige grunde kan være utroskab, to års adskillelse grundet uenighed, vold, herunder psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami og børnebortførelse.

Hvad skal vi være enige om for at blive skilt?

Det er ikke nok at være enige om at blive skilt. I skal også være enige om vilkårene for skilsmissen. Med vilkårene for skilsmissen er det ikke sådan, at I skal være enige om børnene eller om deling af jeres fælles formue. Dog skal I være enige om i tilfælde af at I bor til leje, hvem af jer der skal overtage lejemålet.

 

I skal også være enige om ægtefællebidrag – se nedenfor: Hvad er ægtefællebidrag?

Hvad er ægtefællebidrag?

Den ene ægtefælle kan blive pålagt at betale ægtefællebidrag til den anden ægtefælle. Det er således både mænd og kvinder, som kan søge om ægtefællebidrag.

 

Ægtefællebidraget skal modsvare den ”forsørgelse” som den ene ægtefælle kommer til at mangle efter skilsmissen.

Kan vi selv aftale ægtefællebidrag?

Det korte svar er ja.

 

Hvis I kan blive enige, kan I selv indgå aftale om bidragets størrelse. Dog er det vigtigt at være sikker på, at bidragets størrelse er korrekt, da et bidrag aftalt mellem parterne selv ikke senere hen kan ændres af familieretshuset.

 

 

Vi anbefaler derfor altid at få rådgivning inden man aftaler ægtefællebidrag og inden man bliver skilt.

Hvad sker der hvis vi ikke kan blive enige om ægtefællebidrag?

Kan I ikke blive enige, kan du bede Familieretshuset om at træffe afgørelse om, hvorvidt du eller din tidligere ægtefælle skal betale ægtefællebidrag.

 

Ægtefællebidrag fastsættes ud fra forskellen mellem jeres indkomster. Normalt er bidraget fastsat til en femtedel af forskellen på jeres indkomster.

Hvor længe kan man få ægtefællebidrag?

I kan selv aftale en periode. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset træffe afgørelse om perioden.

 

Retten træffer typisk afgørelse om ægtefællebidrag til udbetaling i en periode fra 1-10 år. Det kommer an på flere konkrete forhold.

Hvad sker der med vores hus ved en skilsmisse?

I skal blive enige om, hvad der skal ske med boligen. I risikerer begge dobbelt husleje ved skilsmisse/separation enten hvis den ene flytter men den anden ikke med det samme får skøde på ejendommen eller hvis den ene eller I begge flytter men ejendommen ikke kan sælges til en køber med det samme.

 

Udgangspunktet er, at den fraflyttende vil betale både til den ”gamle” bolig og til den ”nye” bolig. Derfor er reglen, at den der bliver boende skal betale husleje for den
fraflyttendes halvdel af boligen. Dette er reglen for at tage hensyn til at den ene part skal have mulighed for at flytte fra boligen rent økonomisk.

 

I kan dog – hvis I er enige – indgå andre aftaler, som er bedre for jer konkret. Men kan I ikke blive enige er det de almindelige regler med betaling af husleje for den fraflyttendes del af boligen.

Hvad gør jeg hvis min eksmand/ekskone ikke vil sælge huset?

Hvis man ejer en ejendom i fællesskab kræver det enighed at sætte en ejendom til salg på det frie marked.

 

Hvis I ikke kan blive enige er der to muligheder:

  1. Skifteretten – hjælp til bodeling
  2. Fogedretten – hjælp til frivillig auktion

 

Frivillig auktion via fogedretten er en dyr affære, hvorfor den ikke almindeligvis kan anbefales i forbindelse med en skilsmisse. Skifteretten kan hjælpe med bodelingen, men det kræver at I er uenige om andet end ”kun” boligen.

 

Anbefalingen er derfor at tage fat i en advokat, som kan hjælpe med dialog med modparten, så der kan opnås enighed om salg til gode for jer begge. Det kræver nogen gange en neutral part som en advokat, at få forklaret den anden part, at ejendommen skal sælges og der skal findes en aftale. Mieritz advokatfirma er altid klar til at være din rådgiver og sparringspartner.

Hvor længe kan man bo sammen efter skilsmisse?

Der er ingen tidsgrænser for, hvor længe man kan bo sammen i ægteskabsloven.

 

Dog er det i praksis alene almindeligt, at man bliver boende sammen i 2-3 måneder. Hvis man er i en separation så bør der ikke gå mere end 2-3 måneder, da separationen så vil anses for værende brudt.

Hvem skal flytte ved en skilsmisse?

Hvis I begge ønsker at overtage ejendommen og ikke kan blive enige om, hvem der skal overtage ejendommen er det i sidste ende Retten, som afgør hvem af jer der overtager ejendommen. Hvis ingen af jer vil overtage ejendommen, så skal I blive enige om vilkårene ved salget af ejendommen.

 

Det er en god ide at tage en dialog med din bank om mulighederne ift. At kunne sidde i boligen. Der er ingen grund til at skændes om ejendommen, hvis du reelt ikke kan overtage ejendommen. Vi anbefaler, at man overvejer at skifte bankrådgiver/bankafdeling, hvis I har samme bankrådgiver i denne forbindelse.

Hvornår skal der betales børnebidrag?

Udgangspunktet er, at den forælder, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse kan anmode Familieretshuset om, at den anden forælder skal pålægges at betale børnebidrag. Dette er tilfældet uanset om der er tale om fælles forældremyndighed eller ej.

 

Det er altid en konkret vurdering, hvem der har forsørgelsespligten, som er afgørende for at modtage børnebidrag fra den anden forælder. I den konkrete vurdering lægges der bl.a. vægt på hvor længe barnet opholder sig hos den pågældende forælder.
F.eks. ved en 7/7-ordning er udgangspunktet, at der ikke kan pålægges betalt børnebidrag fra en forælder til den anden, da begge forældre forsøger lige meget.
F.eks. ved en 10/4-ordning vil udgangspunktet være, at den forælder, som har barnet i alene 4 dage ikke opfylder sin forsørgelsespligt og skal betale børnebidrag til den anden forælder.

 

Ansøgning om børnebidrag skal sendes til Familieretshuset. Børnebidrag fastsættes som udgangspunkt fra ansøgningstidspunktet. Hvis I har ophævet samlivet senest 2 måneder inden ansøgning om børnebidrag kan man dog få børnebidrag tilbage fra datoen for samlivets ophør.

Hvor meget betaler man i børnebidrag?

Der er to kategorier indenfor børnebidrag.

 

Der er normalbidraget og så kan der skulle betales ekstra udover normalbidraget, hvis indkomsten for den bidragspligtige overskrider et vist beløb. Samtidig er børnebidrag afhængig af, hvor mange børn den bidragspligtige skal forsørge.

 

Normalbidraget udgør 1.460 pr. Måned(2022). Det betyder ikke, at du alene kan ”nøjes” med at betale 1.460 pr. Måned, da beløbet er indkomstreguleret, samt reguleret ift. Antallet af børn, der skal forsørges. Familieretshuset har en beregner, som man kan tage udgangspunkt i: https://familieretshuset.dk/foraeldreansvar/foraeldreansvar/boernebidrag/beregning-af-boernebidragets-stoerrelse

 

Man kan også selv indgå aftale om børnebidrag. I de tilfælde bestemmer man selv størrelsen af bidragene. Vi hjælper gerne med en aftale om børnebidrag.

Hvad er forskellen på fælles forældremyndighed og fuld forældremyndighed?

Udgangspunktet i Danmark er, at forældre har fælles forældremyndighed. Fælles forældremyndighed betyder, at begge forældre skal være enige om væsentlige beslutninger i børnenes liv. Forældremyndighed har intet med samvær og bopæl at gøre. Fuld forældremyndighed skal enten aftales eller afgøres af Familieretten, hvis I ikke kan blive enige.

 

 

Der skal meget til for at opnå fuld forældremyndighed over børnene via Familieretten. Som udgangspunkt kan bopælsforælderen selv afgøre hvilken daginstitution børnene skal gå i og hvor børnene skal bo. Der er dog nogle særlige regler ift. Varsel.

 

Fuld forældremyndighed indebærer at man skal være enige om følgende:

  • Skolevalg, videreuddannelse
  • Skolefritidsordning
  • Værgemål
  • Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgrab
  • Risikobetonet fritidsaktivitet
  • Flytning til udlandet, herunder Grønland og Færøerne
  • Navnevalg
  • Religiøse forhold
  • Ægteskab
  • Pas

Bopælsforældren har ret til at tage beslutning om direkte daglig omsorg, daginstitution, fritidsaktiviteter, skolepsykolog, børnesagkyndig rådgivning og evt. Børnesagkyndig rådgivning.

Hvor meget samvær kan han/hun få med børnene?

Det kan ikke på forhånd siges, hvor meget samvær man kan få. Der er ikke en fast tabel. Det kommer an på en helt konkret vurdering.

 

Udgangspunktet er, at I ved enighed selv kan indgå aftale om samvær. I de tilfælde er det ikke nødvendigt, at bruge Familieretshuset. Dog skal man være opmærksom på, at en indgået aftale om samvær kun kan ændres efterfølgende, hvis der er sket væsentlige ændringer. Det er vigtigt at man får taget stilling til, hvad der sker, hvis ikke aftalen om samvær overholdes. Det ser vi ofte hos Mieritz Advokatfirma er glemt i frivillige aftaler om samvær.

 

Det er helt op til børnene, hvor meget samvær der skal være. Samvær ses ud fra børnenes behov. Hvis I ikke kan blive enige, så vil sagen skulle i Familieretshuset.
Familieretshuset lægger vægt på flere forhold ift. Samvær. Nogle af dem er:

  • Barnets holdning til samværet (hvis barnet er gammel nok til at tage stilling)
  • Barnets alder og modenhed
  • Dagligdagen for barnet
  • Barnets evt. Fritidsaktiviteter
  • Samværsforældrens kontakt til barnet hidtil
  • Forældrenes samarbejdsevne
  • Forældrenes personlige og arbejdsmæssige forhold
  • Barnets kontakt til søskende og evt. Halvsøskende
  • Afstanden mellem forældrenes bopæle

Skal jeg dele min pension ved skilsmisse?

Udgangspunktet idag er, at du ikke skal dele dine pensioner ved en skilsmisse. Der er dog undtagelser.

 

Hvis begge ægtefællers pensioner er rimelige, så skal de ikke deles. Urimelige pensioner skal deles ved skilsmisse. Dette kan dog undgås, hvis I inden skilsmissen har lavet en ægtepagt med aftale om evt. Deling.

 

Det er afgørende, at få taget denne dialog tidligt i ægteskabet, hvis det kan blive et problem ved en skilsmisse. Skifteretten er dem, der i sidste ende afgør, om en pension er rimelig eller ej. De vil lægge vægt på, hvorvidt indbetalingerne har været større end hvad der normalt af andre indbetales til arbejdsmarkedspension indenfor den faggruppe, som typisk er omfattet af ordningen. Hvis Skifteretten beslutter at en pension ikke er rimelig, så vil den ægtefælle som ikke har pensionen blive kompenseret.

 

Der er to forskellige kompensationer – fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation. Man kan også selv aftale en kompensation og dermed undgå Skifteretten.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Skriv en mail til os kort om hvad det drejer sig om og vi vil vende tilbage. Haster din sag bedes du ringe.

Kontakt os

Hvis du har brug for rådgivning, kan du med fordel benytte kontaktformularen nedenfor og beskrive dit problem kort, så vil vi vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.