Hidtil har søskende skulle betale en stor del af arven i afgifter til staten, men det ændrer sig fra 1. januar 2027.
Folketinget besluttede nemlig tilbage i maj 2024 at fjerne den såkaldte tillægsboafgift for søskende, hvilket betyder, at de fremover slipper billigere, når de arver. Boafgift, tidligere kendt som arveafgift, er stadig gældende, men det samlede afgiftsniveau reduceres markant.
Læs med her, hvor vi gennemgår de kommende regler, og hvad de betyder for dig.
Hvad er tillægsboafgiften?
Tillægsboafgiften er en ekstra afgift på 25%, som hidtil er blevet lagt oveni boafgiften på 15%. Den har været pålagt alle andre arvinger end den afdødes ægtefælle, der er fritaget for afgift, samt den afdødes børn, børnebørn, oldebørn, forældre og samlever (hvis samlivet har varet mindst to år, og samleveren er indsat i testamente), som kun betaler boafgiften på 15%.
Selvom tillægsboafgiften er 25% og boafgiften er 15%, er de arvinger, der har skullet betale tillægsboafgift, i virkeligheden endt med en samlet afgift på 36,25%.
Dette skyldes, at tillægsboafgiften beregnes af det beløb, der er tilbage efter, at boafgiften er fratrukket – ikke af den oprindelige arv.
Inden arveafgiften beregnes, gælder der samtidig et bundfradrag for hele arvens/dødsboets værdi (og altså ikke pr. arving). Bundfradraget reguleres årligt og udgør 346.000 kr. i 2025. Det betyder, at kun den arv, der overstiger dette beløb, beskattes med boafgift (og evt. tillægsboafgift alt efter hvem, der er arving).
Hvad ændrer den nye lov?
Med den nye lov fjernes tillægsboafgiften for søskende, hvilket betyder, at de nu kun skal betale den almindelige boafgift på 15%. Denne ændring træder i kraft med virkning for dødsfald, der sker fra og med d. 1. januar 2027. Dermed bliver søskende skattemæssigt ligestillet med forældre og børn, som også kun betaler boafgift. For dem, der ønsker at efterlade deres formue til en bror eller søster, betyder lovændringen således et betydeligt fald i afgifterne.
Loven omfatter både hel- og halvsøskende, herunder søskende adopteret af en eller begge af arveladers forældre. Pleje- og stedsøskende samt nevøer og niecer er dog ikke omfattet og vil fortsat skulle betale både bo- og tillægsboafgift.
30%-løsningen – kan det stadig betale sig?
Den såkaldte 30%-løsning fungerer ved, at en velgørende organisation indsættes i testamentet til at arve 30% af boet. Fordi velgørende organisationer ikke betaler arveafgift, kan de samtidig påtage sig at betale bo- og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger. Dette betyder, at de tilbageblevne arvinger kan modtage en større arv, end hvis hele boet blev arvet direkte af en person, der skulle betale både boafgift og tillægsboafgift (altså 36,25% i arv).
Tidligere har 30%-løsningen været en oplagt mulighed ved arv til søskende, men nu hvor søskende bliver fritaget for tillægsboafgift, kan det være nødvendigt at genoverveje testamentets formulering. Skal arvefordelingen fastholdes med 30% til en velgørende organisation, eller ønsker man i stedet at mest muligt skal tilfalde søskende?
I mange testamenter er det skrevet ind, at 30 % løsning kun skal gælde, hvis reglerne var som de er nu og inden ændringen sker i 2027. Men det er vigtigt at tjekke sit testamente.
Det er dog vigtigt at huske på, at 30%-løsningen stadig er relevant, hvis den eller dem, man ønsker at begunstige, er fjernere slægtninge eller bekendte, som fortsat skal betale en høj afgift.
Skal du gøre noget nu?
Hvis du allerede har oprettet et testamente, hvor du har begunstiget din søskende, kan det være en god idé at gennemgå det og sikre, at det stadig stemmer overens med dine ønsker. Dette gælder særligt, hvis du har benyttet dig af 30%-løsningen.
Hvis du endnu ikke har oprettet et testamente, men du ønsker, at en eller flere af dine søskende skal arve efter dig, kan det være en god anledning til at overveje at få oprettet et testamente.
Har du spørgsmål om arveregler eller behov for hjælp med at opdatere eller oprette dit testamente? Kontakt os meget gerne på mail: info@mlaw.dk eller på tlf: +45 32 42 64 00.
