Hvorfor skal jeg bruge en skilsmisseadvokat?
Skilsmisse er sjældent en let proces, uanset om du selv eller din ægtefælle har søgt om skilsmisse. Der er mange følelser i spil og flere forhold man skal være opmærksom på.
Det er ikke nok at være enige om at blive skilt. I skal også nå til enighed om vilkårene for skilsmissen. Vilkårene er eksempelvis hvem der skal overtage boligen, hvis I bor til leje og eventuelt ægtefællebidrag. Det er ikke delingen af den fælles formue eller børnene.
Hos Mieritz Advokatfirma sikrer vi dig den rigtige rådgivning igennem hele processen. Vi sørger for at du får søgt den rigtige form for skilsmisse, samt at du ikke får afgivet eventuelle bidrag, som du er berettiget til.
Separation og skilsmisse – Hvad er processen?
Alle har ret til at blive skilt. Om man er enige om skilsmissen eller ej, er der mange ting at tage stilling til og vi anbefaler at få rådgivning så tidligt i processen som muligt. Der er 3 måder at blive skilt på.
- Skilsmisse med separation:
Her ansøger I først om at blive separeret. Separation er en periode, hvor I skal finde ud af om I vil forblive gift, eller om I ønsker at blive skilt. Separation kræver ikke enighed mellem jer. På et hvilket som helst tidspunkt i en separation, kan I søge om skilsmisse. Dog skal I være enige om skilsmissen, hvis I søger inden for de første 6 måneder af en separation. Efter 6 måneders separation har man ret til skilsmisse. Er man i separation bør man ikke blive boende sammen i mere end 2-3 måneder, da separationen så vil anses som værende brudt. - Direkte skilsmisse:
Ved en direkte skilsmisse er det et krav, at I er enige om at blive skilt. Selvom i er enige om at blive skilt, kan I få hjælp til de øvrige forhold i skilsmissen fra Familieretshuset eller kommunen via diverse tilbud. Inden du accepterer en direkte skilsmisse, bør du få rådgivning hos en advokat, så du sikrer at du ikke mister bidrag eller lignende, som du var berettiget til. - Skilsmisse efter særlige grunde:
Særlige grunde kan være utroskab, to års adskillelse grundet uenighed, vold, herunder psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami og børnebortførelse.
Skilsmisse – Hvad skal der ske med børnene?
En af de største og sværeste beslutninger i en skilsmisse er, hvad der skal ske med børnene. I Danmark har forældre, som udgangspunkt, fælles forældremyndighed. Fælles forældremyndighed betyder, at begge forældre skal være enige om væsentlige beslutninger i børnenes liv.
Som skilsmisseadvokater bliver vi ofte spurgt til, om og hvordan den ene forælder kan opnå fuld forældremyndighed. Det er en udbredt misforståelse at forældremyndighed har noget at gøre med samvær og bopæl. Det har det ikke.
Ved fælles forældremyndighed, skelner man imellem bopælsforælder og samværsforælder. Bopælsforælderen har ret til at tage beslutning om direkte daglig omsorg, daginstitution, fritidsaktiviteter, skolepsykolog, børnesagkyndig rådgivning og evt. børnesagkyndig rådgivning. Som udgangspunkt kan bopælsforælderen selv afgøre hvilken daginstitution børnene skal gå i og hvor børnene skal bo. Der er dog nogle særlige regler ift. varsel.
Samvær
Det kan ikke siges på forhånd, hvor meget samvær man kan få. Det kommer an på en konkret vurdering. Samvær ses ud fra børnenes behov og det er op til børnene, hvor meget samvær der skal være.
Kan I nå til enighed, kan i som udgangspunkt selv indgå aftale om samvær. Her er det vores klare anbefaling at få rådgivning. Hos Mieritz Advokatfirma oplever vi ofte mangelfulde aftaler, hvor der ikke er taget stilling til ferie, sygdom eller hvad der sker hvis aftalen ikke overholdes. Samværsaftaler kan kun ændres, hvis der er sket væsentlige ændringer.
Kan I ikke nå til enighed, skal sagen i Familieretshuset. Familieretshuset lægger vægt på flere forhold ift. samvær. Nogle af dem er:
- Barnets holdning til samværet (hvis barnet er gammelt nok til at tage stilling)
- Barnets alder og modenhed
- Dagligdagen for barnet
- Barnets evt. fritidsaktiviteter
- Samværsforælderens kontakt til barnet hidtil
- Forældrenes samarbejdsevne
- Forældrenes personlige og arbejdsmæssige forhold
- Barnets kontakt til søskende og evt. halvsøskende
- Afstanden mellem forældrenes bopæle
Skilsmisse og økonomi – Hvad skal deles?
Skilsmisser starter med at handle om følelser, men ender ofte med at handle om økonomi. Når vi rådgiver i skilsmissesager, er et af de spørgsmål vi oftest får, hvordan penge og ejendele skal fordeles, samt hvilke bidrag der skal betales.
Bodeling
Da I blev gift, fik I delingsformue. Ved skilsmisse skal fællesformuen deles og jeres bodele opgøres. Hvis I er enige om bodelingen, kan en af jer få en advokat til at udarbejde aftalen om bodeling. Den anden part kan vælge at få aftalen gennemgået af sin egen advokat. Vi anbefaler altid man får rådgivning, da det er svært at ændre en indgået aftale senere hen.
Kan I ikke blive enige, eller opstår der konflikt i forbindelse med bodelingen, kan man få hjælp hos Skifteretten. Hvis skifteretten finder det nødvendigt, kan sagen blive sendt til en bobehandler, som skal komme med forslag til bodeling. I mange tilfælde er det dog ikke nødvendigt, hvis man søger hjælp ved en advokat. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at gå til Skifteretten, kan din advokat også hjælpe og sikre dig bedst muligt der. Mieritz advokatfirma er altid klar til at være din rådgiver og sparringspartner.
Bidrag
Ægtefællebidrag:
Ægtefællebidraget skal modsvare den ”forsørgelse” som den ene ægtefælle kommer til at mangle efter skilsmissen og fastsættes ud fra forskellen mellem jeres indkomster. Normalt er bidraget fastsat til en femtedel af forskellen på jeres indkomster. Den ene ægtefælle kan blive pålagt at betale ægtefællebidrag til den anden ægtefælle. Det er således både mænd og kvinder, som kan søge om ægtefællebidrag.
Hvis I kan blive enige, kan I selv indgå aftale om bidragets størrelse. Dog er det vigtigt at være sikker på, at bidragets størrelse er korrekt. Et bidrag aftalt mellem parterne selv, kan ikke senere hen ændres af familieretshuset. Vi anbefaler derfor altid at få rådgivning inden man aftaler ægtefællebidrag og inden man bliver skilt.
Børnebidrag:
Som udgangspunkt kan den forælder, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, anmode Familieretshuset om at den anden forælder, skal pålægges at betale børnebidrag. Dette er tilfældet uanset om der er tale om fælles forældremyndighed eller ej.
Det er forsørgelsespligten der afgør hvorvidt man kan modtage børnebidrag fra den anden forælder. I den konkrete vurdering lægges der bl.a. vægt på, hvor længe barnet opholder sig hos den pågældende forælder.
Ved en 7/7-ordning kan der som udgangspunkt ikke pålægges en forælder at betale børnebidrag, da begge forældre forsøger lige meget. Ved en 10/4-ordning vil udgangspunktet være, at den forælder, som har barnet i 4 dage, ikke opfylder sin forsørgelsespligt og skal betale børnebidrag til den anden forælder.
Vi hjælper gerne med en aftale om børnebidrag.
Vi tilbyder fleksible løsninger baseret på dine behov
Vi tilpasser vores rådgivning til din unikke situation. Uanset hvad du står overfor, sørger vi for skræddersyede løsninger, der sikrer dine rettigheder og hjælper dig trygt igennem hele processen.
Mere om skilsmisse - podcasts og artikler fra vores advokater
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan bliver jeg skilt?
Der er 3 måder at blive skilt på:
- Direkte Skilsmisse:
Ved en direkte skilsmisse er det et krav, at I er enige om at blive skilt. Selv om i er enige om at blive skilt, kan I få hjælp fra de øvrige forhold i skilsmissen fra Familieretshuset eller kommunen via diverse tilbud.Inden du accepterer en direkte skilsmisse, bør du få rådgivning hos en advokat, så du sikrer at du ikke mister bidrag eller lignende, som du var berettiget til. Se også nedenfor under – hvad skal vi være enige om for at blive skilt?
- Skilsmisse med separation:
Her ansøger I først om at blive separeret. Separation er en periode, hvor I skal finde ud af om I vil forblive gift, eller om I ønsker at blive skilt. Separation kræver ikke enighed mellem jer. På et hvilket som helst tidspunkt i en separation, kan I søge om skilsmisse. Dog skal i være enige om skilsmissen, hvis i søger inden for de første 6 måneder af en separation.
- Skilsmisse efter særlige grunde:
Særlige grunde kan være utroskab, to års adskillelse grundet uenighed, vold, herunder psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami og børnebortførelse.
Hvad sker der med vores hus ved en skilsmisse?
I skal blive enige om, hvad der skal ske med boligen. I risikerer begge dobbelt husleje ved skilsmisse/separation, enten hvis den ene flytter, men den anden ikke med det samme får skøde på ejendommen, eller hvis den ene eller I begge flytter, men ejendommen ikke kan sælges til en køber med det samme.
Som udgangspunkt vil den fraflyttende både betale til den “gamle” bolig og til en “ny” bolig. For at give den ene part økonomisk mulighed for at flytte, er reglen derfor, at den der bliver boende, betaler husleje til den fraflyttede, for deres del af boligen.
Hvis I er enige kan i indgå andre aftaler, som er bedre for jer konkret. Men kan I ikke blive enige, gælder de almindelige regler med betaling af husleje for den fraflyttendes del af boligen.
Skal jeg dele min pension ved skilsmisse?
Udgangspunktet i dag er, at du ikke skal dele dine pensioner ved en skilsmisse. Der er dog undtagelser.
Hvis begge ægtefællers pensioner er rimelige, så skal de ikke deles. Urimelige pensioner skal deles ved skilsmisse. Dette kan dog undgås, hvis I inden skilsmissen har lavet en ægtepagt med aftale om evt. deling. Det er afgørende, at få taget denne dialog tidligt i ægteskabet, hvis det kan blive et problem ved en skilsmisse.
