Når I bliver gift, får I juridisk set fælles formue. Det betyder dog ikke, at I ejer alting i fællesskab. I stedet betyder det, at I ved ægteskabets ophør skal dele hele jeres fælles formue lige. Det gælder uanset, hvem der ejer hvad. Hvis ikke I ønsker at dele alt i tilfælde af skilsmisse eller død, kan I oprette en ægtepagt om særeje. I denne artikel gennemgår vi, hvad en ægtepagt er, og hvornår det kan være en god idé at oprette en.
Der kan være mange situationer, hvor en ægtepagt vil være anbefalingen. Hos Mieritz Advokatfirma anbefaler vi, at du konkret tager stilling til behovet for at indgå en ægtepagt inden, du bliver gift.
Hvorfor skal man have en ægtepagt?
Det er stort set altid en god idé at lave en ægtepagt. På den måde er der taget stilling til de økonomiske forhold på forhånd, inden man står i en svær situation som en skilsmisse eller ved et dødsfald.
Derudover kan en ægtepagt være særligt relevant, hvis den ene af jer har en meget stor formue, eller hvis den ene af jer har meget gæld. Det kan også være, hvis du ejer en virksomhed, som ikke skal være en del af den fælles formue, og dermed deles med din ægtefælle ved enten skilsmisse eller dødsfald. Hvilken type særeje der mere konkret passer til forskellige situationer, kan du læse mere om længere nede.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er det, som mange også kalder en ægteskabspagt. En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller eller kommende ægtefæller. En aftale hvor man tager stilling til vigtige økonomiske forhold.
Der er meget at tage stilling til ved oprettelsen af en ægtepagt. Vi ser mange, der har lavet ægtepagten selv, hvor de ikke har fået specificeret godt nok, hvad der er særeje eller ikke har fået den opdateret som årene er gået. Der er også flere, som ikke er opmærksomme på at adskille de aktiver, der er særeje fra de aktiver, der er fælles formue. Det kan resultere i, at det, man troede var særeje, alligevel ikke er det.
Det er derfor en god idé at kontakte en advokat for vejledning, så man sikrer sig, at ægtepagten er oprettet korrekt, da den ellers ikke er gyldig. Derudover skal ægtepagten underskrives af begge parter digitalt med MitID og tinglyses for at være gyldig.
Hvad er særeje?
Særeje får først betydning, når ægteskabet slutter. Det betyder, at I under jeres ægteskab som udgangspunkt har fælles råderet over alle jeres aktiver. Særeje er de genstande eller formuer, som ikke skal deles med den anden ægtefælle, når ægteskabet slutter ved enten skilsmisse eller dødsfald.
I kan aftale i jeres ægtepagt, at enten hele eller dele af jeres formuer skal være særeje. Det kan også være bestemt af en tredjemand, at noget er særeje. Dine forældre kan f.eks. skrive i deres testamente, at det, du arver af dem, skal være dit særeje.
Hvad kan blive særeje?
Det er først og fremmest vigtigt, at du er opmærksom på, at det, du vil gøre til dit særeje, er registreret som ejet af dig. Hvis begge parter ejer det, er det kun halvdelen, der bliver dit særeje.
Særeje om alt
I kan vælge, at alt skal være særeje. Det betyder, at alt, I ejede før I blev gift, og alt, hvad I får/tjener/køber efter, I er blevet gift, bliver særeje.
Særeje om alt man ejer indtil ægteskabet
I kan også vælge, at alt hvad I ejede inden, I blev gift skal være særeje. Det betyder, at I deler alt, hvad I hver især får/tjener/køber efter, I er blevet gift. I kan dog vælge, at gæld ikke skal deles.
Særeje om bestemte genstande eller beløb
Det er muligt at vælge, at bestemte beløb eller bestemte genstande skal være særeje, men at alt andet fortsat deles. Hvis et beløb vælges som særeje, hedder det sumsæreje. Det oprettes typisk, hvis den ene ægtefælle har bidraget med et langt større beløb til den fælles bolig eller generelt har en meget større formue. Modsat kan man også indsætte en sumdeling. Det betyder, at man vælger et bestemt beløb, der skal være fælles eje, men at alt udover skal være særeje.
Hvis man vælger, at det alene skal være specifikke genstande, som skal være særeje, er der ret strenge krav til, hvordan de specificeres.
Særeje om arv eller gave
Arvelader (den du arver fra) og gavegiver (den du modtager gaver fra) kan beslutte, at formuer eller aktiver skal være særeje. F.eks. kan det stå i arveladers testamente, at det sommerhus, du arver, skal være dit særeje.
Som ægtefæller kan I også selv aftale i jeres ægtepagt, at alt, I arver eller får i gave, skal være jeres særeje.
Hvilken slags særeje skal jeg vælge?
Der findes grundlæggende tre former for særeje:
Skilsmissesæreje
Du beholder din formue ved skilsmisse og separation, men formuen deles med din ægtefælle, hvis du afgår ved døden. Det betyder, at du kun har særeje i tilfælde af separation eller skilsmisse. Du har ikke særeje ved dødsfald.
Skilsmissesæreje er tidligere blevet anvendt, hvis den ene ægtefælle har en særlig stor formue, og I ikke ønsker at dele formuerne, hvis I bliver skilt. Det er dog en form for særeje, som sjældent ses i dag.
Der er ikke nogen rigtig fordel ved at anvende skilsmissesæreje, og i dag anbefales det ikke af advokater. Hvis man ønsker noget, der minder om skilsmissesæreje, vil kombinationssæreje ofte være en bedre løsning. Et af problemerne ved skilsmissesæreje kan være, hvis ens ægtefælle pludselig dør og efterlader sig en stor gæld. Hvis man har valgt skilsmissesæreje i stedet for fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, vil formuen ikke være særeje ved dødsfald. Det betyder, at halvdelen af, hvad du ejer, nu vil gå til din afdøde ægtefælles kreditorer. Det havde man kunne undgå ved at vælge en anden form for særeje.
Fuldstændigt særeje
Du beholder både din formue ved skilsmisse og separation, men også når du afgår ved døden. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med de formuer/aktiver, som er den andens særeje. Det betyder også, at den længstlevende ægtefælle får en mindre del af den arv, som afdøde efterlader sig, hvis afdøde har andre arvinger end i sin ægtefælle.
Det kan være en fordel at indgå en aftale om fuldstændigt særeje, hvis I gerne hver især vil tilgodese jeres børn, når det kommer til arv. Det kan f.eks. være, hvis I begge har børn fra tidligere ægteskaber.
Det kan også være en fordel at have fuldstændigt særeje, hvis den ene ægtefælle har meget gæld. Hvis den anden ægtefælle dør, vil hele formuen ikke gå til den første ægtefælles kreditorer, men derimod til arvingerne.
Kombinationssæreje
Forskellen på fuldstændigt særeje og kombinationssæreje viser sig kun ved dødsfald.
Ved kombinationssæreje beholder du din formue ved skilsmisse og separation. Ved dødsfald vil den afdødes formue derimod blive til fælles formue. På den måde kan den længstlevende ægtefælle også sidde i uskiftet bo. Den længstlevende ægtefælle vil derimod have fuldstændigt særeje. Det er deraf, at navnet kombinationssæreje kommer, da det er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Den ægtefælle, som dør først, har skilsmissesæreje, mens den længstlevende ægtefælle har fuldstændigt særeje.
Det kan typisk være en fordel, hvis man som ægtefæller ønsker at sikre hinanden i tilfælde af, at den ene går bort, frem for at tilgodese arvingerne. Det kan f.eks. være så ægtefællen stadig har råd til at bo i huset.
Det kan også være, hvis den ene ægtefælles formue er særligt stor, og I ikke ønsker at dele formuerne, hvis I bliver skilt.
Har du spørgsmål til noget af dette, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af ægtepagt, så kontakt os på info@mlaw.dk eller på telefon 32 42 64 00
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen mellem skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje?
Skilsmissesæreje betyder, at formuen kun er særeje ved skilsmisse, men deles ved død. Fuldstændigt særeje sikrer, at formuen er særeje både ved skilsmisse og død, hvilket kan beskytte mod kreditorer. Kombinationssæreje er en blanding, hvor formuen er særeje ved skilsmisse og bliver fælles ved død, hvilket giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Hvornår er det særligt vigtigt at oprette en ægtepagt?
En ægtepagt er vigtig, hvis en af jer har en stor formue eller meget gæld, ejer en virksomhed, eller hvis I ønsker at sikre, at visse aktiver ikke deles ved skilsmisse eller død. Det er også relevant, hvis I vil beskytte arv eller gaver som særeje.
Hvad sker der, hvis vi ikke har en ægtepagt ved skilsmisse eller død?
Hvis I ikke har en ægtepagt, vil alle jeres aktiver blive betragtet som fælles formue, som skal deles lige ved skilsmisse eller død, uanset hvem der oprindeligt ejede dem. Dette kan føre til uforudsete økonomiske konsekvenser, især hvis den ene af jer har betydeligt flere aktiver eller større gæld. Det kan også komplicere arvesager, hvis der er særbørn involveret, da hele formuen deles med ægtefællen og eventuelle andre arvinger.
Kan vi ændre vores ægtepagt efter vi er blevet gift?
Ja, I kan ændre jeres ægtepagt efter I er blevet gift, men det kræver, at begge parter er enige og underskriver den nye aftale. Ændringerne skal også tinglyses for at være gyldige. Det er en god idé at gennemgå og opdatere jeres ægtepagt regelmæssigt for at sikre, at den stadig opfylder jeres behov.
Hvordan kan en ægtepagt påvirke arven til vores børn?
En ægtepagt kan påvirke, hvordan jeres formue fordeles ved død. For eksempel kan fuldstændigt særeje sikre, at formuen går direkte til børnene i stedet for ægtefællen. Dette kan være særligt vigtigt, hvis I har børn fra tidligere forhold, da det giver jer mulighed for at tilgodese dem specifikt.
