fbpx

Hvad har entreprenøren ret til, hvis vejret skaber forsinkelser?

Hvad har entreprenøren ret til ved dårligt vejr?

Vejret har i løbet af 2023 slået adskillige rekorder, og vi har i Danmark oplevet både tørke, store nedbørsmængder og sågar stormfloder. Vintervejret har i januar 2024 ligeledes vist tænder, og der er faldet sne i ualmindeligt store mængder. Disse nye ‘vejr-rekorder’ kommer formentlig kun til at forekomme hyppigere over de næste mange år, og vi kommer som samfund til at skulle navigere i et tiltagende ekstremt klima og håndtere flere usædvanlige naturbegivenheder.

Vejret kommer naturligvis til at skabe udfordringer i stort set alle samfundssektorer, men en af de brancher, der især er afhængig af vejrgudernes luner, er byggebranchen. En stor del af alle byggeprojekter foregår udendørs, og mange opgaver, som f.eks. fundamentstøbning og tagdækning, kan ikke udføres, hvis der er dårlige vejrforhold. Dertil kommer, at entreprenører ofte opererer inden for stramme tidsfrister, hvilket gør forsinkelser yderst problematiske. Hvis entreprenøren og bygherren har aftalt dagbod, kan entreprenøren endda risikere at skulle betale en bøde for hver dag, byggeriet er forsinket.

På baggrund af dette bliver det altså relevant at kigge på, hvornår vejrforholdene giver entreprenørerne ret til at få mere tid til, at udføre opgaven.

Hvornår kan entreprenøren få tidsfristforlængelse pga. vejret?

Udgangspunktet i enterpriseforhold er, at entreprenøren skal overholde den aftalte tidsfrist – også selvom vejret stiller hindringer i vejen for dette. For det meste indregnes der spilddage i tidsplanen, for at komme forsinkelser pga. dårlige vejrforhold i forkøbet.

Medmindre andet er aftalt, følger det dog af de almindelige regler om tidsfristforlængelse, at entreprenøren kan få mere tid til at udføre opgaven, hvis det vejr, der har forsinket arbejdet, har været usædvanligt, eller hvis der er forekommet en usædvanlig naturbegivenhed.

De almindelige regler om tidsfristforlængelse findes i standardbetingelserne for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, der er fastlagt i AB92 og AB18. Det er vigtigt at pointere, at AB92 og AB18 altså er standardbetingelser, og at de derfor kun finder anvendelse, hvis ikke parterne indbyrdes har indgået en anden aftale.

Husk at give løbende besked om tidsfristforlængelse

Det er ligeledes vigtigt, at entreprenøren løbende gør opmærksom på krav om tidsfristforlængelse. Dette sker ved fx at oplyse herom ved de løbende byggemøder. Alternativt skal det ske ved at fremsende en mail eller anden skriftlig besked herom. Det er vigtigt at dette ske løbende og i umiddelbar tilknytning til de dage man ønsker forlænget. Sker det ikke, vil kravet meget tit bortfalde.

Baggrunden for den løbende oplysning er, at bygherre skal have mulighed for at tilpasse sig situationen eller alternativt have mulighed for løbende at gøre indsigelse.

Hvornår er vejret usædvanligt?

Det faktum, at entreprenøren kan få mere tid til at udføre opgaven, hvis vejret har været usædvanligt, rejser naturligvis spørgsmålet om, hvornår vejret kan betegnes som værende ‘usædvanligt’.

Udgangspunktet i AB92 og AB18 er, at nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andre vejrforhold, som forhindrer eller forsinker arbejdet, skal forekomme i ”væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn”.

Det vil altså sige, at det ikke er altid, at vejrforhold som f.eks. sne om vinteren i Danmark kan betegnes som usædvanligt vejr – det skal ligeledes bevises, at der er faldet sne i et usædvanligt omfang eller på en usædvanlig årstid. Hertil kan det derfor være nødvendigt at indhente vejrdata fra f.eks. DMI.

Det vil altid være entreprenøren, der bærer bevisbyrden i disse situationer. Det vil altså sige, at hvis entreprenøren ønsker en tidsfristforlængelse, må han/hun selv bevise, at vejret har været usædvanligt for den pågældende årstid og egn.

Hvad er usædvanlige naturbegivenheder?

I AB92 og AB18 findes ligeledes en regel om tidsfristforlængelse, der bygger på et force majeure-princip. Force majeure er en juridisk term, der refererer til ekstraordinære og uundgåelige begivenheder eller omstændigheder uden for parternes kontrol, som gør det umuligt at opfylde kontraktforpligtelserne.

Efter reglerne i standardbetingelserne kan tidsfristen altså forlænges, hvis der f.eks. opstår force majeure-lignende forhold som krig, brand, strejker, lockout, hærværk og usædvanlige naturbegivenheder.

I Danmark er det dog yderst sjældent, at vi oplever usædvanlige naturbegivenheder som f.eks. jordskælv eller orkaner, og det er f.eks. i retspraksis slået fast, at tørke ikke er kvalificeret som en usædvanlig naturbegivenhed. Derfor er det tilsvarende sjældent, at denne tidsfristforlængelse finder anvendelse i praksis. Desuden vil en stor del af disse ‘usædvanlige naturbegivenheder’ ligeledes kunne falde ind under tidsfristforlængelse pga. usædvanlige vejrforhold gennemgået ovenfor.

Med de vejrforhold, vi kigger ind i fremover, kan det dog imidlertid være relevant at overveje, hvorvidt denne regel bliver mere anvendelig i fremtiden. I efteråret 2023 blev en stor del af landet f.eks. ramt af en stormflod (en såkaldt 100-års hændelse), der muligvis ville kunne kvalificere sig som en usædvanlig naturbegivenhed.

Kan entreprenøren få erstatning for omkostningerne ved en forsinkelse?

Som udgangspunkt har entreprenøren hverken ret til erstatning eller godtgørelse fra bygherren, hvis forsinkelsen skyldes henholdsvis usædvanlige vejrforhold eller naturbegivenheder. Dette betyder, at hvis der opstår udgifter i forbindelse med en forlængelse af byggetiden, såsom ekstra omkostninger til leje af stillads eller maskiner, må entreprenøren selv dække disse omkostninger.

Hvilke krav er der til entreprenøren ved tidsfristforlængelse? 

Det følger af standardbetingelserne, at entreprenøren inden for rimelighedens grænser er forpligtet til at forsøge at undgå forsinkelser. Hvis entreprenøren dog mener, at han/hun er berettiget til en tidsfristforlængelse på grund af usædvanlige vejrforhold eller naturbegivenheder, skal han da hurtigst muligt skriftligt underrette bygherren herom.

Har du brug for rådgivning?

Hos Mieritz Advokatfirma står vi altid klar til at bistå dig med sparring, juridisk rådgivning eller vejledning inden for entreprisesager. Du kan kontakte os på info@mlaw.dk eller telefon +45 32 42 64 00.

Kontakt os

Hvis du har brug for rådgivning, kan du med fordel benytte kontaktformularen nedenfor og beskrive dit problem kort, så vil vi vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt. Vedrører din sag konkurs eller konkursbegæring? Så skriv til konkurs@mlaw.dk