Undgå svindler fælden!

Fanget i marketingfup – når telefonsælgere og falske aftaler koster dyrt

I denne afslørende episode løfter vi sløret for nogle af de værste fælder i den danske markedsføringsbranche. Hvis du ejer en virksomhed, arbejder med markedsføring eller har været i kontakt med en sælger, der påstår, du har en aftale med google – så skal du høre dette afsnit.

Med os i studiet er Pernille Frie, stifter af Marketingspecialist.dk og marketingrådgiver med mere end 20 års erfaring. Hun har set det hele – fra virksomheder, der mister adgangen til deres egne hjemmesider og sociale medier, til kontrakter med op til 7 års binding for ydelser, der aldrig bliver leveret. Med skarpe cases og en bundærlig tilgang giver hun dig konkrete råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Afsnittet tager afsæt i DR-dokumentaren Vi har dig på bånd, som afslører, hvordan telefonsælgere manipulerer små virksomhedsejere til at indgå aftaler, de aldrig burde have sagt ja til. Vi taler om kontrakter med skjulte vilkår, ulovlig brug af persondata, falske løfter og manglende gennemsigtighed i branchen.

Vi taler om;

  • Hvordan virksomheder bliver lokket ind i kontrakter på op til 7 år
  • Telefonsamtaler, hvor ét enkelt “ja” bliver brugt som juridisk samtykke
  • Hvordan du undgår at betale tusindvis af kroner for gratis ydelser
  • Hvorfor strategi altid skal komme før panik og eksekvering
  • Hvordan du sikrer ejerskab, gennemsigtighed og kontrol over din markedsføring

Pernille Frie giver dig redskaberne til at stille de rigtige spørgsmål, læse kontrakter med kritiske øjne og få gennemsigtighed i din markedsføring – uanset om du samarbejder med bureauer, freelancere eller selv kører din online tilstedeværelse. 

Lyt med, hvis du vil beskytte din virksomhed mod fup, bindinger og manglende gennemsigtighed i en uigennemsigtig branche.

Skal vi løse dit problem?

Ring til os eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.