
Den 15. juni 2024 trådte en ny lov om ændringer af bl.a. retsplejeloven i kraft. Denne lov har bl.a. til formål at håndtere domstolenes stigende sagsbehandlingstider og skabe stabilitet omkring domstolenes økonomi. Men hvilke ændringer medfører denne nye lov helt konkret, og hvad kan disse ændringer få af betydning for retssikkerheden?
Hvad er baggrunden for den nye lov?
Som nævnt ovenfor indeholder den nye lov en række initiativer, der bl.a. skal reducere domstolenes stigende sagsbehandlingstider.
Domstolenes sagsbehandlingstider har været meget omtalt i medierne, da de i dag er rekordhøje. Ifølge Justitsministeriet er tiden for domsmandssager steget fra 127 dage i 2012 til 255 dage i 2022. I samme periode er tiden for hovedforhandlede civile sager steget fra 571 til 668 dage.
I praksis betyder det at vi her hos Mieritz Advokatfirma sidder med sager der skal i retten og datoerne for nogle disse retssager planlægges nu i 2026.
Den nye lov har dog ikke blot til formål at mindske sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Loven skal ligeledes rette op på manglende retssalskapacitet og imødekomme et behov for en styrket IT-understøttelse i retsplejen.
Hvilke ændringer medfører den nye lov?
Den nye lov indeholder over 100 ændringer af retsplejeloven, straffeloven og straffuldbyrdelsesloven, og derfor kan vi i denne artikel selvfølgelig ikke behandle alle disse ændringer. Vi har dog i det nedenstående udvalgt et par ændringer, som vi mener er relevante at fokusere på.
”Den forenklede proces”
En af ændringerne i den nye lov er, at småsagsprocessen nu kaldes “Den forenklede proces”. Uanset navnet er dette en proces, der anvendes i sager om mindre krav. Den kan ofte føre til hurtigere og nemmere løsninger end almindelige civile sager. Sager behandlet under denne proces føres oftest uden advokat. Retten hjælper i stedet med at forberede sagen. Det er dog ikke forbudt at lade sig repræsentere af en advokat i en forenklet proces. Nogle vælger dette, selvom retshjælpsforsikringer ofte kun dækker en lille del af omkostningerne for denne slags sager.Grænsen for, hvornår en sag kan behandles under denne proces, er hævet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. (undtagen i boligsager, hvor grænsen fortsat er 50.000 kr.). Den forhøjede grænse kan bidrage til hurtigere sagsbehandling, men der er bekymring for retssikkerheden, når flere fører sager uden advokatbistand. 100.000 kr. er mange penge for almindelige danskere. Hvis man ikke har råd til advokathjælp, fordi retshjælpsforsikringen kun dækker lidt, kan ændringen ramme socialt skævt. Dette gælder især, hvis modparten er økonomisk stærkere.
Ankesager
En anden stor ændring med den nye lov er, at grænsen for at anke en civil sag til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse er hævet. Før d. 15. juni kunne civile sager over 20.000 kr. ankes uden tilladelse. I dag er beløbsgrænsen sat op til 50.000 kr., hvilket betyder, at færre danskere kan anke en afgørelse, de er uenige i.
Retsmægling
De nye ændringer har til formål at fremme brugen af retsmægling i det danske retssystem. Retsmægling indebærer, at parterne får hjælp af en professionel retsmægler til at finde en løsning, begge kan acceptere. Sagen løses dermed uden en almindelig retssag, som ofte er tidskrævende og dyr for parterne
Med den nye lovændring indsættes der derfor en ny paragraf (§ 355 a) i retsplejeloven, som gør det muligt for retten at indkalde parterne til et forberedende møde for at diskutere, om sagen kan overgå til retsmægling.
Hvis du vil vide mere om retsmægling, kan du høre mere om det i denne podcast, hvor vi taler med advokat Allan Ohms om retsmægling og retssikkerhed.
Hvad synes vi?
Som advokater ser vi både positive og negative aspekter ved den nye lov. På den positive side er der håb om, at sagsbehandlingstiderne vil blive reduceret, hvilket er en nødvendighed for at sikre det tidsmæssige aspekt af retssikkerheden – nemlig retten til at få prøvet sin sag indenfor en rimelig tid. Desuden ser vi meget positivt på muligheden for et øget brug af retsmægling, da dette potentielt kan reducere antallet af retssager og dermed lette presset på domstolene.
Dog er vi bekymrede for de mulige konsekvenser for retssikkerheden, især når flere sager skal behandles uden advokatbistand, og ankemulighederne bliver mere begrænsede. Det er afgørende, at der fortsat er fokus på at sikre, at alle borgere får en fair og retfærdig behandling ved domstolene, selv når man forsøger at gøre processerne mere effektive.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den forenklede proces?
Den forenklede proces er en retssagsprocedure for mindre krav, der tidligere var kendt som småsagsprocessen. Den anvendes til sager op til 100.000 kr. (50.000 kr. i boligsager) og gør det som udgangspunkt muligt at føre sagen uden advokat, da retten hjælper med forberedelsen.
Hvad er de nye appelgrænser?
De nye appelgrænser hæver minimumsbeløbet for anker til Landsretten fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Dette betyder, at civile sager under 50.000 kr. nu kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse for at blive anket til Landsretten.
Hvordan kan retsmægling bidrage til at løse sager mere effektivt?
Retsmægling tilbyder en alternativ løsning til retssager, hvor en mægler hjælper parterne med at finde en fælles løsning. Dette kan reducere tid og omkostninger ved retssager og lette presset på domstolene.
Hvad er de potentielle risici ved at føre sager uden advokatbistand under “Den forenklede proces”?
Føring af sager uden advokatbistand kan være udfordrende, især hvis modparten har en advokat. Det kan skabe en ulige balance og påvirke retssikkerheden negativt, især for økonomisk svagere parter.
Hvorfor er loven blevet ændret?
Reglerne er blevet ændret for at reducere domstolenes stigende sagsbehandlingstider og forbedre effektiviteten. De nye regler skal også afhjælpe manglende retssalskapacitet og styrke IT-understøttelsen i retsplejen, hvilket samlet set skal skabe et mere effektivt og tilgængeligt retssystem.