Byretten i Lyngby sender et tydeligt signal om vigtigheden af god procesadfærd og understreger parternes pligt til aktivt at afsøge forligsmuligheder. Retten pålagde sagsøger at bære en del af sine egne advokatomkostninger, fordi sagen ifølge retten kunne have været afsluttet langt tidligere.
Sagens baggrund
Sagen vedrørte en entreprisetvist, hvor sagsøger nedlagde principal påstand om betaling af ca. 3 mio. kr. Subsidiært påstod sagsøger, at sagsøgte skulle tilpligtes at betale 1,1 mio. kr. samt mere subsidiært 710.000 kr. til sagsøger. Sagsøgte havde under hele sagens forberedelse bestridt grundlaget for kravet og påstået frifindelse.
Efter et omfattende forberedelsesforløb, der inkluderede en isoleret bevisoptagelse, indgik parterne forlig under hovedforhandlingen den 29. januar 2025. Forligsbeløbet blev fastsat til 710.000 kr. Dette beløb svarede præcist til sagsøgers mere subsidiære påstand (709.999,82 kr.) og skønsmandens vurdering af værdien af det udførte arbejde i forbindelse med den isolerede bevisoptagelse.
Sagsøger argumenterede for, at de burde betragtes som den vindende part, da forligsbeløbet matchede deres mere subsidiære påstand, og at retssagen havde været nødvendig for at opnå betalingen.
Sagsøgte gjorde gældende, at de havde vundet sagen, idet sagsøger alene blev tilkendt knap 24 % af deres principale påstand samt at renterne ikke blev beregnet fra den af sagsøger krævede dag, men derimod først fra sagens anlæg. Foruden de objektive parametre argumenterede sagsøgte for dårlig procesadfærd og manglende forligsvilje hos sagsøger. Sagsøgte mente, at sagsøger havde handlet uhensigtsmæssigt og fordyret sagen, hvilket omkostningsmæssigt skulle komme sagsøger til last.
Retten tog udgangspunkt i retsplejelovens § 313 om situationer, hvor hver af parterne for en del taber og for en del vinder sagen, og tillagde herefter sagsøgte at betale sagsomkostninger til sagsøger.
Fravalget af retsmægling
Retten fandt, at sagsøgers afvisning af retsmægling havde forårsaget unødige omkostninger svarende til en væsentlig del af den skriftlige forberedelse og forberedelsen af hovedforhandlingen. Havde sagsøger accepteret retsmægling, kunne sagen formentlig have været afsluttet langt tidligere.
På dette grundlag anvendte retten retsplejelovens § 318, stk. 2, der giver hjemmel til at pålægge en part at bære de omkostninger, vedkommende har forårsaget ved handling i strid med § 336 a. Retten bestemte på den baggrund, at sagsøger selv måtte bære en del af advokatomkostningerne.
Resultatet blev, at sagsøgte blev pålagt at betale 55.500 kr. i sagsomkostninger, hvoraf kun 40.000 kr. udgjorde advokatsalæret. Dette salær må anses for nedsat i forhold til, hvad der normalt tilkendes for en sag, der først forliges under hovedforhandlingen, og at sagsøger havde nedlagt påstand om, at sagsøgte blev tilpligtet til at betale minimum 225.000 kr. i sagsomkostninger.
Retten lagde særlig vægt på parternes procesadfærd, hvorfor retten også bemærkede, at sagsøgtes tidligere forligstilbud ikke kunne medføre, at sagsøger helt skulle miste retten til omkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 4. Dette på baggrund af, at forligstilbuddene var betingede af forskellige vilkår, hvoraf nogle var umulige at opfylde for sagsøger. Dette medførte, at omkostningsafgørelsen alene blev baseret på sagens udfald og den dårlige procesadfærd i relation til afvisning af retsmægling.
Afgørelsen fungerer som en vigtig påmindelse om, at forligsvilje skal udvises, især når sagens faktiske grundlag er fastlagt (eksempelvis gennem en skønsforretning). At holde fast i en principiel påstand, der er væsentligt højere end det objektive grundlag, og samtidig afvise et mæglingsforslag baseret på dette grundlag, kan af retten tolkes som dårlig procesadfærd, uagtet at man formelt opnår medhold i sin subsidiære påstand. Afgørelsen sender ligeledes et klart signal om, at retten vil sanktionere parter, der bidrager til at forlænge og fordyre retssager unødigt, især når et tidligt forlig var realistisk baseret på eksisterende beviser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er retsmægling, og hvorfor er det vigtigt?
Retsmægling er en frivillig proces, hvor en dommer eller en særlig uddannet mægler hjælper parterne med at finde en forligsløsning. Det kan spare både tid og omkostninger sammenlignet med en fuld retssag.
Hvad menes der med "dårlig procesadfærd"?
Det dækker over handlinger, der unødigt forlænger eller fordyrer sagen. F.eks. manglende forligsvilje eller afvisning af relevante muligheder for at afslutte sagen tidligere.
Hvorfor fik sagsøger ikke fuld dækning af sine advokatomkostninger?
Fordi retten vurderede, at sagsøger havde medvirket til unødige omkostninger ved at afvise retsmægling og fastholde en urealistisk høj principal påstand.
Har tidligere forligstilbud betydning for omkostningsafgørelsen?
Ja, men kun hvis de er realistiske og opfyldelige. Betingede eller urealistiske tilbud tillægges mindre vægt.
