Hvis en af dine kære er døde, er der udover en masse følelser også en del praktiske ting, som følger med. Det kan være uoverskueligt, midt i sorgen, at skulle tage stilling til. Derfor kan det være en stor hjælp at få en advokat til at stå for det.
I denne artikel gennemgår vi de forskellige måder et dødsbo kan blive behandlet på og nogle generelle ting, der er gode at være opmærksom på. Vi har også lavet en huskeliste, som er en oversigt over, alt der skal gøres i tilfælde af, at en af dine nærmeste går bort. Den kan du downloade her: Huskeliste ved dødsfald
I tilfælde af dødsfald, hvor du er noteret som kontaktperson, vil skifteretten kontakte dig og tilbyde et vejledningsmøde. På vejledningsmødet vil de forklare dig om de forskellige muligheder, der er for dødsbobehandling. De forskellige muligheder kaldes for skifteformer. At skifte boet betyder, at boet (ejendele og formuer) bliver opgjort og fordelt mellem arvingerne.
Der er fem forskellige måder, som et dødsbo kan blive behandlet/skiftet på:
- Uskiftet bo
- Offentligt skifte med bobestyrer (bobestyrer skiftet bo)
- Privat skifte
- Ægetefælleudlæg
- Boudlæg
Uskiftet bo
Det er ikke altid, det er den bedste løsning at skifte boet, når ens kære dør. Hvis det er din ægtefælle, som er gået bort, kan det somme tider være en fordel i stedet at sidde i uskiftet bo.
Hvad er uskiftet bo?
Når ens ægtefælle dør, kan man have mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis en række betingelser er opfyldt. At sidde i uskiftet bo betyder, at realisering af boet udsættes til senere. Det vil sige, at arven efter din ægtefælle ikke opgøres før, at du enten selv afgår ved døden, eller at boet skal skiftes af en anden årsag. På den måde undgår du, at arven skal fordeles til din afdøde ægtefælles børn ligesom, at du får muligheden for at råde over hele jeres fælles formue.
Når du på et tidspunkt ikke længere skal sidde i uskiftet bo, fordi du f.eks. bliver gift igen eller, du afgår ved døden, får børnene deres arv efter din afdøde ægtefælle.
Hvad er fordelene ved uskiftet bo?
Fordelen ved at sidde i uskiftet bo er, at du slipper for at skulle udbetale arv til afdødes børn med det samme. Det kan f.eks. være afgørende for, at du stadig har råd til at bo i huset selvom, din ægtefælle er død. Derudover sparer du omkostningerne ved at skifte boet. Ved uskiftet bo er de eneste omkostninger en retsafgift på 500 kroner.
Hvad er ulemperne ved uskiftet bo?
Der er som udgangspunkt ikke nogen ulemper ved at sidde i uskiftet bo. Dog kan det være risikabelt at planlægge efter det, da der er en række krav til, at det kan lade sig gøre. Derfor kan det være en fordel, at man også sikrer hinanden som ægtefæller ved at oprette et testamente.
Her kan I aftale, at I skal arve mest muligt af hinanden, så jeres børn kun arver det, de har krav på efter loven. Herefter kan jeres børn arve ”resten”, når længstlevende ægtefælle dør. Læs mere om testamenter, og hvorfor det er en god idé her.
Betingelserne for uskiftet bo:
- Skriftligt samtykke fra din afdødes ægtefælle børn fra et tidligere forhold/ægteskab (særbørn). Det kan evt. ske ved forhåndssamtykke, så det på forhånd er afklaret, om børnene vil give samtykke eller ej. Hos Mieritz Advokatfirma, kan vi hjælpe jer med at lave et forhåndssamtykke.
- Hvis I har lavet en ægtepagt, hvor enten dele eller hele din ægtefælles formue er fuldstændigt særeje, skal den del af boet, der er fuldstændigt særeje skiftes og fordeles til arvingerne. Hvis hele din afdødes ægtefælles formue er fuldstændigt særeje, kan du altså ikke sidde i uskiftet bo. Læs mere om ægtepagter og de forskellige typer af særeje her.
- Du må ikke misbruge din økonomiske rådden over det uskiftede bo. Hvis du giver overdådige arveforskud eller pengebeløb væk, vil særbørnene i nogle tilfælde kunne kræve boet skiftet.
- Der vil være begrænsninger i dine muligheder for at oprette testamente. Da boet ikke er skiftet, har du endnu ikke modtaget den arv, du ellers ville have fået efter din ægtefælle. Du kan kun testamentere det, der falder i arv efter dig. Det betyder, du kan testamentere over et mindre beløb, da du ikke har arvet din ægtefælle.
- Alt hvad du tjener, mens du sidder i uskiftet bo, skal som udgangspunkt være en del af boet.
- Du overtager din afdøde ægtefælles skattemæssige forpligtelser.
- Du bliver ansvarlig for din afdøde ægtefælles gæld.
- Det uskiftede bo skal skiftes, hvis du gifter dig på ny.
Bobestyrer skiftet bo
At få skiftet (opgjort) boet ved en bobestyrer er typisk den dyreste løsning, når det kommer til dødsbobehandling. Ofte vil boet skulle opgøres af en bobestyrer, hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt. Det kan f.eks. være hvis arvingerne ikke kan blive enige om, hvordan boet skal opgøres.
Bobestyreren træffer alle beslutninger på egen hånd. Derefter har arvingerne 14 dage, hvor de kan klage til skifteretten, hvis de ikke er tilfredse og boet i øvrigt er solvent (har mere værdi end gæld).
Mange er af den opfattelse, at alle der står for dødsbobehandlingen er bobestyrer. Det er ikke korrekt.
Hvem skal være bobestyrer?
Et dødsbo kan skiftes af en autoriseret bobestyrer eller en bobestyrer, der er valgt i et testamente. Man kan også blive udpeget som bobestyrer, hvis man har en særlig tilknytning til sagen selvom, man ikke er autoriseret bobestyrer. Sidstnævnte vil typisk være en advokat.
En autoriseret bobestyrer bliver udpeget af skifteretten:
- Hvis boets aktiver (værdien af ejendele og formue) ikke dækker gælden. (Insolvent bo)
- Hvis arvingerne ikke er enige om privat skifte.
- Hvis en arving anmoder om en bobestyrer.
- Hvis der er uenighed, om en person er arving eller ej.
- Hvis andre betingelser for privat skifte ikke er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis den afdøde har udelukket privat skifte i sit testamente.
Skal jeg have en bobestyrerklausul?
Det er muligt at indsætte en bobestyrerklausul i sit testamente, hvis man ønsker en bestemt bobestyrer. Skifteretten skal dog også vurdere, at det er forsvarligt at vælge den pågældende bobestyrer. Derudover er der et krav til, at den valgte bobestyrer har en ansvarsforsikring og kautionsforsikring.
Skifteretten vil som hovedregel acceptere bobestyreren i testamentet, hvis vedkommende er advokat.
Det er ikke altid nødvendigt med en bobestyrerklausul, da mange dødsboer kan skiftes ved privat skifte. Det kan du læse mere om længere nede. Hvis du har grund til at tro, at der f.eks. kan opstå uenigheder mellem dine arvinger, kan du lave en bobestyrerklausul. Her vil man typisk vælge sin advokat som bobestyrer med en begrundelse om hvorfor. Det er dog en god idé at skrive i sit testamente, at klausulen ikke skal forhindre et privat skifte, hvis det bliver muligt.
Hvad er forskellen på et solvent bo og et insolvent bo?
Boet er solvent, når boets aktiver (værdien af ejendele og formue) dækker boets gæld. Den værdi boet har efter gælden er trukket fra, er det, der efterfølgende kan fordeles til arvingerne. Et solvent bo kan også skiftes som privat skifte. Det kan du læse mere om længere nede.
Når der er gæld i boet, bliver den normalt betalt inden, at resten arven betales til arvingerne. Hvis gælden overstiger formuen i boet, er boet insolvent, og det vil blive opgjort som et konkursbo. At være insolvent betyder, at man ikke kan betale sine regninger mv. i rette tid.
I et insolvent bo bestemmer kreditorerne, og arvingerne har som udgangspunkt ingen indflydelse. Til gengæld hæfter arvingerne ikke for afdødes gæld.
Hvis der er nogle af afdødes personlige ejendele, I gerne vil overtage, kan det ofte godt lade sig gøre, hvis ikke det har en meget høj værdi. F.eks. kan meget dyre smykker eller designerlamper somme tider gå til kreditorerne. Normalt kan arvinger dog få lov til at overtage afdødes indbo, hvis de står for at rydde op og gøre rent i boligen.
Privat skifte
Det er ikke altid nødvendigt at benytte en bobestyrer til at skifte boet.
I mange tilfælde kan dødsboer behandles af arvingerne selv. Det kaldes et privat skifte og er ofte meget billigere end at bruge en bobestyrer.
Her er det dog en god idé at få hjælp af en advokat. Hos Mieritz Advokatfirma har vi faste priser på dødsbobehandling. Dem kan du se her. Vi anbefaler at kontakte en advokat som noget af det første ved dødsfald, så man ikke selv skal fokusere på de praktiske ting. Ofte er det også billigere at have en advokat med fra starten, da man undgår fejl og overskridelse af tidsfrister.
Kan boet skiftes privat?
Der er en række krav, som skal være opfyldt, før skifteretten vil lade arvingerne behandle et dødsbo som privat skifte:
- Den afdøde må ikke have udelukket privat skifte i sit testamente.
- Alle arvinger er enige om privat skifte.
- Skifteretten vurderer, at boets aktiver (værdien af ejendele og formue) dækker boets gæld. (Boet er solvent)
- Der må ikke være en nærliggende risiko for, at arvingerne ikke vil dele arven korrekt, ikke indberetter de nødvendige oplysninger til skattemyndighederne eller ikke vil betale dødsboskat eller boafgifter.
Hvad kan en advokat hjælpe med?
I princippet betyder et privat skifte, at I har mulighed for at klare det hele selv. Der er dog meget, som skal gøres, og det kan være svært at finde rundt i. Her kan man få hjælp af en advokat til at klare hele det private skifte, så man sikrer sig mod fejl. Det omfatter blandt andet:
- At betale gæld til eventuelle kreditorer. Læs mere om den afdødes kreditorer længere nede.
- At sælge eventuel fast ejendom til en eller flere arvinger.
- At rådgive om de skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål, så I får mest muligt ud af arven.
- At fordele arven korrekt og svare på spørgsmål om arveret, fortolkning af testamenter osv.
- At indsende åbningsstatus for boet til tiden.
- At indsende boopgørelse til tiden.
- At betale boafgift og dødsboskat til tiden.
Hvordan finder jeg afdødes kreditorer?
Skifteretten hjælper med at offentliggøre dødsfaldet i Statstidende. Her opfordres personer, virksomheder osv., der mener, at afdøde skylder dem penge, til at anmelde deres krav. Kreditorerne har 8 uger til at anmelde deres krav. Anmelder de det ikke inden da, skal det som udgangspunkt ikke betales.
Det er vigtigt at man ikke fordeler noget fra boet eller betaler noget gæld inden, at de 8 uger er gået. Det er en af de typiske fejl, vi ser, når arvinger selv går i gang med et privat skifte.
Hvilke tidsfrister skal jeg være opmærksom på?
Som arvinger skal I senest 6 måneder efter dødsdagen indlevere en åbningsstatus over boets aktiver (værdier) og passiver (gæld) på dødsdagen til skifteretten. Dog tidligst 2 måneder fra skifteretten har sendt jer en skifteretsattest.
Der er også en frist for skæringsdagen. Alt, hvad der er af værdier og gæld inden skæringsdagen, er en del af det bo, som skal opgøres og fordeles til arvingerne. I kan stort set selv bestemme, hvilken dag I vil vælge som deres skæringsdag. Den tidligste skæringsdag, som kan vælges, er dødsdagen. Den seneste skæringsdag, som kan vælges ved privat skifte, er 1-årsdagen for dødsfaldet. Det er en god idé at få en advokat til at hjælpe med at sætte skæringsdagen, da der bl.a. kan være skattemæssige fordele forbundet med, at den bliver sat på et bestemt tidspunkt.
Boopgørelsen skal inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag sendes til både Skattestyrelsen og til skifteretten. Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. via skiftefuldmagt.
En skiftefuldmagt er en fuldmagt, de andre arvinger kan give til en bestemt arving eller advokat. På den måde kan arvingen/advokaten skrive under på de forskellige dokumenter uden, at alle arvinger skal underskrive.
Hvis I får hjælp af en advokat, sørger advokaten for, at de forskellige tidsfrister bliver overholdt, og de rigtige dokumenter bliver oprettet og indsendt korrekt.
Hvad er forenklet privat skifte?
Forenklet privat skifte er en form for privat skifte, hvor der kun skal laves en åbningsstatus for boet men ikke en boopgørelse. Det betyder, at der kun skal laves en opgørelse over, hvad boet ejer og skylder, men ikke hvordan det skal fordeles.
Boet må ikke være skattepligtigt, og der må ikke være krav om afgift af arven. Det er derfor typisk boer, hvor ægtefællen er eneste arving, da de ikke betaler boafgift (arveafgift). Det kan også være, når der er børn, men hvor boets formue ikke overstiger bundfradraget for boafgift (arveafgift).
Hvis ikke kravene er opfyldt, kan boet i stedet behandles som et almindeligt privat skifte.
Ægtefælleudlæg
Ægtefælleudlæg (også kaldet suppleringsarv) er en mulighed for at overtage jeres fælles bo, når din ægtefælle dør, uden det bliver fordelt til arvingerne. Det er dog betinget af, at man også overtager sin ægtefælles gæld. Det er derfor vigtigt at have et overblik over eventuel gæld, inden du beslutter dig for ægtefælleudlæg.
Der er en beløbsgrænse på 850.000 kroner for ægtefælleudlæg. Hvis jeres bo (alt I ejer minus alt I skylder) overstiger 850.000 kroner, har du ret til at udtage 850.000 kroner til dig selv. Resten skal fordeles mellem eventuelle arvinger. I beløbet på de 850.000 kroner indgår:
- Din halvdel af jeres fælles formue
- Den del af arven, som du skal have efter afdøde
- Formuer, ejendomme eller ting, som er dit fuldstændige særeje
- Livsforsikring og pensionsudbetalinger, som du får ved din ægtefælles død
Hvis de nævnte punkter overstiger 850.000 kroner, kan du ikke få ægtefælleudlæg.
Kan jeg få ægtefælleudlæg selvom, vi ikke er gift?
Hvis din partner og dig har levet som ugifte samlevende, har du mulighed for ægtefælleudlæg, hvis I har aftalt det i et udvidet samlevertestamente. Læs mere om testamenter, og hvorfor det er en god idé her.
Boudlæg
Hvis boet (alt afdøde ejede minus alt afdøde skyldte) indeholder værdier for højest 49.000 kroner (2023), er boudlæg en mulighed. Skifteretten har ret til at bestemme, at et dødsbo skal behandles som boudlæg.
Når et bo udlægges, betyder det, at boet overtages af den, som skifteretten mener er den nærmeste pårørende. Det kan også være den, der betaler for begravelsen. Boet kan udlægges, hvis der er værdier for højest 49.000 kroner, efter rimelige udgifter er trukket fra til:
- Begravelse eller bisættelse. Det kan f.eks. være udgifter til bedemand og kiste eller urne. Udgangspunktet for rimelige udgifter til begravelse/bisættelse er op til 45.000 kroner.
- Den gæld, der er sikret ved pant.
Da værdien i dødsboet er lav, arver børn eller testamentearvinger ikke noget i forbindelse med dødsfaldet.
Hvad er min opgave, hvis jeg får et boudlæg?
Den, der får boudlægget, er ansvarlig for at betale for begravelse eller bisættelse. Du skal også sørge for, at afdødes bolig bliver ryddet.
Du hæfter ikke for afdødes gæld eller, hvis der f.eks. opstår udgifter i forbindelse med opsigelse og istandsættelse af afdødes eventuelle lejebolig.
Hvilke udgifter er der i dødsboet?
Hvem betaler for, at boet bliver skiftet?
De udgifter, der er forbundet med dødsbobehandling, betaler boet for (afdødes formue). Det betyder, at udgifter til advokat eller bobestyrer bliver trukket fra inden, arven fordeles til arvingerne og inden, der bliver trukket eventuelle skatter og afgifter.
Hvem betaler for begravelsen?
Som regel dækker afdødes bo (formue) udgifterne til en begravelse. Udgifterne bliver trukket fra inden, arven fordeles til arvingerne og inden, der bliver trukket eventuelle skatter og afgifter.
Hvis ikke der er penge nok i boet, er det den, der bestiller begravelsen, der hæfter og betaler for den. Somme tider er der dog pensioner eller livsforsikringer, som kan udbetales. Hvis heller ikke de dækker, kan der være mulighed for at søge om tilskud til begravelsen. Det kaldes begravelseshjælp.
Hvis der ikke er nogen, som bestiller begravelsen, skal kommunen gøre det.
Hvem betaler afdødes husleje?
Det er afdødes bo, som hæfter for huslejen ved dødsfald. Det betyder, at afdøde selv betaler for huslejen. Derfor vil I som arvinger ikke som udgangspunkt komme til at hæfte for husleje eller istandsættelse af afdødes bolig. Dog kan man komme til at hæfte for husleje, hvis man betaler den for tidligt (inden proklamafristen er gået).
Hvis man ikke ønsker, at boet skal bruges på husleje, kan man høre udlejer, om man kan opsige boligen, inden boet er blevet behandlet. Det kræver, at man også har fået tilladelse til at rydde boet af skifteretten.
Det er meget vigtigt at få rådgivning, hvis man ønsker at opsige og/eller rydde boligen inden, man har skifteretsattesten fra Skifteretten.
Hvad skal der ske med afdødes ejendele?
Må vi køre i afdødes bil?
Bilen må gerne køres i, hvis det sker i ”boets interesse”. Det kan f.eks. være, hvis bilen skal flyttes fra afdødes adresse til et andet sted. Det kan også være, hvis det er nødvendigt at få bilen synet i forbindelse med et salg. Hvis du er i tvivl, er det bedst at lade være.
I bør så vidt muligt forsøge at undgå at køre i bilen, da den er en del af dødsboet. Det skal derfor gøres op, hvad der skal ske med den. Mange bilforsikringer har også en betingelse om, at man ikke må køre i bilen, hvis forsikringstageren er død. Det betyder, at selvom, du kører i bilen i ”boets interesse”, vil du ikke være dækket af forsikringen.
Det er altid vigtigt at få styr på forsikringens dækning.
Hvis I som ægtefæller har ejet en bil sammen, er det afgørende hvem, der står på registreringsattesten. Hvis det er din afdøde ægtefælle, der står på registreringsattesten, er bilen en del af dødsboet, selvom du også har været bruger af den.
Må vi tømme afdødes bolig?
Som udgangspunkt må I ikke råde over hverken afdødes ejendele eller penge indtil, at I har talt med skifteretten. Det kræver, at I har fået en skifteretsattest før, at I må råde over boet.
Skifteretten kan i nogle tilfælde give tilladelse til, at afdødes bolig må ryddes inden, at der er taget stilling til, hvordan boet skal behandles.
Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om dødsbobehandling? Kontakt os på info@mlaw.dk eller ring på 32 42 64 00.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen mellem privat skifte og bobestyrer skifte?
Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for at behandle dødsboet, ofte med hjælp fra en advokat. Dette er typisk billigere og hurtigere, men kræver enighed blandt arvingerne og at boet er solvent. Bobestyrer skifte involverer en autoriseret bobestyrer, som træffer beslutningerne om boets behandling. Dette er ofte nødvendigt, hvis arvingerne er uenige eller hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt.
Hvordan vælger jeg den bedste skifteform for vores situation?
Valget af skifteform afhænger af flere faktorer, herunder arvingernes enighed, boets økonomiske situation og om der er komplekse juridiske eller skattemæssige forhold. Et vejledningsmøde med skifteretten eller rådgivning fra en advokat kan hjælpe med at træffe den bedste beslutning.
Hvad er fordelene og ulemperne ved uskiftet bo?
Fordelene ved uskiftet bo inkluderer, at du kan undgå straks at udbetale arv til afdødes børn og kan råde over hele formuen. Ulemperne er, at du overtager afdødes gæld og skattemæssige forpligtelser, og at der er begrænsninger for, hvad du kan testamentere. Derudover kræver det samtykke fra eventuelle særbørn.
Kan jeg få hjælp fra en advokat til at håndtere dødsboet?
Ja, det er ofte en god idé at få hjælp fra en advokat til at håndtere dødsboet, især ved privat skifte. En advokat kan sikre, at alle juridiske og skattemæssige forhold håndteres korrekt, at tidsfrister overholdes, og at arven fordeles retfærdigt. Dette kan også reducere risikoen for fejl og konflikter blandt arvingerne.
Hvor lang tid tager det at skifte et bo?
Tiden det tager at få skiftet et bo kan variere afhængigt af flere faktorer, såsom størrelsen af boet, antallet af arvinger, og om der er uenighed blandt arvingerne. Generelt kan et privat skifte tage mellem 6 til 12 måneder, mens et offentligt skifte med bobestyrer ofte tager længere tid – typisk mellem 1 til 2 år. Skifteretten stiller visse tidsfrister, såsom indlevering af åbningsstatus inden 6 måneder efter dødsdagen og boopgørelse inden 1 år, som skal overholdes for at sikre en effektiv behandling af boet.
