Valget af selskabsform har stor betydning for din virksomheds økonomi, risici og fremtidige udvikling. Hver selskabsform kommer med unikke regler, fordele og ulemper, som kan påvirke alt fra hæftelse til krav om startkapital og ledelsesstruktur. I denne artikel dykker vi ned i de forskellige selskabsformer og giver dig indsigt i, hvilken struktur der bedst understøtter dine mål som virksomhedsejer.
Personligt selskab/enkeltmandsvirksomhed (EMV)
En enkeltmandsvirksomhed er en selskabsform, hvor ejeren hæfter personligt og ubegrænset for al virksomhedens gæld. Det betyder, at du som ejer risikerer at skulle hæfte for virksomhedens gæld med din egen formue, herunder din bolig, din bil eller endda din hest. Fordelen ved denne form er, at den er let og hurtig at oprette uden krav om startkapital eller komplekse ledelsesstrukturer. Der er heller ingen krav om offentliggørelse af regnskaber i form af en årsrapport, selvom du skal indberette skattemæssige oplysninger til SKAT. Ulempen er den ubegrænsede personlige hæftelse og de potentielt store økonomiske risici, der følger med. En anden stor fordel er, at EMV’er har mange fleksible løsninger ift. beskatning, hvilket gør modellen ideel i flere scenarier. Denne form for rådgivning skal dog ydes individuelt fra sag til sag.
Aktieselskab (A/S)
Et aktieselskab er en kapitalselskabsform, hvor ejeren(e) hæfter begrænset. Begrænset hæfte betyder, at du kun hæfter for den indskudte kapital – altså for den værdi, der er i selskabet. Ved oprettelse af et A/S er der krav om en startkapital på 400.000 kr., hvoraf mindst 25% skal være indbetalt ved stiftelsen. Et A/S har en mere kompleks ledelsesstruktur end andre selskaber, idet der er krav om både en direktion og en bestyrelse. Desuden er der for et A/S krav om offentliggørelse af årsrapporten på CVR.dk. Fordelen ved et A/S er bl.a. den begrænsede hæftelse. Ulempen er de høje krav til startkapital og administration.
Anpartsselskab (ApS)
Et anpartsselskab minder om et aktieselskab, men det har et lavere kapitalkrav på minimum 40.000 kr. Et ApS er også karakteriseret ved begrænset hæftelse, men i praksis vil banken dog ofte stille krav om, at du kautionerer for et ApS, hvormed du kommer til at hæfte personligt for gælden alligevel. Fordelen ved et ApS er det lave kapitalkrav og den fleksible ejerstruktur, da der kan være én eller flere ejere. På baggrund af disse fordele benyttes et ApS ofte som et holdingselskab i en såkaldt holdingstruktur. Dette kan du læse mere om her: Omstrukturering af virksomhed. Ulempen ved ApS er, at der stadig er administrative krav såsom indberetning af regnskaber i form af en årsrapport til CVR.dk, om end de administrative krav dog stadig er mindre omfattende end ved et A/S.
Interessentskab (I/S)
Et interessentskab (I/S) er en selskabsform, hvor der er mindst to ejere, kaldet interessenter. En såkaldt juridisk person (altså et andet selskab som f.eks. et ApS) kan godt være en interessent i et I/S. I et I/S er de ringen krav til startkapital, men til gengæld hæfter alle ejere personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld. Fordelen ved et I/S er, at det er nemt at stifte og ikke kræver startkapital. Hvis alle interessenter er selskaber, er der krav om offentliggørelse af regnskaber på samme måde som for kapitalselskaber. Hvis én eller flere interessenter er fysiske personer, er der ingen krav om offentliggørelse af regnskaber. Et interessentskab udgør desuden ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvilket betyder, at det kun er interessenterne, der beskattes og ikke selskabet i sig selv. Ulempen ved et interessentskab er den personlige og solidariske hæftelse, som kan medføre stor økonomisk risiko for hver enkelt interessent.
Kommanditselskab (K/S)
Et kommanditselskab (K/S) er en selskabsform, hvor der er to typer ejere: kommanditister og komplementarer. Kommanditisterne hæfter begrænset med deres indskudte kapital, mens komplementaren hæfter personligt og ubegrænset. Der er ingen lovkrav om startkapital i et K/S, og selskabsformen er heller ikke omfattet af selskabsloven. Der er ingen krav om specifik ledelsesstruktur. Offentliggørelse af regnskaber afhænger af komplementarens status: hvis komplementaren er en fysisk person, er der ingen krav om offentliggørelse, men hvis komplementaren er et selskab, skal regnskabet offentliggøres som ved et A/S eller et ApS. Et Kommanditselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvilket betyder at der ikke skal betales selskabsskat, idet indkomsten beskattes hos hver enkelt selskabsdeltager.
Partnerselskab (P/S)
Et partnerselskab (P/S), også kaldet kommanditaktieselskab, er en selskabsform, der kombinerer elementer fra aktieselskaber (A/S) og kommanditselskaber (K/S). I et P/S er der to typer deltagere: kommanditister, der hæfter begrænset med deres indskudte kapital, og komplementarer, der hæfter personligt og ubegrænset. Et partnerselskab kræver en startkapital på mindst 400.000 kr. og har samme krav som aktieselskaber til offentliggørelse af regnskaber, hvilket betyder, at årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrrelsen og offentliggøres på CVR.dk. Fordelen ved et P/S er muligheden for at kombinere begrænset hæftelse for nogle ejere med personlig hæftelse for andre.
Desuden er et P/S, ligesom et I/S, ikke et selvstændigt skattesubjekt. Dette betyder, at det kun er selskabets deltagere (kommanditister/komplementarer), der beskattes og at partnerselskabet altså ikke skal betale selskabsskat af overskuddet. Ulempen ved et P/S er den komplekse struktur og de høje krav til kapital og administration. En model der oftest bruges i selskabsstrukturer hvor der er flere ejer der skal aflønnes forskelligt, fx en advokatvirksomhed, revisionsvirksomhed, konsulentvirksomhed eller lign.
Opsummering: Vælg den selskabsform, der passer til din virksomheds behov
Valget af selskabsform er en afgørende beslutning, der har stor indflydelse på din virksomheds økonomi, risikoprofil og fremtidige muligheder. Hver selskabsform har sine egne fordele og ulemper samt forskellige krav til hæftelse, kapital og ledelse. Ved at forstå de grundlæggende forskelle og overveje dine egne mål som virksomhedsejer, kan du finde den struktur, der bedst understøtter din virksomheds udvikling. Vi anbefaler altid at søge professionel rådgivning, hvis du er i tvivl, så du sikrer dig det bedste udgangspunkt for succes.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S)?
Et ApS og et A/S adskiller sig primært i kravene til startkapital og ledelsesstruktur. For et ApS er minimumskapitalen 40.000 kr., mens et A/S kræver mindst 400.000 kr. Desuden skal et A/S have både en bestyrelse og en direktion, mens et ApS har mere fleksible krav til ledelsen.
Er jeg personligt ansvarlig for virksomhedens gæld i en enkeltmandsvirksomhed?
Ja, i en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld. Det betyder, at du risikerer at hæfte med din personlige formue, hvis virksomheden pådrager sig gæld.
Hvordan vælger jeg den rigtige selskabsform?
Valget af selskabsform afhænger af faktorer som ønsket hæftelse, kapitalkrav, ledelsesstruktur og din virksomheds størrelse. Det kan være en fordel at konsultere en juridisk rådgiver for at sikre, at du vælger den selskabsform, der passer bedst til dine behov og ambitioner.
Kan jeg omdanne min enkeltmandsvirksomhed til et ApS senere?
Ja, det er muligt at omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et ApS, hvis du ønsker at begrænse din personlige hæftelse og få fordelene ved en kapitalselskabsstruktur. Der er dog visse krav og formaliteter, som skal opfyldes ved omstruktureringen.
Hvad betyder begrænset hæftelse, og hvilke selskabsformer tilbyder det?
Begrænset hæftelse betyder, at ejeren kun hæfter for virksomhedens gæld med den indskudte kapital og ikke med sin personlige formue. Selskabsformer som ApS, A/S, K/S (for kommanditister) og P/S tilbyder begrænset hæftelse.
Skal alle selskaber offentliggøre deres regnskaber?
Nej, kravet om offentliggørelse af regnskaber afhænger af selskabsformen. For eksempel skal ApS og A/S offentliggøre årsrapporten, mens enkeltmandsvirksomheder og visse interessentskaber er undtaget fra dette krav, afhængigt af ejerstrukturen.
Hvad er et interessentskab (I/S), og hvem hæfter for gælden?
Et interessentskab (I/S) er en selskabsform med mindst to ejere, der hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld. Det betyder, at hver ejer kan blive holdt ansvarlig for hele gælden, hvis de øvrige ejere ikke kan betale.
