Former for dødsbobehandling 

Når en person afgår ved døden, skal dødsboet skiftes. Dette betyder, at alle aktiver (værdier) og passiver (gæld) i boet skal gøres op og fordeles korrekt blandt den afdødes arvinger. Hvordan et dødsbo skal behandles, er vidt forskelligt fra sag til sag, og det afhænger af en lang række forhold, herunder f.eks. hvor mange aktiver og passiver, der er i boet, og hvorvidt arvingerne er enige elle ej.  

Nedenfor vil vi kort forklare de 6 typiske måder, hvorpå et dødsbo kan skiftes, altså: bobestyrerbo, boudlæg, ægtefælleudlæg, privat skifte, forenklet privat skifte og uskiftet bo. Vi anbefaler dog altid, at du søger rådgivning, så det sikres, at du vælger den rette dødsbobehandling i dit tilfælde. 

Vi har også lavet en huskeliste, som er en oversigt over, alt der skal gøres i tilfælde af, at en af dine nærmeste går bort. Den kan du downloade her: Huskeliste ved dødsfald 

Du kan også lytte til vores podcast om, hvad der sker ved et dødsfald via linket: https://bit.ly/3AP5IAg

Hvad er et bobestyrerbo?  

Et bobestyrerbo er – som navnet også antyder – et dødsbo, der bliver behandlet af en professionel bobestyrer (ofte en advokat), som sørger for at gøre boet op og afslutte det.  

Bobestyrerbo kan/skal bruges i følgende tilfælde: 

Et dødsbo kan ikke behandles som et bobestyrerbo i følgende tilfælde:  

Hvem kan være bobestyrer?  

Hvis afdøde har udpeget en bobestyrer i sit testamente, kan vedkommende være bobestyrer. Man kan godt i sit testamente udpege en advokat som bobestyrer, selvom vedkommende ikke er tilknyttet den Skifteret, der hører til det område, man bor I.  

Hvis boet af andre grunde bliver et bobestyrerbo (f.eks. fordi det er insolvent, eller fordi arvingerne ikke er enige), har Skifteretterne en række advokater, som er udpeget som bobestyrere for en vis periode ved den pågældende Skifteret. Det er Skifteretten, der bestemmer, hvilken af de autoriserede bobestyrere, som udpeges til at behandle boet. Arvingerne kan altså ikke vælge i denne situation. 

Ingen andre end advokater kan være bobestyrere. Det er en generel misforståelse.  

Hvem hæfter for gælden i et bobestyrerbo?  

I et bobestyrerbo hæfter arvingerne ikke for afdødes gæld. Alt praktisk og alle dispositioner foretages af bobestyreren, der dermed også bærer ansvaret for dette.  

Retsafgiften er 1.500 kr. Dog betales der en tillægsafgift på 9000 kr., hvis den samlede arv overstiger 1,5 mio. kr. Hertil kommer desuden også udgifterne til bobestyrerens salær.  

Bobestyreren er underlagt nogle specielle krav og regler, når han/hun behandler et bobestyrerbo, hvilket i sidste ende gør, at processen bliver længere, og salæret bliver dyrere, end det ville have været ved et privat skifte. Derfor kan det være en god ide at overveje, om det er muligt at foretage et privat skifte, hvor man i stedet for en bobestyrer giver en advokat fuldmagt til at behandle boet.  

Det vil dog være en konkret vurdering fra sag til sag, hvorvidt det er muligt at foretage et privat skifte. Du kan læse mere om privat skifte nedenfor.    

Hvad er et ægtefælleudlæg?

Et ægtefælleudlæg er en bobehandlingsform, der kan benyttes, hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og parrets samlede formue er under 870.000 kr. (2024) (indeksreguleret). De 870.000 kr. er inklusive pensioner, forsikringer, særeje og fast ejendom.  

Ved ægtefælleudlæg behandles boet således ved at ægtefællen udtager sin såkaldte suppleringsarv. Suppleringsarven er en lovbestemt ret, som den længstlevende ægtefælle har til at udtage 870.000 kr. (2024) (indeksreguleret) af sit eget bos- og arvelod samt fuldstændige særeje.  

Reglen om suppleringsarv er en beskyttelsesregel, der er indsat i Arveloven for at sikre, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for at opretholde sin tilværelse, efter han/hun er blevet alene.  

Det er for at forsørge efterlevende ægtefælle.  

Ægtefællens ret til suppleringsarv går forud for både afdødes testamente såvel som andre tvangsarvingers arveret – det vil altså sige, at selvom afdøde havde testamenteret til en anden eller havde børn, så har ægtefællen ret til først at udtage disse 870.000 kr.  

Hvem hæfter for gælden ved et ægtefælleudlæg?  

Når et bo behandles ved et ægtefælleudlæg, skal den længstlevende ægtefælle ”vedgå arv og gæld”, hvilket betyder, at han/hun hæfter for afdødes gæld. Gælden forsvinder således ikke ved et ægtefælleudlæg.  

Privat skifte

Hvad er et privat skifte?

Hvis et dødsbo behandles ved et privat skifte, betyder det, at boet behandles af arvingerne selv. I et privat skifte er det således arvingerne, der ordner alt praktisk såvel som økonomisk i forbindelse med boet.  

Som arvinger kan man dog også vælge at give en advokat fuldmagt til at stå for det private skifte. I så fald vil advokaten være advokat for de privatskiftende arvinger – ikke bobestyrer, som beskrevet ovenfor. Dermed kan man som arving sikre sig imod fejl i behandlingen af dødsboet, men også få håndteret hele bobehandlingen af en professionel. Du kan se en tidslinje over de forskellige trin i et privat skifte her.  

Hvornår kan et bo blive behandlet som et privat skifte?  

Der er flere betingelser, som skal være opfyldt, for at et bo kan blive behandlet som et privat skifte.  

1. Det kræver enighed mellem arvingerne 

2. Det kræver, at mindst en arving er myndig og solvent.  

3. Det kræver at boet er solvent – det vil sige at boets værdier dækker boets gæld.  

4. Udover disse betingelser kræver det desuden, at den afdøde ikke har udelukket privat skifte i sit testamente, og at Skifteretten vurderer, at arvingerne vil være i stand til at behandle boet på en ordentlig og forsvarlig måde.  

Hvis man som arvinger selv vil stå for behandlingen af et dødsbo, skal man anmode Skifteretten om dette. Herefter vurderer skifteretten, om dødsboet kan skiftes privat, eller om det i stedet skal behandles som et bobestyrerbo.  

Hvis Skifteretten mener, at boet kan behandles som et privat skifte, vil arvingerne modtage en skifteretsattest, som så at sige er ’nøglen’ til dødsboet.  

Skifteretsattesten giver arvingerne ret til at råde over afdødes ejendele, bankkonti og andre værdier.  

Det kan tage op til to mdr. at få en skifteretsattest, og det er meget vigtigt, at man som arving ikke handler i dødsboet, før man har skifteretsattesten – f.eks. skal man ikke begynde at betale regninger. Hvis man begynder at betale regninger på afdødes vegne, inden man har skifteretsattesten, kan man nemlig komme til at hæfte personligt med sin egen formue, hvis der indenfor fristen bliver meldt andre krav mod afdøde. 

Hvad skal man sørge for i et privat skifte?  

I et privat skifte skal arvingerne sørge for alt, både ift. offentlige myndigheder, i forhold til arvereglerne mv., rydning af den afdødes bolig, salg af bolig og værdipapirer og så videre. Arvingerne skal også sikre, at alle kreditorer bliver betalt i den rigtige rækkefølge.  

Arvingerne skal desuden senest 6 mdr. efter dødsfaldet at lave en såkaldt åbningsstatus, der er en status over boets forventede værdi. Når dødsbobehandlingen er afsluttet, skal arvingerne også udarbejde en såkaldt boopgørelse, der er en oversigt over boets endelige værdi på opgørelsesdagen – altså den dag, hvor dødsboets regnskab afsluttes, og arven skal være fordelt mellem arvingerne.  

Hvad kan en advokat hjælpe med i et privat skifte?  

Som nævnt ovenfor kan arvingerne vælge at få bistand af en advokat til at foretage et privat skifte. Hvis arvingerne vælger at få hjælp til skiftet af en advokat, skal de udlevere skifteretsattesten samt give fuldmagt til advokaten, der dermed kan behandle boet.  

Advokaten står herefter for alt det praktiske i forbindelse med skiftet, herunder også udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse, så arvingerne i stedet kan få tid til at sørge over tabet af deres familiemedlem.  

Hvis man får bistand af en advokat til det private skifte, bliver regningen for advokatens arbejde betalt af boet, før arven udbetales.  

Hvem hæfter for gælden i et privat skifte?  

Ved et privat skifte er det arvingerne, der hæfter for gælden i boet. Hvis det efter udlevering af boet til arvingerne som privat skifte viser sig, at gælden overstiger værdierne i boet (insolvent bo), kan arvingerne bede Skifteretten om, at boet behandles som et bobestyrerbo (se ovenfor). Det kræver dog, at arvingerne kan levere aktiverne tilbage til boet. 

Retsafgiften for et privat skifte er 1500 kr., og dette beløb bliver betalt af dødsboet.  

Hvad er et forenklet privat skifte?  

Et forenklet privat skifte minder meget om et privat skifte, men denne bobehandlingsform kan kun benyttes i dødsboer, der ikke er skattepligtige eller har en så stor formue, at der skal betales boafgift (tidligere kaldet arveafgift).  

Bundfradraget for boafgift er 333.100 kr. (2024) (indeksreguleret), hvilket betyder, at boets formue altså som udgangspunkt skal være under denne værdi, for at boet kan behandles som et forenklet privat skifte. Boets værdi skal dog imidlertid være højere end grænsen for, hvornår et bo kan behandles som et boudlæg (se ovenfor), hvilket i år er 51.000 kr. (2024) (indeksreguleret).  

Et forenklet privat skifte kræver desuden at boet er solvent, at mindst en arving er solvent samt at alle arvinger er myndige og tilhører den afdødes nærmeste familie. Grunden til at arvingerne skal tilhøre den nærmeste familie er, at arvinger udenfor den nærmeste familie skal betale tillægsboafgift (en ekstra boafgift på 25% udover de almindelige 15%. I praksis vil arvinger udenfor den nærmeste familie således skulle betale 36,25% i afgifter).  

Et forenklet privat skifte kan afsluttes hurtigere end et almindeligt privat skifte, idet der ikke skal laves en boopgørelse men blot en åbningsstatus, altså en oversigt over boets forventede værdi. 

Uskiftet bo

Hvad er uskiftet bo? 

Uskiftet bo er et dødsbo, hvor boet ikke bliver skiftet – det vil sige, at arven ikke bliver fordelt til arvingerne, men at den efterladte ægtefælle i stedet beholder rådigheden over hele den afdødes formue samt overtager afdødes gældsforpligtelser.  

Hvem kan sidde i uskiftet bo?  

Den afdødes ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med ægteparrets fælles børn, hvis den afdøde ikke havde fuldstændigt særeje.  

Den klassiske misforståelse er, at de fælles børn skal give tilladelse til at ægtefællen sidder i uskiftet bo – dette er ikke korrekt. Det er kun særbørn efter den afdøde, der skal give tilladelse til, at en ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, efter deres forælder.  

Kan man ikke få særbørnenes samtykke, så kan man ikke sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at arven skal udbetales og boet skal skiftes ved hjælp af en af de andre boformer.  

Hæfter ægtefællen for gæld i et uskiftet bo? 

Ved et uskiftet bo, påtager ægtefællen sig hæftelse for afdødes gæld. 

Skal ægtefællen være solvent for at sidde i uskiftet bo?  

Det er hovedreglen, at den længstlevende ægtefælle skal være solvent for at kunne sidde i uskiftet bo. 

Hvad indgår i det uskiftede bo? 

Ægteparrets delingsformue indgår i det uskiftede bo. Det betyder, at både den afdødes, men også den længstlevende ægtefælles, formue skal opgøres til SKAT og Skifteretten. 

Kan man blive gift igen, når man sidder i uskiftet bo?  

Den længstlevende ægtefælle kan ikke blive gift igen, så længe han/hun sidder i uskiftet bo. I så fald skal boet skiftes, før der kan indgås nyt ægteskab. 

Hvornår skifter man et uskiftet bo?  

Den længstlevende ægtefælle kan selv vælge, hvornår et uskiftet bo skal skiftes. Det kan ske når som helst. Boet skal dog skiftes, hvis den længstlevende ægtefælle vil giftes igen. Boet skal også skiftes, når den længstlevende ægtefælle dør. Så skiftes begge boer – både efter den førstafdøde og den længstlevende.  

Ofte stillede spørgsmål: former for dødsbobehandling

1. Hvad er forskellen på bobestyrerbo og privat skifte? 

Et bobestyrerbo behandles af en professionel bobestyrer, ofte en advokat, og vælges typisk, når der er uenighed mellem arvingerne, eller hvis boet er insolvent. Ved et privat skifte står arvingerne selv for behandlingen, men de kan vælge at få hjælp af en advokat til skiftet. Du kan læse om de forskellige trin i det private skifte i tidslinjen her.  

2. Hvornår kan et dødsbo behandles som boudlæg? 

Et dødsbo kan behandles som boudlæg, hvis boets værdi efter fradrag for rimelige begravelsesudgifter ikke overstiger 51.000 kr. (2024). Denne behandlingsform bruges ofte, når den afdøde ikke efterlader betydelige aktiver. Skifteretten udleverer boet til den nærmeste efterladte eller den person, der har betalt for begravelsen.  

3. Kan en ægtefælle altid sidde i uskiftet bo? 

Nej, det er ikke altid muligt. Ægtefællen kan kun sidde i uskiftet bo, hvis den afdøde ikke havde lavet en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Hvis afdøde havde særbørn, kræver det desuden særbørnenes samtykke. Uden samtykke fra særbørnene skal boet skiftes. Derudover skal den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt være solvent for at sidde i uskiftet bo. 

4. Hvad er forenklet privat skifte, og hvornår kan det bruges? 

Forenklet privat skifte minder om privat skifte, men det kan kun bruges, hvis boet er skattefrit og har en værdi under bundfradraget på 333.100 kr. (2024), men højere end grænsen for boudlæg (51.000 kr. i 2024). Det kræver, at arvingerne tilhører den nærmeste familie, at alle er myndige og solvente, samt at boet er solvent. En fordel ved forenklet privat skifte er, at der kun skal udarbejdes en åbningsstatus, ikke en fuld boopgørelse, hvilket gør processen hurtigere.