Hvorfor undlader hver tredje dansker at bruge professionel rådgivning ved køb af bolig? Og hvad er konsekvenserne?

Hvad hjælper advokaten med i en bolighandel?

Boligkøb er typisk en af de største investeringer, du gør i livet. Alligevel benytter et bekymrende stort antal boligkøbere sig ikke af professionel rådgivning, når de køber deres drømmebolig.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi, er det helt op til en tredjedel af alle boligkøbere, der ikke benytter sig af en professionel rådgiver, når de køber bolig. Tallet er vokset fra hver femte siden 2022.

 

Hvorfor benytter danskerne sig ikke af en rådgiver?

Nogle boligkøbere fravælger at bruge en rådgiver på grund af omkostningerne. Den høje inflation har fået mange til at spare, hvor de kan, hvilket kan være med til at forklare faldet i brugen af professionelle rådgivere ved huskøb.

De økonomiske konsekvenser kan dog være store, hvis du ikke er opmærksom på de risici, der er forbundet med køb af fast ejendom. Derfor er det vigtigt at huske, at rådgiverens omkostninger normalt udgør en lille procentdel af de samlede omkostninger ved købe af bolig. Til gengæld vil brugen af rådgivning ofte spare dig penge i det lange løb.

En anden grund, til at nogle boligkøbere ikke bruger en rådgiver, er, at de tror, de kan klare det selv. På grund af de lange liggetider, har de fleste købere nemlig bedre tid til at undersøge boligen og ejendommens dokumenter. Selvom du, som køber, måske har et grundlæggende kendskab til købsprocessen, er det vigtigt at huske på, at en professionel rådgiver har specialiseret viden og erfaring, som kan hjælpe dig med at sikre en problemfri købsproces.

Hør vores podcast med rådgivende bygningsingeniør Morten K. Mathiasen om, hvad er byggerådgiver kan hjælpe med.

En tredje grund er, at boligkøbere tror, at ejendomsmægleren, der har boligen til salg, er deres rådgiver. Ejendomsmægleren er sælgers rådgiver og må efter reglerne ikke rådgive køber.

 

Hvilke muligheder for rådgivning findes der?

 

Advokat

Der er mange juridiske dokumenter, som skal underskrives, når du køber bolig. Det er vigtigt, at du forstår indholdet af de dokumenter, du underskriver. Samtidig bekræfter du at have læst og forstået dem ved din underskrift. En advokat vil gennemgå alle dokumenter, som er ca. 4-600 sider ved en almindelig handel, og give dig en forståelse af indholdet, og hvilke konsekvenser det har for dig som køber.

 

Økonomisk rådgiver

En økonomisk rådgiver kan hjælpe dig med at fastsætte et realistisk budget og give vejledning om hvilken type bolig, der passer til din økonomiske situation samt konsekvenserne af at købe en bestemt bolig. En økonomiske uvildig rådgiver kan også forhandle på dine vegne med banker og realkreditinstitutter ift. Bedre lånevilkår mv. Det kan være konsekvenser vedrørende omkostninger ved vedligeholdelse og reparationer.

 

Byggesagkyndig

En byggesagkyndig kan inspicere boligen for eventuelle problemer samt hjælpe med at gennemgå og forstå tilstandsrapporten og el-eftersynet.

Derudover kan en byggesagkyndig give dig rådgivning om, hvilke forhold du skal være opmærksom på som kommende ejer af ejendommen. Hvad skal vedligeholdes hvornår og hvad har huset af særlige forhold.

 

Hvilke konsekvenser kan der opstå, hvis man ikke får rådgivning?

 

Advokat

Først og fremmest har den sælgende ejendomsmægler typisk ikke selv gennemgået alle ejendommens dokumenter, hvorfor de ikke er bekendt med alle forholdene på ejendommen. Det er derfor risikabelt ikke selv at gennemgå dem grundigt og forstå indholdet eller få rådgivning om indholdet fra en advokat.

Advokaten sikrer, at alle relevante dokumenter og oplysninger om ejendommen er en del af handlens dokumentsæt.

I denne forbindelse er det også vigtigt at få hjælp af advokaten til at få lavet et tjek af ejendommens juridiske status. Der kan være rettigheder over ejendommen, som kan påvirke ejendommens værdi eller brug.

Advokaten kan også undersøge, om der er gæld på ejendommen eller andre problemer, som påvirker købet. Det kan eksempelvis være lokale byggeregler eller planlagte projekter som en kommende motorvej, der skal bygges tæt på boligen. Det kan både give støjgener og forringe boligens værdi.

Til sidst er det en god idé, at advokaten hjælper med alle dokumenterne i forbindelse med selve overdragelsen af ejendommen. Det skal gøres korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen. Det kan eksempelvis være formelle krav som korrekt registrering af ejerskab samt betaling af skatter og afgifter. Hvis de ikke følges, kan det få konsekvenser i form af tvister om ejendomsretten eller ejendommens tilstand. Du kan læse mere om hvad en advokat hjælper med i en bolighandel her

 

Økonomisk rådgiver

En risiko ved at købe en bolig uden økonomisk rådgivning er, at køberen kan have overset nogle vigtige poster i budgettet eller ved ejendommens vedligeholdelse, som er dyrere end forventet. Der kan dog også være tale om, at man får optaget et lån for dyrt. Det er ikke ualmindeligt, at en boligkøber bliver forelsket i en ejendom, de ikke har råd til. Det er derfor en god idé at bruge en rådgiver inden for området.

 

Byggesagkyndig

Du kan som køber stå i en situation, hvor du ikke opdager skader i tide. Det kan resultere i, at de ender med at udvikle sig. Det kan du undgå, hvis du eksempelvis bruger en byggesagkyndig

 

Lovændring vedrørende rådgivning i forbindelse med fast ejendom

For at sikre en bedre beskyttelse af dig som forbruger, er der i maj måned 2023 lavet en lovændring i forhold til rådgivning i forbindelse med fast ejendom – både for ejendomsmæglere og andre rådgivere.

Den nye lovændring betyder blandt andet:

  • Strengere regler for køberrådgivere, som bl.a. indeholder krav til, at rådgiveren fysisk skal se ejendommen, når den skal værdiansættes, hvis ikke andet er aftalt. Rådgiveren skal også oplyse både køber og sælger, hvis der er personlig eller økonomisk interesse fra rådgiverens side. Det samme firma må heller ikke rådgive køber og sælger i samme sag.
  • Strengere sanktionsmuligheder for ejendomsmæglere. Hvis du klager over en ejendomsmægler til Diciplinærklagenævnet, har de nu mulighed for at udtale sig i mindre alvorlige sager samt betinget at frakende ejendomsmæglere retten til ejendomsformidling. Generelt har de også muligheden for at give bøder til ejendomsmægler og begrænse deres ret til ejendomsformidling, hvis ikke der skal ske frakendelse.

Alt i alt er du nu bedre beskyttet som forbruger, når du modtager rådgivning ved køb og salg af fast ejendom

 

Overvejelser og risici

Der kan altså være store risici forbundet med købe bolig helt uden at søge professionel rådgivning. Det er vores erfaring hos Mieritz Advokatfirma, at der i mere end 80 % af ejendomshandlerne er forhold, som kræver yderligere afklaring eller dokumenter, der mangler eller har fejl.

Det er derfor vigtigt at overveje, om besparelsen ved ikke at bruge en rådgiver er det værd i forhold til risikoen for potentielle tab eller besvær.

Det er samtidig vores oplevelse, at prisen for vores rådgivning hos Mieritz Advokatfirma i forbindelse med køb af bolig er langt billigere, end køberne forventer. Vi er næsten altid billigere end en ejendomsmægler, som tilbyder køberrådgivning.

I sidste ende er det dog op til dig som boligkøber at beslutte, om du vil benytte dig af en rådgiver ved køb af din næste drømmebolig.

Har du spørgsmål til noget af dette, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom, så kontakt os på info@mlaw.dk eller på telefon 32 42 64 00.


Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor bruger mange ikke en rådgiver ved boligkøb?

Mange undlader at bruge en professionel rådgiver pga. omkostningerne hertil. Der er også en udbredt misforståelse om, at ejendomsmægleren, som har boligen til salg, kan fungere som købers rådgiver, selvom ejendomsmægleren repræsenterer sælgeren.

Hvordan kan en advokat hjælpe ved boligkøb?

En advokat kan gennemgå alle dokumenter og sikre, at du forstår indholdet og konsekvenserne af disse. Advokaten kan også kontrollere ejendommens juridiske status, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser, som kan påvirke ejendommens værdi eller brug. Dette inkluderer at finde ud af, om der er gæld på ejendommen, eller om der er planlagte projekter, som kan påvirke boligen negativt. Advokaten sikrer desuden, at ejendomsoverdragelsen sker korrekt i henhold til lovgivningen.

Hvad er risikoen ved at købe bolig uden rådgivning?

Risikoen ved at købe bolig uden rådgivning kan inkludere potentielle oversete udgifter til vedligeholdelse og reparationer samt dyre lån, som kunne være forhandlet bedre. Uden professionel rådgivning kan man også overse problemer eller skjulte fejl ved ejendommen, hvilket kan føre til uforudsete udgifter og konflikter med sælger.

Hvad laver en byggesagkyndig ved en boliginspektion?

En byggesagkyndig inspicerer boligen for eventuelle skjulte skader og strukturelle problemer. De gennemgår tilstandsrapporten og el-eftersynet for at sikre, at der ikke er oversete eller uoplyste problemer. Byggesagkyndige kan også rådgive om vedligeholdelse og fremtidige reparationer, så du som køber er klar over, hvad der kræves for at holde ejendommen i god stand.

Er ejendomsmægleren også købers rådgiver?

Nej, ejendomsmægleren repræsenterer sælgeren og har som primær opgave at sikre sælgerens interesser. Ejendomsmægleren kan give information om ejendommen, men må ikke rådgive køberne. Det er derfor vigtigt for købere at have deres egen rådgiver, som kan sikre, at deres interesser bliver varetaget korrekt, og at de får den nødvendige hjælp til deres boligkøb.

Skal vi løse dit problem?

Ring til os eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.