I denne episode af MLAWS podcast taler vi om noget af det sværeste i livet, nemlig hvad der skal ske når livet slutter.
Midt i sorgen kan det virke uoverskueligt, at skulle tage stilling til en masse praktisk. Men der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald.
I dagens episode har Christina Engestoft Monefeldt inviteret bedemand Stig Schärfe i studiet, til en snak om, hvad der sker efter et dødsfald og hvad en bedemand kan hjælpe med.
Hvordan er processen efter et dødsfald? Hvad skal man tage stilling til som pårørende? Hvad er Skifterettens rolle i forbindelse med et dødsfald? Hvad kan du selv gøre på forhånd, både for at få indflydelse på din egen begravelse, men også for at skåne dine efterladte for at tage mange beslutninger “på dine vegne”?
Alt det vender vi i dagens episode.
Som 5. generation af bedemænd, fortæller Stig også om sit virke og hvordan det har ændret sig i takt med tiden og de ønsker folk har, til deres begravelse.
Vi taler hybrid plug-in rustvogne, kister af papir og askespredning fra helikopter.
Vi håber denne samtale kan inspirere dig til at blive nysgerrig på mulighederne og åbne op for snakken med dine nærmeste. Det er aldrig for tidligt at tale om.
Hvad sker der når begravelsen er afholdt? Vi har lavet en opfølgende podcast, der gennemgår forløbet fra Skifteretten til dødsboet er afsluttet.
Den episode kan du høre her