Her gennemgår vi de helt grundlæggende arveregler, der gælder for dig, som er gift og ikke har oprettet et testamente eller en ægtepagt om enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. I de fleste tilfælde vil mange dog have oprettet et testamente. Derfor er artiklen en helt kort oversigt over, hvad der kommer til at ske, hvis der ikke er taget stilling til noget på forhånd.
Hos Mieritz Advokatfirma anbefaler vi altid, at du opretter et testamente. Læs mere om dine muligheder for, hvordan du bedst sikrer dine nærmeste ved testamente her.
Når din ægtefælle afgår ved døden (som den første af jer)
Hvis I har fælles børn
Inden du arver din ægtefælle, skal boet skiftes, hvilket betyder, at din ægtefælle og dig skal dele hvad I hver især ejer med hinanden med halvdelen til hver. Derefter får du også halvdelen af, hvad der falder i arv efter din ægtefælle.
Du arver som ægtefælle 50% af, hvad din ægtefælle efterlader sig i arv. Jeres børn deler de resterende 50%.
En anden mulighed er at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at du kan vente med at realisere arven efter din ægtefælle indtil, du enten selv ønsker det, hvis du skal giftes igen eller når du på et tidspunkt selv dør. Læs mere om uskiftet bo her.
Hvis I ikke har børn
Du arver 100% af alt hvad din ægtefælle efterlader sig.
Hvis din ægtefælle har børn fra et tidligere ægteskab/forhold (særbørn)
Din ægtefælles børn fra et tidligere ægteskab er med til at dele de 50% af arven, der går til børnene, med jeres fælles børn. Det betyder, at hvis din ægtefælle efterlader 1.000.000 kr., får du 500.000 kr. Derefter er der 500.000 kr. til din ægtefælles børn. Det kan f.eks. være, din ægtefælle har fem børn – tre med dig og to fra et tidligere ægteskab. De skal alle fem arve 100.000 kr. hver. Hvis man ikke ønsker, ens børn skal arve lige meget, skal der oprettes et testamente.
Her er der en begrænset mulighed for uskiftet bo, da det kræver samtykke fra din ægtefælles særbørn. Samtykke kan først gives, når børnene er fyldt 18 år hver især. Hvis din ægtefælles særbørn accepterer, at du kan sidde i uskiftet bo, arver de din ægtefælle, når du en dag dør eller får skiftet boet af en anden årsag.
Når du afgår ved døden (som den sidste)
Hvis I har fælles børn
Jeres børn arver 100% af det, du efterlader dig.
Hvis du sidder i uskiftet bo indtil din død, vil halvdelen af det uskiftede bo falde i arv efter dig. Den anden halvdel anses for arv efter din afdøde ægtefælle. Hvis ingen af jer har børn fra tidligere ægteskaber, vil det i praksis som udgangspunkt bare betyde, at jeres børn deler den arv, I til sammen har efterladt jer ligeligt mellem jer.
Hvis I ønsker en anden deling end ligedeling, kræver det et testamente.
Hvis I ikke har børn
Hvis du er den længstlevende ægtefælle, og du ikke har børn med hverken din seneste ægtefælle eller tidligere ægtefæller, går arven videre i arverækken.
Det vil i første omgang være dine forældre, der arver dig her. Er en eller begge af dine forældre døde, arver dine forældres børn (dine søskende). Er dine søskende også døde, vil deres børn arve (niecer og nevøer). Hvis du ikke har søskende, vil arven herefter gå videre til dine bedsteforældre. Hvis de er døde, vil arven gå til deres børn (tanter og onkler).
Kusiner og fætre vil ikke kunne arve dig.
Hvis du ikke efterlader dig hverken arvinger eller testamente, der bestemmer, hvem arven skal gå til, vil den i sidste ende gå til statskassen.
Hvis du har børn fra et tidligere ægteskab/forhold (særbørn)
Dine børn fra et tidligere ægteskab er med til at dele de 100% af, hvad du efterlader dig med de andre børn.
Hvis du har siddet i uskiftet bo, skal dine børn fra et tidligere ægteskab ikke arve noget af den del, som i princippet er efterladt af din ægtefælle. Det kan være en af grundene til, man opgør arven efter ægtefæller hver især, selvom den længstlevende ægtefælle har siddet i uskiftet bo.
Har du spørgsmål til noget af dette, eller har du brug for rådgivning i forbindelse med dødsfald og testamente, så kontakt os på info@mlaw.dk eller på telefon 32 42 64 00
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der med min arv, hvis jeg er gift og har børn?
Hvis du er gift og har børn, vil din ægtefælle – hvis du ikke har oprettet et testamente – arve 50% af din formue, mens de resterende 50% fordeles ligeligt mellem dine børn. Alternativt kan din ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at arven først fordeles, når din ægtefælle dør eller vælger at skifte boet.
Hvordan fordeles arven, hvis jeg er gift, men uden børn?
Hvis du er gift og ikke har børn, vil din ægtefælle arve 100% af din formue. Dette gælder også, hvis der ikke er oprettet et testamente.
Hvem arver mig, hvis jeg er den længstlevende ægtefælle og ikke har børn?
Hvis du er den længstlevende ægtefælle og ikke har børn, vil arven gå videre i arverækken til dine forældre. Hvis dine forældre er døde, arver dine søskende eller deres børn (niecer og nevøer). Hvis du ikke har søskende eller deres børn, vil arven gå til dine bedsteforældre eller deres børn (tanter og onkler). Hvis der ikke findes arvinger i disse grupper, vil arven gå til statskassen.
Hvordan påvirker uskiftet bo arvefordelingen?
Hvis du sidder i uskiftet bo, betyder det, at arven efter din afdøde ægtefælle først fordeles, når du selv dør eller vælger at skifte boet. Ved din død vil halvdelen af det uskiftede bo falde i arv efter dig, og den anden halvdel anses som arv efter din afdøde ægtefælle. Hvis ingen af jer har særbørn, vil jeres fælles børn arve det hele ligeligt.
Hvad sker der med min arv, hvis jeg har særbørn fra tidligere forhold?
Hvis du har særbørn fra tidligere forhold, vil de dele arven ligeligt med dine andre børn, medmindre der er oprettet et testamente, der bestemmer andet. Hvis du sidder i uskiftet bo, vil dine særbørn ikke arve noget af den del af formuen, som oprindeligt tilhørte din afdøde ægtefælle.
