fbpx

Ny lov om tidsregistrering – sådan skal du forholde dig som arbejdsgiver

Få vores råd til hvad du som arbejdsgiver skal være opmærksom på med den nye lov om tidsregistrering

Et nyt lovforslag om tidsregistrering betyder, at alle danske arbejdspladser nu skal til at registrere og dokumentere medarbejdernes arbejdstid. Men hvad er baggrunden for dette lovforslag, og hvilke konsekvenser kan loven få for dig som arbejdsgiver? Det vil vi kigge nærmere på i denne artikel.

Vil du vide hvordan du som arbejdsgiver kan implementere de nye regler? Find vores guide her

Hvad er baggrunden for lovforslaget?

Tilbage i 2019 afsagde EU-Domstolen en afgørelse i den såkaldte Deutsche Bank-sag. I afgørelsen slog EU-Domstolen fast, at arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre, at hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid registreres. Det er i vidt omfang denne afgørelse, der udgør hele baggrunden for det nye lovforslag.

Afgørelsen fra EU-Domstolen tager afsæt i Arbejdsdirektivet, der er en lovgivning fra EU, hvori der er fastsat rammer for arbejdstider på tværs af hele EU. Som medlemsstat er Danmark forpligtet til at rette sig efter EU-lovgivning og herunder dette direktiv. På baggrund af den nye fortolkning, som EU-Domstolen har anlagt i afgørelsen, er det derfor blevet nødvendigt med en ny dansk lov, der sikrer, at direktivet er korrekt implementeret i dansk ret.

Som konsekvens af afgørelsen er Folketinget derfor lige nu i gang med at behandle et lovforslag om obligatorisk tidsregistrering på danske arbejdspladser. Lovforslaget blev fremsat den 8/11 2023, og ændringerne tegner til at træde i kraft den 1. juli 2024. Ikrafttrædelsesdatoen er fremrykket 6 måneder i forhold til, hvad der oprindeligt var tiltænkt, for at give arbejdsgiverne bedre mulighed for at implementere de nye krav.

Hvad betyder den nye lov om tidsregistrering for de danske arbejdsgivere?

Loven kommer, kort sagt, til at gøre det lovpligtigt for alle danske arbejdsgivere at sikre, at hver enkelt af deres medarbejderes arbejdstimer registreres i et “objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”. Tidsregistreringen skal medvirke til at sikre, at arbejds- og hviletidsreglerne overholdes, og at den maksimale ugentlige arbejdstid (gennemsnitligt 48 timer over en periode på 4 måneder) ikke overskrides.

Ifølge lovforslaget er der dog mulighed for, at visse medarbejdergrupper kan undtages fra kravet om tidsregistrering. Undtagelsen gælder for de såkaldte “selvtilrettelæggere” – altså medarbejdere der enten arbejder på en måde, hvor arbejdstiden ikke kan fastlægges på forhånd, eller medarbejdere, der selv fastsætter deres arbejdstid (f.eks. ledere, visse akademikere, senioradvokater mm). Det skal ifølge lovforslaget være en individuel vurdering, hvorvidt en medarbejder er “selvtilrettelægger”, og det skal desuden fremgå af personens ansættelseskontrakt, hvis dette er tilfældet.

På baggrund af ovenstående må det konkluderes, at loven kommer til at medføre betydelige administrative byrder for arbejdsgiveren, der bl.a. skal sikre, at arbejdspladsen har et tidsregistreringssystem, udarbejde en politik om tidsregistrering på arbejdspladsen og føre kontrol med medarbejdernes registreringer. Faggrupper der i forvejen registrerer arbejdstid, eksempelvis håndværkere der oftest laver arbejdssedler, vil sandsynligvis ikke skulle ændre det store.

Det skal du være ekstra opmærksom på

Med den nye lovgivning er det vores klare anbefaling, at du som arbejdsgiver gennemser eksisterende kontrakter. Det er særligt relevant for de medarbejdere, som skal undtages for registeringen som ‘selvtilrettelæggere’.

Herudover vil mange interne GDPR-regler ikke tage hensyn til, at man nu laver en registrering af arbejdstid på en systematisk måde. Derfor skal det også indskrives i den interne GDPR-guide som medarbejderne skal være omfattet af.

Hvad synes vi?

Hos Mieritz Advokatfirma er vi spændte på at se, hvordan dette lovforslag kommer til at påvirke det danske arbejdsmarked.

Som udgangspunkt ser vi både fordele og ulemper ved loven. Lovens klare formål er, at gøre det nemmere for medarbejderne at opretholde en god balance mellem arbejde og fritid. Vi synes, at dette er en rigtig fin intention at have fra lovgivers side, men samtidig nærer vi dog en skepsis overfor de betydelige mængder af administrativt arbejde, det kommer til at medføre for arbejdsgiveren.

Hvis du har brug for rådgivning på dette område, er du velkommen til at kontakte os via mail på info@mlaw.dk eller telefon +45 32 42 64 00.


Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er der kommet en ny lov om tidsregistrering?

Den nye lov om tidsregistrering er blevet indført som følge af en afgørelse fra EU-Domstolen i 2019 i Deutsche Bank-sagen. EU-Domstolen fastslog, at arbejdsgivere skal sikre, at hver enkelt medarbejders arbejdstid registreres for at overholde Arbejdsdirektivet. Direktivet har til formål at beskytte arbejdstageres rettigheder ved at sikre korrekte arbejdstidsregistreringer, som skal forhindre overarbejde og sikre passende hviletid. Danmark, som EU-medlemsstat, er forpligtet til at følge denne afgørelse og implementere direktivet i national lovgivning, hvilket har resulteret i den nye lov.

Hvordan skal arbejdsgivere dokumentere medarbejdernes arbejdstid?

Arbejdsgivere skal bruge et arbejdstidsregistreringssystem, der pålideligt og objektivt registrerer medarbejdernes arbejdstid. Dette kan f.eks. være et digitalt tidsregistreringssystem.

Hvem er undtaget fra kravet om tidsregistrering?

Medarbejdere, der er selvtilrettelæggere, er undtaget fra kravet om tidsregistrering. Dette omfatter medarbejdere, der arbejder på en måde, hvor arbejdstiden ikke kan fastlægges på forhånd, og dem, der selv fastsætter deres arbejdstid, såsom ledere, visse akademikere og senioradvokater. Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvis en medarbejder er selvtilrettelægger.

Hvordan kan arbejdsgivere forberede sig på implementeringen af den nye lov?

Som arbejdsgiver bør du begynde med at sikre, at din virksomhed har et pålideligt tidsregistreringssystem, som dine medarbejdere kan registrere deres arbejdstid i. Herudover skal du tage stilling til, om I har nogle selvtilrettelæggere ansat. Desuden kan det være en fordel også at udarbejde og implementere en politik om tidsregistrering og træne medarbejdere i at bruge systemerne korrekt.

Hvad er fordelene og ulemperne ved loven?

En fordel ved loven er, at den (forhåbentlig) kommer til at hjælpe medarbejderne med at opretholde en bedre balance mellem arbejde og fritid ved at sikre, at arbejds- og hviletidsreglerne overholdes. På den anden side medfører loven betydelige administrative byrder for arbejdsgiverne, da de skal implementere og vedligeholde pålidelige arbejdstidsregistreringssystemer. Dette kan både være tidskrævende og dyrt for arbejdsgiveren.

Kontakt os

Hvis du har brug for rådgivning, kan du med fordel benytte kontaktformularen nedenfor og beskrive dit problem kort, så vil vi vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt. Vedrører din sag konkurs eller konkursbegæring? Så skriv til konkurs@mlaw.dk