Højesteret afsagde den 12. marts 2024 en længe ventet dom, som har kastet nyt lys over spørgsmålet om godtgørelse for usaglig afskedigelse af fleksjobansatte. I denne artikel ser vi på baggrunden for dommen og undersøger, hvad den betyder for de arbejdsgivere, der beskæftiger fleksjobansatte.
Hvad handler sagen om?
Sagen omhandler en medarbejder, B, der i 2017 blev ansat i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer. Medarbejderen blev i november 2019 afskediget i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingsloven. På baggrund af denne usaglige opsigelse blev virksomheden pålagt at betale en godtgørelse til medarbejderen. Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om godtgørelsen skulle beregnes ud fra den løn, virksomheden reelt udbetalte, eller om den skulle omfatte det fleksløntilskud, som kommunen udbetalte til medarbejderen i tillæg til lønnen.
Usaglig opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven
I praksis ses det ofte, at en afskedigelse af en fleksjobansat medarbejder findes at være i strid med forskelsbehandlingsloven. Dette var, som nævnt ovenfor, også tilfældet i den sag, der netop er afgjort ved Højesteret.
Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af blandt andet etnicitet, religion, seksuel orientering, alder og handicap. Forbuddet gælder både ved ansættelse af personen, under ansættelsen, og ved afskedigelse af den pågældende. Hvis en person udsættes for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, har vedkommende krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der typisk fastsættes til mellem 9 og 12 måneders løn.
Grunden til, at afskedigelser af fleksjobansatte ofte er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, er, at størstedelen af fleksjobansatte har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hvis en arbejdsgiver afskediger en fleksjobansat, vil det derfor være arbejdsgiverens ansvar at bevise, at afskedigelsen ikke er sket på grund af den pågældendes handicap.
I sagen, der netop er blevet afgjort af Højesteret, havde virksomheden begrundet opsigelsen af B med, at der ville ske omstruktureringer i varelager og udbud, hvormed B’s stilling ville blive nedlagt. Samtidig havde virksomheden dog ansat en anden medarbejder, A, der i perioden var gået fra at arbejde 7 til 21 timer om ugen. På denne baggrund fandt retten, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at B ved opsigelsen havde været udsat for forskelsbehandling. Da virksomheden ikke kunne løfte bevisbyrden for, at opsigelsen var rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, måtte retten derfor konkludere, at der var tale om forskelsbehandling, og at B havde krav på en godtgørelse.
Hvordan beregnes godtgørelsen?
Det store spørgsmål i sagen handlede altså ikke om, hvorvidt afskedigelsen af den fleksjobansatte medarbejder var usaglig – det havde retten nemlig slået fast, at den var. Spørgsmålet handlede i stedet om, hvordan godtgørelsen for den usaglige opsigelse af B skulle beregnes.
Der er nemlig forskel på, hvordan lønnen til en fleksjobansat bliver udbetalt, alt efter om den pågældende person er ansat efter den ’nye’ eller den gamle fleksjobordning. Hvis personen er ansat efter den ’nye’ ordning (efter d. 1/1-2013), skal arbejdsgiveren kun udbetale løn for det arbejde, som den ansatte rent faktisk udfører. Kommunen supplerer herefter lønnen med et fleksløntilskud, der bliver udbetalt direkte til den fleksjobansatte. Hvis personen derimod er ansat efter den gamle ordning (før d. 1/1-2013), skal virksomheden betale den ansatte en fuldtidsløn, hvorefter virksomheden modtager kompensation på enten 1/3 eller 2/3 af lønnen til den fleksjobansatte alt efter den pågældendes arbejdsevne.
Efter den gamle ordning blev godtgørelsen beregnet på baggrund af hele lønnen inklusive det kommunale løntilskud. Da loven blev ændret, og man overgik til den ’nye’ ordning, var der dog ikke blevet taget stilling til, hvordan en godtgørelse for en usaglig opsigelse skulle beregnes fremover. For den enkelte fleksjobansatte gør det imidlertid en stor forskel, hvorvidt godtgørelsen udmåles på baggrund af den udbetalte løn eller på baggrund af lønnen med tillæg af fleksløntilskuddet.
I sagen gjorde den ansatte, B, gældende, at godtgørelsen skulle beregnes som sædvanligt, mens virksomheden gjorde gældende, at den skulle udmåles udelukkende på baggrund af den reelt udbetalte løn.
Hvad var Højesterets afgørelse?
Højesteret fastslog i dommen, at godtgørelse ved afskedigelse af fleksjobansatte i strid med forskelsbehandlingsloven alene skal beregnes på baggrund af den løn, den ansatte modtager fra arbejdsgiveren. Der skal være klare holdepunkter i lovgivningen for at fravige dette udgangspunkt, hvilket ikke var tilfældet i den givne sag.
På baggrund af Højesterets afgørelse fik B derfor tilkendt et beløb på 66.000 som godtgørelse for den usaglige opsigelse. Dette beløb svarer til, hvad B ville have fået udbetalt af virksomheden over en periode på 9 måneder.
Hvorfor er sagen relevant?
Afgørelsen fra Højesteret er relevant, da der indtil nu har været en yderst uklar retspraksis, når det kommer til, hvordan godtgørelsen for en usaglig afskedigelse af en fleksjobansat skal beregnes. Da denne sag var for Vestre Landsret i marts 2023, mente landsdommerne, at godtgørelsen skulle udmåles alene på baggrund af den faktiske løn, som virksomheden udbetalte til den fleksjobansatte. Allerede 6 dage efter afgørelsen, afsagde landsretten dog en modstridende dom i en anden tilsvarende sag, hvor retten fastslog, at godtgørelsen skulle beregnes på baggrund af både lønnen fra virksomheden og fleksløntilskuddet fra kommunen.
Med Højesterets afgørelse ser det nu ud til, at der endelig er kommet et klart svar på, hvordan godtgørelsen skal beregnes. Dermed skaber afgørelsen en vigtig retssikkerhed og forudsigelighed både for arbejdsgivere såvel som for ansatte i fleksjob.
Hvad mener vi?
Her hos Mieritz Advokatfirma mener vi, at dommen giver en længe ventet sikkerhed for arbejdsgivere, der beskæftiger fleksjobansatte. Tidligere har usaglige opsigelser af fleksjobansatte været noget, man har undgået, da det ville medføre betydelige krav for virksomheden. Med Højesterets nye afgørelse er disse krav imidlertid lempet, hvilket giver arbejdsgiverne en bedre mulighed for at afskedige en medarbejder, hvis det er nødvendigt – også selvom den pågældende (som de fleste fleksjobansatte) er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingsloven.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er et fleksjob?
Et fleksjob er tilbud, som er målrettet personer, der på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde på normale vilkår. Et fleksjob giver disse medarbejdere mulighed for at være i beskæftigelse på nedsat tid og under hensyntagen til deres begrænsede arbejdsevne. I dag er reglerne sådan, at arbejdsgiveren betaler løn for den faktiske arbejdstid, mens kommunen supplerer medarbejderens løn med et fleksløntilskud. - Hvad betyder forskelsbehandlingsloven for fleksjobansatte?
Forskelsbehandlingsloven forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet baseret på blandt andet handicap. Loven beskytter mod usaglig forskelsbehandling ved ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse. Mange fleksjobansatte har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og hvis en fleksjobansat udsættes for forskelsbehandling, kan vedkommende derfor kræve godtgørelse fra arbejdsgiveren. - Hvad betyder Højesteretsdommen for arbejdsgivere, der beskæftiger fleksjobansatte?
Højesteretsdommen fra den 12. marts 2024 slår fast, at godtgørelsen for usaglige afskedigelser af fleksjobansatte skal beregnes ud fra den løn, som arbejdsgiveren reelt betaler (uden altså at inkludere fleksløntilskuddet fra kommunen). På den måde reducerer dommen dermed de økonomiske krav, en arbejdsgiver kan blive mødt med ved usaglige afskedigelser. Samtidig giver dommen også arbejdsgiverne en større forudsigelighed omkring deres retsstilling. - Hvordan skal godtgørelsen for usaglige afskedigelser af fleksjobansatte beregnes fremover?
Efter Højesteretsdommen skal godtgørelsen for usaglige afskedigelser af fleksjobansatte beregnes på baggrund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren betaler til medarbejderen. Fleksløntilskuddet fra kommunen indgår ikke længere i beregningen af godtgørelsen, hvilket betyder, at den økonomiske kompensation er lavere end tidligere. - Hvad betyder Højesteretsdommen for fleksjobansatte?
For fleksjobansatte vil beregningen af godtgørelsen baseret på den faktiske løn fra arbejdsgiveren resultere i lavere godtgørelser ved usaglige afskedigelser. Dommen skaber dog samtidig en større forudsigelighed for de fleksjobansatte, der nu ved, hvordan de er stillet, hvis de afskediges.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til fleksjobansatte eller andet i forbindelse med opsigelser, er du velkommen til at kontakte os hos Mieritz Advokatfirma. Vi har mange års erfaring med ansættelsesret, og vi står klar til at hjælpe dig og din virksomhed. Vi kan kontaktes på mail info@mlaw.dk eller på tlf. +45 32 42 64 00.
