Det er altid en god idé at oprette et testamente. På den måde sikrer du dig, at det er de rigtige personer, der arver dig. Du kan også bruge testamentet til at sikre, at dine kære får mest muligt til sig selv, da der i visse tilfælde skal betales arveafgift til staten.
Hos Mieritz Advokatfirma kan vi hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig, ligesom vi kan hjælpe dig med at få oprettet selve testamentet. Prisen for et testamente hos os ligger fra 5000 kroner inkl. moms. Derudover er der et gebyr på 300 kroner, når testamentet skal vedkendes af notaren.
Tvangsarv
Uanset om du laver et testamente eller ej, indeholder arveloven regler om tvangsarv og tvangsarvinger. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine børn.
Hvis du ikke opretter et testamente, vil udgangspunktet være, at din ægtefælle arver den ene halvdel af alt, hvad du efterlader dig, og dine børn arver den anden halvdel. Det kaldes den legale arv.
Der kan dog være årsager til, at du ønsker at begrænse dine tvangsarvingers arv. Det kan være fordi, du har flere arvinger, du ønsker at tilgodese. Det kan også være, at du har et barn, du ikke har kontakt med, som du ønsker skal arve mindst muligt.
Hvis du opretter testamente, ændrer arvens fordeling sig, da der er særlige regler ift. tvangsarv og friarv. Fordelingen ovenfor med halvdelen til ægtefælle og halvdelen til børnene, skal du se bort fra, når du læser nedenstående.
Tvangsarven udgør 25% af din samlede formue. Du kan derfor som udgangspunkt kun testamentere over de resterende 75%, som er kaldet friarven. Det betyder at din ægtefælle og dine børn tilsammen skal arve mindst 25% af det, du efterlader dig. Her arver din ægtefælle den ene halvdel, og dine børn deler den anden halvdel. Det vil sige 12,5% til din ægtefælle og de resterende 12,5 % deles ligeligt mellem børnene. Hvis du f.eks. ikke er gift, deler dine børn tvangsarven, der udgør 25%.
Hvis du efterlader dig en større formue, kan du beslutte, at dine børn højest skal arve 1.420.000 kroner (2023) efter dig pr. barn. Det betyder, at uanset, hvad dine børns tvangsarv måtte være i henhold til de 25% eller 12,5%, kan du sætte en beløbsmæssig begrænsning. Beløbet reguleres hvert år.
Friarven på de 75 % kan du testamentere over til hvem du vil.
Kan man gøre sin ægtefælle eller sine børn arveløse?
Her er det klare svar nej.
Der er dog den mulighed, at din ægtefælle og/eller dine børn underskriver en erklæring om, at de ikke vil modtage arv fra dig. Det kaldes at give arveafkald.
Arvinger kan give arveafkald på forhånd eller ved din død.
Testamente for ugifte samlevende
Ugifte samlevende arver ikke hinanden ”automatisk” på samme måde som ægtefæller. Mange er af den opfattelse, at når de har boet sammen i 2 år, så arver de hinanden. Det er ikke korrekt. Man vil i mange tilfælde være begunstiget på pensioner og forsikringer efter samliv i 2 år, men det er ikke det samme, som at man arver hinanden. Udbetalinger fra pensioner og forsikringer er ikke en del af arven efter dig og sker udenom boet.
Hvis I ønsker at sikre hinanden i tilfælde af, at den ene går bort, er det derfor nødvendigt at oprette et gensidigt testamente. Det er den eneste måde, I kan arve hinanden på.
Det er også en god idé at indsætte hinanden, som den der får udbetalt pensioner og livsforsikring i tilfælde af død. De fleste ordninger går til nærmeste pårørende, som er samlever i mere end 2 år, medmindre du har sat en anden begunstiget ind tidligere. Det er derfor vigtigt at få tjekket, hvem udbetaling sker til i tilfælde af død.
Når man er et ugift par, skal man også være opmærksom på, at der skal betales arveafgift til staten på mindst 15%, hvorimod ægtefæller ikke betaler arveafgift af arven fra ægtefællen.
Ugifte samlevende uden børn
Ovenstående ift. ugifte samlevende gælder også her.
Da I ikke har nogen tvangsarvinger (børn og ægtefæller), vil arven gå til jeres respektive forældre, søskende, niecer/nevøer, bedsteforældre, tanter/onkler i den nævnte rækkefølge alt efter, hvem der er i live.
Det betyder, at I ikke arver noget fra hinanden medmindre, I opretter et testamente. Det betyder også, at der ikke er nogen tvangsarvinger i form af børn, og at I derfor frit kan testamentere over alt det, I ejer.
Typisk vil ugifte samlevende uden børn beslutte, at den længstlevende arver alt efter den førstafdøde. Derefter kan det aftales, at den samlede arv kan fordeles lige mellem hver jeres familier, når længstlevende dør. Det er vigtigt, at der i testamentet tages højde for, at I evt. senere får børn eller bliver gift.
Ugifte samlevende med fælles børn
Når I har fælles børn eller har boet sammen i 2 år har I muligheden for et udvidet samlevertestamente. Det betyder, at I kan give hinanden mest mulig arv, så jeres børn kun arver deres tvangsarv. Med et udvidet samlevertestamente kan I arve 7/8 af alt, hvad den anden af jer ejer.
Typisk vil ugifte samlevende med fælles børn beslutte, at den, der lever længst, skal arve mest muligt, og at børnene skal arve ligeligt, når længstlevende på et tidspunkt dør. På den måde sikrer I hinanden først og derefter jeres børn, når den sidste af jer dør.
Det er også en god idé at lave et børnetestamente, hvis I har børn under 18 år. Det kan du læse mere om senere i artiklen.
Ugifte samlevende med særbørn
Særbørn er børn, som I hver især har fra tidligere.
Når nogle af jer har særbørn, kan I oprette et udvidet samlevertestamente, når I enten har boet sammen i 2 år, eller hvis I samtidig har fælles børn. Med et udvidet samlevertestamente kan I arve 7/8 af alt, hvad den anden af jer ejer. På den måde begrænses børnenes arv til deres tvangsarv efter arveloven.
Typisk vil ugifte samlevende med særbørn beslutte, at den, der lever længst, skal arve mest muligt, og at børnene skal arve ligeligt når længstlevende dør. Det er også muligt at beslutte, at en eller flere af børnene skal arve mindst muligt, hvis der f.eks. ikke er kontakt til et barn fra et tidligere forhold.
Testamente for ægtefæller
Som ægtefæller er det en god idé at oprette et gensidigt testamente. På den måde kan I sikre hinanden og evt. jeres børn bedst muligt. Du kan også læse om, hvad I gør, hvis I f.eks. ikke ønsker at arve hinanden.
Ægtefæller uden børn
Ægtefæller uden børn arver som udgangspunkt 100% af, hvad den anden ejer i tilfælde af død. Med et testamente kan I derfor bestemme, at den samlede arv kan fordeles lige mellem hver af jeres familier, når længstlevende dør.
I kan også bestemme, at andre af jeres familiemedlemmer eller bekendte skal arve jer hver især, hvis ikke I ønsker at længstlevende ægtefælle skal arve 100%.
Modsat kan I også testamentere til andre, hvis I ikke ønsker, at familie arver, men derimod andre personer eller foreninger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at når bekendte eller andre familiemedlemmer end børn (f.eks. niecer og nevøer) arver, er der en afgift på 36,25%. Her kan det være en fordel at testamentere noget af arven til en forening for at spare afgift. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.
Ægtefæller med fælles børn
Ægtefæller med børn kan aftale, at den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt, så børnene i første omgang kun arver, hvad de har krav på efter loven. Det kan man gøre for at sikre, at den længstlevende f.eks. stadig har råd til at bo i huset. Herefter kan børnene arve ”resten”, når længstlevende dør. Det kan også besluttes, at nogle børn skal arve mere eller mindre end andre.
Selv hvis man som længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, kan det stadig være en fordel at arve mest muligt. Det er nemlig ikke altid, man sidder i uskiftet bo, til man selv går bort. Det kan f.eks. være, hvis man bliver gift på ny. Læs mere om uskiftet bo her.
En anden fordel ved at lave testamente, når man har børn, er, at man kan gøre børnenes arv til særeje. Det betyder, at jeres børn ikke skal dele arven med deres ægtefælle i tilfælde af f.eks. skilsmisse eller død.
Det er også en god idé at lave et børnetestamente, som en del af jeres testamente, hvis I har børn under 18 år. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.
Ægtefæller med særbørn
Særbørn er børn, som I hver især har fra tidligere ægteskaber eller forhold.
Det kræver samtykke fra den afdøde ægtefælles særbørn til at sidde i uskiftet bo. Derfor kan man aftale i testamentet, at den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt.
Det betyder, at børnene i første omgang kun arver, hvad de har krav på efter loven. Det kan man gøre for at sikre, at den længstlevende f.eks. stadig har råd til at bo i huset. Herefter kan det besluttes, at alle børnene arver ligeligt, når længstlevende dør. Hvis en af jer har børn fra et tidligere forhold, vil det være nødvendigt med et testamente for at sikre, at arven fordeles ens mellem børnene uanset hvem af jer, der lever længst. Det kaldes et ligedelingstestamente. Hvis ikke, I gør det, vil længstlevendes børn typisk arve meget mere end førstafdødes børn, da længstlevende på det tidspunkt har arvet førstafdøde.
Det kan også besluttes, at nogle børn skal arve mere eller mindre end andre. Det kan f.eks. være, hvis en af jer har børn, som I ikke længere har kontakt til.
I skal konkret også tage stilling til, om den andens særbørn skal arve efter jer hver især.
En anden fordel ved at lave testamente, når man har børn, er, at man kan gøre børnenes arv til særeje. Det betyder, at jeres børn ikke skal dele arven med deres ægtefælle i tilfælde af f.eks. skilsmisse eller død.
Ægtefæller, der ikke ønsker at arve hinanden
Hvis I begge har nok penge til at kunne klare jer hver især, hvis den anden dør, kan det være, I ønsker, at alt arv skal gå til børnene. Det er typisk en løsning, der anvendes af ægtepar, som møder hinanden sent i livet, og måske begge har børn fra tidligere ægteskaber.
Her kræver det, at I både opretter et testamente og en ægtepagt. Læs mere om ægtepagter og de forskellige typer af særeje her.
Jeres ægtepagt skal indebære, at I begge har fuldstændigt særeje. Det betyder, at alt, hvad I hver især ejer, er jeres eget ved både skilsmisse og dødsfald, og at I intet skal dele med hinanden.
Jeres testamente skal indebære, at I begge giver arveafkald efter hinanden. Det betyder, at I begge accepterer, at I ikke modtager noget arv efter den anden. Det, I efterlader jer hver især, går derfor til jeres egne børn.
Børnetestamente
Et børnetestamente er en erklæring, hvor du vælger en eller flere, som du mener vil være bedst til at have forældremyndigheden over dit barn i tilfælde af, at du går bort og dermed stå for barnets opvækst.
Mange tror fejlagtigt, at de sikrer sig hvem, der skal tage sig af deres børn, hvis de går bort ved at vælge en gudfar eller gudmor til deres barn. Det har dog ingen juridisk virkning. Derfor er det en god idé at lave et børnetestamente. Her er det muligt at ønske, hvem der skal have forældremyndigheden for dit barn, hvis du går bort, inden barnet fylder 18 år.
Hvis ikke der er oprettet et børnetestamente, er det Familieretshuset, der afgør, hvad der er bedst for barnet.
Hos Mieritz Advokatfirma hjælper vi dig med at oprette et børnetestamente som en del af, at du opretter et ”almindeligt” testamente. På den måde kan du f.eks. beslutte, at en del af din arv skal gå til barnets eventuelle værge til forsørgelse af barnet.
Hvis den anden forælder stadig er i live:
Fælles forældremyndighed: Den anden forælder får automatisk den fulde forældremyndighed.
Fuld forældremyndighed: Hvis du har fuld forældremyndighed over dit barn, vil den anden forælder som udgangspunkt stadig få forældremyndigheden. Hvis den anden forælder erklæres uegnet til at tage sig af barnet, kan Børnetestamentet få en betydning. Hvis du på forhånd ved, at den anden forælder ikke er egnet til at tage sig af barnet, kan du lave en begrundelse for det i Børnetestamentet. På den måde kan begrundelsen inddrages, hvis det skal afgøres, hvem der får forældremyndigheden.
Testamente om donation til velgørende foreninger (30%-løsningen)
30%-løsningen er en løsning, der især er udbredt blandt enlige uden børn eller ægtefæller uden børn. Det er en måde at sikre, at arvinger, der betaler den høje tillægsboafgift på i alt 36,25% (søskende, nevøer, niecer, venner og bekendte m.fl.), arver mest muligt.
Hvad er 30%-løsningen?
30%-løsningen er den måde, du bedst muligt sikrer sine arvinger, hvis du eksempelvis ikke har ægtefælle eller børn. Uden 30%-løsningen skal arvingenerne betale 36,25% af deres arv til staten. Hvis 30% af arven doneres til en velgørende forening, kan man lade foreningen betale afgiften.
Det virker ved, at du giver dine arvinger 70% af arven i stedet for at give dem 100%. De resterende 30% donerer du til en velgørende forening efter dit valg. Det skal stå i testamentet, at de 30% kun doneres til den velgørende organisation, hvis foreningen betaler arveafgiften. Foreninger betaler ikke den høje tillægsboafgift. På den måde spares noget af afgiften, og foreningen får samtidig en donation.
Alt i alt vil der være 30% af arven, som din familie eller bekendte ikke får. Hvis der derimod ikke bliver doneret nogle penge, ville der i stedet være 36,25% af arven, som de ikke får. Ved at benytte sig af 30%-løsningen får du altså mulighed for at give din familie eller bekendte 6,25% mere i arv.
Løsningen har dog kun effekt, hvis du donerer cirka 30% af arven, og hvis du efterlader dig, hvad der svarer til mindst 600.000 kroner.
Kan jeg selv lave et testamente?
Et testamente skal oprettes skriftligt og underskrives i overværelse af to vidner eller en notar. Du kan selv skrive dit testamente eller få hjælp af en advokat. Vi anbefaler man får juridisk bistand således man opnår den ønskede effekt af testamentet. Underskrivelse ved notar koster i dag kr. 300. Vi anbefaler denne løsning, idet der herefter ikke kan opstå udfordringer i forhold til validiteten af testamentet.
Det er vigtigt at holde sit testamente opdateret i forhold til ændringer i ens livssituation og ønsker. Kig på det løbende. Vi anbefaler du får det gennemset ved store livsbeslutninger eller mindst hvert 5-7 år.
Har du spørgsmål til noget af dette, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med dødsfald og testamente, så kontakt os på info@mlaw.dk eller på telefon 32 42 64 00
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er tvangsarv, og hvem er tvangsarvinger?
Tvangsarv er den del af din formue, som du ikke kan bestemme over i dit testamente. Ifølge arveloven er tvangsarven 25% af din samlede formue. Tvangsarvinger er din ægtefælle og dine børn, som tilsammen skal arve mindst 25% af din formue. Din ægtefælle arver halvdelen af tvangsarven, og dine børn deler den anden halvdel.
Kan jeg gøre min ægtefælle eller mine børn arveløse?
Nej, det er ikke muligt at gøre din ægtefælle eller dine børn arveløse. De er dine tvangsarvinger og har krav på tvangsarven, som udgør 25% af din samlede formue. Du kan dog begrænse deres arv ved at oprette et testamente, hvor du bestemmer over de resterende 75% af formuen, kaldet friarven. Desuden kan dine tvangsarvinger frivilligt give arveafkald, hvis de ikke ønsker at arve dig.
Hvad er et udvidet samlevertestamente, og hvornår er det relevant?
Et udvidet samlevertestamente er en type testamente, som ugifte samlevende kan oprette, hvis de har boet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn. Det giver mulighed for at sikre hinanden mest muligt ved dødsfald, så samleveren kan arve 7/8 af alt, hvad den anden ejer, og børnene kun arver deres tvangsarv.
Hvordan kan ugifte samlevende sikre hinanden ved dødsfald?
Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk. For at sikre hinanden ved dødsfald skal de oprette et gensidigt testamente (f.eks. et udvidet samlevertestamente). Dette kan sikre, at samleveren arver mest muligt og dermed undgå, at arven går til forældre, søskende eller andre familiemedlemmer. Det er også vigtigt at sikre, at pensioner og livsforsikringer udbetales til den efterladte samlever.
Hvad er 30%-løsningen?
30%-løsningen er en måde at sikre, at arvinger, som skal betale den høje tillægsboafgift på 36,25%, arver mest muligt. Ved at donere 30% af arven til en velgørende forening, som betaler arveafgiften, kan du reducere den samlede afgift, og dine arvinger kan få mere i arv. Denne løsning er særlig relevant for enlige uden børn eller ægtefæller uden børn.
