Fra sygeplejerske til direktør – en inspirerende rejse ind i byggebranchen
Hvordan skaber man sig en stærk lederrolle i en branche, hvor man hverken har traditionel baggrund eller faguddannelse?
I denne episode møder du Christina Wiemann, administrerende direktør i CH Byg, som deler sin bemærkelsesværdige rejse fra sygeplejerske til leder i byggebranchen. Hendes historie viser, hvordan mod, nysgerrighed og viljen til at lære nyt kan åbne døre til helt nye karriereveje – også i en traditionelt mandsdomineret industri.
Christina fortæller om de erfaringer, hun har taget med fra sundhedssektoren: fokus på mennesker, trivsel, klare processer og stærk kommunikation. Det er kompetencer, der i den grad også skaber værdi i byggebranchen, hvor samarbejde, arbejdsmiljø og tydelige forventninger kan være afgørende for et projekts succes.
Du får en personlig og ærlig snak om lederrollen, arbejdsmiljø, kultur og de udfordringer og muligheder, der følger med, når man kommer ind i en branche udefra.
Lyt med og hør;
- Hvordan man skrifter branche og lykkes – selv uden klassisk faguddannelse.
- Hvordan opstartsmøder, processtyring og kultur skaber mere effektive byggeprojekter.
- Hvilke rekrutteringsudfordringer branchen står overfor – og hvordan man løser dem.
- Hvorfor diversitet, trivsel og stærke fællesskaber gør virksomheder mere robuste.
Dette er en episode for dig, der er nysgerrig på ledelse, brancheskift eller udviklingen i byggebranchen. Uanset om du arbejder med mennesker, projekter eller processer, får du inspiration til at skabe en kultur, hvor alle trives og hvor passion og potentiale får lov til at fylde.
Lyt med og bliv inspireret af en rejse, der viser, at passion, ledelse og menneskelighed kan flytte selv de tungeste byggeklodser.







