Fra 1. januar 2022 er lovgivningen på hestehandelsområdet ændret markant, men hvad betyder lovændringen, og hvad skal du være opmærksom på, hvis du gerne vil købe (eller sælge) en hest? Det vil vi gennemgå i denne artikel.
Hvad betyder lovændringen for hestehandel?
Lovændringen betyder kort sagt, at handel med levende heste nu ikke længere opfattes som et forbrugerkøb i købeloven, men derimod anses som et såkaldt civil- eller handelskøb. Ændringen medfører derfor også, at de helt særlige beskyttelsesregler, der kun gælder for forbrugerkøb, ikke længere gør sig gældende ved hestehandler. Du kan læse mere om forskellen mellem forbruger- civil- og erhvervskøb i denne artikel (link).
På baggrund af ovenstående kan man sige, at der er sket et skift i, hvordan man ser på handel med heste i lovgivningen. Før 1/1-2022 blev et køb af en levende hest set som værende på lige fod med et køb af en iPhone, en ny ovn eller endda et par bukser. Lovændringen betyder dog, at levende heste ikke længere kan sidestilles med andre slags varer, og at der nu gælder helt andre regler for denne slags køb.
I sidste ende betyder lovændringen altså, at man som forbruger skal være mere opmærksom ved hestekøb end ved køb af andre slags varer, fordi de forbrugerbeskyttende regler, man er vant til, når man f.eks. køber en ny computer, ikke længere gælder, når man køber en hest.
Hvad skal du være opmærksom på i en hestehandel?
Der er tre hovedpunkter, du skal være opmærksom på, uanset om du køber eller sælger en hest: reklamationsret, undersøgelsespligt contra oplysningspligt og risikoovergang.
Reklamationsret og formodningsreglen
Lovændringen bliver, i praksis, især relevant i forbindelse med reklamationsretten. Reklamationsretten er køberens ret til ved forbrugerkøb at reklamere en vare, hvis der opstår en mangel indenfor 2 år. Du kan læse mere om reklamationsretten i denne artikel (link).
Fordi hestehandler ikke længere anses som forbrugerkøb i Købeloven, kan køber og sælger nu selv aftale, om der skal være en reklamationsret og i givet fald, hvor lang denne reklamationsret skal være. Vores anbefaling er – i tråd med anbefalingerne i resten af hesteverdenen – at forkorte reklamationsperioden til 3 mdr. i stedet for de lovbestemte 2 år. Dette vil både være fordelagtigt for køber og sælger. For køber er 3 mdr. passende, da mangler ofte vil vise sig indenfor denne periode. For sælger er denne periode ligeledes passende, fordi han/hun ikke kan risikere, at køberen kommer og reklamerer lang tid efter købsdatoen, hvor det kan være rigtigt svært at finde frem til, hvad en mangel skyldes.
En anden ting, der er relevant i forbindelse med dette, er den såkaldte ’formodningsregel’, der gælder for forbrugerkøb, men ikke er gældende for civil- og erhvervskøb. Formodningsreglen regulerer, hvem der har bevisbyrden, hvis der skulle opstå en mangel på varen. Formodningsreglen siger altså, at hvis der opstår en mangel på varen indenfor 12 mdr., er det sælger, der skal løfte bevisbyrden for, at manglen ikke var til stede på købstidspunktet (link til artikel).
Fordi formodningsreglen ikke længere gør sig gældende for hestekøb, er det altid køberen, der skal bevise, at en eventuel mangel på hesten var til stede på det tidspunkt, hvor hesten blev leveret – uanset hvornår manglen skulle opstå. Hvis køberen ikke kan løfte denne bevisbyrde, kan han/hun heller ikke gøre brug af sin reklamationsret.
Undersøgelsespligt kontra oplysningspligt
I forlængelse af reklamationsret er det relevant at se på købers undersøgelsespligt kontra sælgers oplysningspligt.
Lovgivningsmæssigt har køber en pligt til at undersøge varen, især hvis sælger opfordrer til det. Sælger har omvendt en pligt til loyalt at oplyse køberen om eventuelle fejl og mangler ved varen. Dette betyder altså, at hvis sælger har opfordret til, at køberen undersøger hesten, og køberen ikke gør dette, så mister vedkommende retten til reklamation. I dag fremgår det oftest af standardkontrakter ved hestehandler, at køber opfordres til at lave en såkaldt handelsundersøgelse af hesten, før købet. Det er også den generelle anbefaling i hestebranchen og blandt dyrlæger.
En handelsundersøgelse er lidt at sammenligne med en tilstandsrapport, som bliver udarbejdet inden et huskøb – det er altså en udførlig undersøgelse, der har til formål at vurdere hestens helbred, fysiske tilstand og evner med henblik på en potentiel handel. En handelsundersøgelse kan foretages af de fleste dyrlæger med ekspertise i heste, og man betaler oftest en samlet pris for at få undersøgt hestens generelle helbred – herunder hjerte, lunger, led, bevægelse mm.
Spørgsmålet er så, hvor stor en undersøgelsespligt man egentlig har som køber og hvor omfattende undersøgelsen skal være. Det kommer selvfølgelig an på den konkrete situation, men hvis man som køber får foretaget en normal handelsundersøgelse af hesten, ville vi mene, at man er dækket rigtig godt ind.
Handelsundersøgelsen kan selvfølgelig variere alt efter hvilket formål, man køber hesten med. Hvis man f.eks. ønsker at købe en dyr hest med det formål at tage til konkurrencer, kan det være en god ide også at få taget et røntgenbillede. Dette vil dog også afspejle sig i prisen for undersøgelsen.
Er en handelsundersøgelse af en hest pengene værd?
Det kan virke ærgerligt at skulle bruge så mange penge på en undersøgelse af hesten, men man skal som køber huske, at det ikke er ligesom at købe en ny IPhone. Der er flere omkostninger forbundet med selve købet af en hest, og der er også væsentligt flere omkostninger forbundet med en eventuel mangel.
Desuden skal det nævnes, at det typisk også er hestenes avlsegenskaber, der gør at hesten kan blive mange penge værd (især hvis hesten har præsteret på et højt niveau). Derfor er det også vigtigt at undersøge hesten, så man er (mere) sikker på, at der ikke opstår en mangel på denne indenfor kort tid – især hvis man har interesse i at avle på den på et tidspunkt.
Betalingsmæssigt kan parterne lave aftaler om, at de deler udgifter til handelsundersøgelsen. Prisen på hesten kan også være sat efter, at køber skal forvente at bruge penge på undersøgelsen. Sælger kan også selv vælge at få foretaget undersøgelsen på forhånd. Dette kan sælger bruge til at vise, at det er en god og sund hest, der sælges.
Hvis sælger får foretaget en undersøgelse af hesten selv, skal han/hun dog være opmærksom på, at det vil betyde, at sælger påtager sig forpligtelsen for undersøgelsen. Denne forpligtelse gør, at køber (indenfor den aftalte reklamationsperiode) vil kunne reklamere hesten ved mangler, selvom han/hun ikke selv havde undersøgt den inden købet.
I mange situationer vil konflikter på baggrund af undersøgelsespligt kontra oplysningspligt ende ud i en meget konkret vurdering af, hvem der bærer skylden. Derfor anbefaler vi, at køber altid får foretaget en handelsundersøgelse. Vores anbefaling til sælger er at huske på, at det værste han/hun kan gøre i en handelssituation er at fortie noget. Hvis det kan bevises, at sælger har haft en viden, som han/hun ikke har delt med køber, kan det nemlig udløse en erstatningspligt.
Risikoovergang
En sidste ting, man skal være opmærksom på i forbindelse hestehandler, er det, der kaldes risikoovergangen. Risikoovergangen henviser til det tidspunkt, hvor risikoen/ansvaret for hesten overgår fra sælger til køber.
Indenfor købeloven er det generelt sådan, at når køber henter varen hos sælger, overtager han/hun også risikoen for varen. Det vil altså sige, at fra det tidspunkt, hvor køber får overleveret tøjlerne til hesten, er det ham/hende, der har ansvaret, hvis der skulle ske et hændeligt uheld med hesten.
På baggrund af denne risikoovergang er det derfor essentielt, at man som køber har en forsikring, der gælder for den dag, man henter hesten.
Vores anbefalinger til hestehandler
Hestehandler er et område, hvor der er mange følelser involveret – især fordi der handles med levende væsener. Hestehandler kan også være en bekostelig affære, så derfor er det bedst at have gjort sig bekendt med sine rettigheder og pligter, så man undgår uforudsete udgifter.
Vores anbefaling er på denne baggrund, at man (både som køber og sælger) sætter sig godt ind i lovgivningen på området, inden man kaster sig ud i en handel.
Og sidst men ikke mindst, så er vores klare holdning, at har man ikke råd til handelsundersøgelsen, så har man heller ikke råd til hesten!
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan påvirker lovændringen reklamationsretten for købere og sælgere af heste?
Ændringen i reklamationsretten betyder, at køber og sælger nu selv kan bestemme længden og betingelserne for reklamationsretten. Anbefalingen i hestebranchen er at forkorte perioden til tre måneder, da de fleste mangler typisk vil vise sig inden for denne tid. Dette er gavnligt for begge parter; køber har en realistisk periode til at opdage mangler, og sælger er ikke udsat for langvarige reklamationer, hvor årsagen til manglen kan være svær at fastslå.
Hvad indebærer en handelsundersøgelse af en hest, og hvorfor er den vigtig?
En handelsundersøgelse er en grundig vurdering af hestens helbred og tilstand, udført af en dyrlæge. Den svarer til en tilstandsrapport ved huskøb og sikrer, at køberen får en sund og funktionsdygtig hest uden skjulte fejl. Undersøgelsen kan omfatte generel helbredscheck, røntgenbilleder, og vurdering af hestens bevægelser. Den er vigtig, fordi den reducerer risikoen for uforudsete udgifter og konflikter efter købet.
Hvad bør man være opmærksom på ved risikoovergang i hestehandler?
Risikoovergangen sker ved overleveringen af hesten fra sælger til køber. Ved leveringen overtager køberen således ansvaret/risikoen for hesten. Det er vigtigt at have en forsikring, der dækker fra overtagelsesdagen for at undgå økonomiske tab ved eventuelle skader.
Hvordan kan man som køber eller sælger bedst forberede sig på en hestehandel under de nye regler?
Både købere og sælgere bør grundigt sætte sig ind i de nye regler og deres rettigheder og pligter. Købere bør altid få foretaget en handelsundersøgelse for at sikre sig mod skjulte mangler. Sælgere bør være åbne om alle kendte fejl og mangler for at undgå erstatningspligt. Begge parter bør have en klar og skriftlig aftale om alle handelsbetingelser, herunder reklamationsret og undersøgelsespligt, for at minimere risikoen for konflikter.
Hvem skal bevise, at hesten lider af en mangel?
Når det kommer til hestehandler under de nye regler, er det køberen, der bærer bevisbyrden for, at hesten lider af en mangel. Dette betyder, at hvis der opstår en mangel ved hesten, skal køberen kunne dokumentere, at denne mangel var til stede på tidspunktet for overleveringen. Dette er en væsentlig forskel fra forbrugerkøb, hvor formodningsreglen normalt giver køberen en fordel ved at placere bevisbyrden hos sælgeren inden for de første 12 måneder.
